Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-31-02 om virksomhedsrevalidering - løntilskud - lærlingeforhold - tilskuddets størrelse - revalidering

Resume:

Det var overenskomsten for faglært arbejde og ikke overenskomsten for ufaglært arbejde, der skulle anvendes i tilfælde, hvor ansøger havde fået bevilget revalidering til uddannelsen som receptionist.

Ansøger havde derfor ret til at få udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn for nyuddannede receptionister.

Da arbejdsgiveren havde indgået overenskomst for voksenlærlinge, skulle kommunen yde arbejdsgiveren tilskud til den del af lønnen, der svarede til forskellen mellem voksenlærlingelønnen og begyndelseslønnen for en nyuddannet receptionist.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 61 og § 62

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 64, stk. 4

Sagsfremstilling:

Ansøger, der var 27 år, havde måttet opgive sin hidtidige uddannelse på grund af en ryglidelse.

Kommunen havde godkendt hende som revalidend og bevilget virksomhedsrevalidering med løntilskud i henhold til aktivlovens § 60 til uddannelsen som receptionist.

Kommunen oplyste i første omgang ansøger om, at hun ville få udbetalt en løn svarende til begyndelseslønnen for nyudlærte receptionister på ca. 16.000 kr. pr. måned.

Kommunen oplyste samtidig, at tilskuddet til arbejdsgiveren udgjorde forskellen mellem nævnte lønsats og ung-elev-lønnen. Kommunen tilføjede, at arbejdsgiveren skulle udbetale hele lønnen.

Arbejdsgiveren havde indgået overenskomst for voksenlærlinge.

Kommunen meddelte senere ansøger, at hun var indplaceret på et forkert løntrin, og at hun fremover ville få minimallønnen for ikke-faglærte receptionister, som ifølge gældende overenskomst var på ca. 14.600 kr. pr. måned.

Tilskuddet til arbejdsgiveren ville udgøre forskellen mellem nævnte lønsats og ung-elev-lønnen.

Nævnet pålagde kommunen at yde ansøgers arbejdsgiver tilskud til forskellen mellem den overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn og begyndelseslønnen til nyuddannede receptionister på ca. 16.000 kr. Nævnet henviste til ordlyden af aktivlovens § 62, stk. 2.

I klagen til Ankestyrelsen gav kommunen udtryk for, at ansøger burde aflønnes som arbejdspladsens andre voksenlærlinge, og ønskede afklaret, om kommunen som social myndighed måtte medvirke til, at lønniveauet blev forhøjet som følge af støtte efter sociallovgivningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var overenskomsten for faglært eller for ufaglært arbejde, der skulle anvendes i tilfælde, hvor revalidenden havde fået bevilget virksomhedsrevalidering med løntilskud i henhold til aktivlovens §§ 60-62.

Ankestyrelsen tog endvidere stilling til størrelsen af tilskuddet til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren havde indgået overenskomst for voksenlærlinge.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn som uddannet receptionist i forbindelse med sin revalidering, jf. aktivlovens § 61.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen skulle yde arbejdsgiveren tilskud til lønnen med forskellen mellem den overenskomstmæssige lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn for uddannede receptionister, jf. aktivlovens § 62, stk. 2.

Begrundelsen var, at det var den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde, der skulle finde anvendelse, jf. § 61 og § 62, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde bevilget ansøger revalidering til uddannelsen som (faglært) receptionist, og at kommunen havde fundet hende berettiget til virksomhedsrevalidering med løntilskud i henhold til reglerne i aktivlovens §§ 60-62.

Det var derfor overenskomsten for faglærte receptionister, der skulle finde anvendelse, og ikke overenskomsten for ufaglærte receptionister.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at arbejdsgiveren havde indgået overenskomst for voksenlærlinge, og at denne overenskomst også gjaldt for ansøger. Arbejdsgiveren skulle derfor selv afholde den del af lønnen til ansøger, som svarede til lønnen for andre voksenlærlinge.

Arbejdsgiveren havde derfor kun ret til tilskud til den del af lønnen, som oversteg den overenskomstmæssige (voksen)lærlingeløn og ikke - som kommunen havde antaget - den del af lønnen, der oversteg ung-elev-lønnen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.