Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-30-02 om aktivering - tavshedserklæring

Resume:

Det kunne ikke stilles som et krav for at være under aktivering i en offentlig institution, at den aktiverede, skulle skrive under på en tavshedserklæring, hvor straffelovens § 152 var gengivet og hvor det fremgik at han var underlagt tavshedspligt og at den ikke ophørte ved udtrædelse af offentlig tjeneste.

Begrundelsen var, at tavshedserklæringen var unødvendig, fordi straffelovens § 152 gælder, uanset om der underskrives en sådan erklæring.

Ankestyrelsen fandt, at hensynet til at informere underskriveren kunne tilgodeses på anden måde f.eks. ved at gøre ansøgeren opmærksom på reglen i ansættelsesbrevet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 16

Straffeloven - lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. september 2001 - § 152

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 22

Sagsfremstilling:

En kontanthjælpsmodtager, blev af kommunen afkrævet en underskrift på en erklæring om tavshedspligt da han skulle i aktivering på en kommunal aktiveringsinstitution.

Han ønskede ikke at underskrive erklæringen, da han ikke mente, at kommunen kunne forlange det af ham under hensyn til, at aktiveringen bestod i at rense åer og vandløb. Han forlod aktiveringsstedet, da han blev præsenteret for kravet om underskrift.

Kommunen havde oplyst, at der var tale om et aktiveringssted, hvor der aktiveredes op til 70 kontanthjælpsmodtagere ad gangen. Der var 7 forskellige aktiveringsmuligheder (hold) for aktivering på stedet. Nogle af aktiveringsmulighederne bevirkede, at de aktiverede kom i kontakt med borgerne i kommunen i forbindelse med græsslåning og snerydning, daginstitutioner mv. Endvidere kunne et hold komme i forbindelse med følsomme oplysninger ved afhentning og senere makulering af affaldspapir fra den kommunale administration. Der skete løbende opfølgning i alle aktiveringssager, og det resulterede tit i, at aktiverede skiftede aktiveringsmulighed.

Kommunen oplyste, at ansøgeren efterfølgende var kommet i aktivering på et forsorgshjem, hvor han fik kontanthjælp og beskæftigelsestillæg.

Det sociale nævn fandt ved sin afgørelse, at kommunen havde opfyldt sin pligt efter aktivlovens § 16 til at tilbyde klageren et rimeligt aktiveringstilbud.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at kommunen efter aktivlovens § 16, stk. 1 tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til personer, der er berettiget til kontanthjælp. Efter § 16, stk. 4, skal kommunen så vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem. Da klageren ikke ville underskrive tavshedserklæringen og derved ikke ville tage imod tilbuddet om aktivering på den kommunale aktiveringsinstitution fik han et andet tilbud om aktivering, hvor han ikke skulle underskrive en tavshedserklæring.

Nævnet tilføjede, at det havde været opmærksom på, at klageren mente, at der skete en indskrænkning i hans ytringsfrihed, hvis han underskrev tavshedserklæringen. Nævnet bemærkede hertil, at klageren var underlagt tavshedspligten efter straffelovens § 152, uanset om han underskrev tavshedserklæringen.

Nævnet havde overfor Ankestyrelsen yderligere begrundet afgørelsen med, at det ved nævnets afgørelse indgik i vurderingen at hans vægring ved at underskrive en erklæring om tavshedspligt alene havde den retsfølge, at han fik et andet aktiveringstilbud, og at vægringen ikke fik følger for hans berettigelse til kontanthjælp.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det efter aktivlovens § 16, stk. 1 kan stilles som et krav for at være i aktivering, at den aktiverede underskriver erklæring om tavshedspligt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde opfyldt sin forpligtelse til at give ansøgeren et rimeligt aktiveringstilbud.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at klageren, da han nægtede at underskrive tavshedserklæringen fik et andet aktiveringstilbud, hvor han ikke skulle underskrive en tavshedserklæring. Han bevarede således sin kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt desuden, at det ikke kunne stilles som et krav for at være i aktivering efter aktivlovens § 16 i en offentlig institution, at den person, der skulle aktiveres skriver under på en tavshedserklæring. Information af personer om tavspligt kunne tilgodeses på anden måde, fx ved at gøre ansøgeren opmærksom på reglen i ansættelsesbrevet.

Begrundelse var straffelovens § 152 gælder uanset om den person, der skal aktiveres skriver under på en tavshedserklæring.

Med denne begrundelse tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afgørelse.