Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-33-02 om fleksjob - påbegyndelse af sag om førtidspension - revalideringsmuligheder

Resume:

Både kommune og nævn havde fundet, at da ansøger ikke var visiteret til et fleksjob, og der samtidig blev givet afslag på at påbegynde sag om førtidspension, var der ikke grundlag for at udbetale ledighedsydelse til ansøger.

Ankestyrelsen var enig i afslaget på påbegyndelse af sag om førtidspension, da ikke alle aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været forsøgt.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var berettiget til et fleksjob fra 1. juli 2001, og således også havde ret til ledighedsydelse, men hun ventede på et fleksjob. Begrundelsen var, at hun havde været forsøgt revalideret og arbejdsprøvet, uden det var lykkedes at opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ved sin afgørelse af 29. juni 2001, hvor hun fik afslag på begyndelse af sag om førtidspension, samtidig burde have visiteret hende til et fleksjob.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 71, stk. 1 og § 71, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 20a, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 18

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 69 og § 70

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en 45-årig ufaglært kvinde, der blev sygemeldt fra sit arbejde i 1995 på grund af tiltagende smerter i nakke, skuldre og arme. Hun forsøgte i 1996 atter fabriksarbejde med syning af automåtter, men måtte ophøre efter et par måneder.

Hun blev atter sygemeldt og modtog sygedagpenge. Ansøger blev i januar 1999 visiteret til REVA-Holbæk, hvor hun i perioden 8. februar til 7. maj 1999 deltog i erhvervsafklaring. Konklusionen blev, at afklaringsforløbet havde vist, at hun ikke kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at hun kunne blive selvforsørgende. Hendes effektive arbejdstid blev vurderet til maksimalt 1 time daglig.

Ansøger søgte herefter pension, men fik afslag på påbegyndelse af sag om pension. Hun søgte atter pension i juli 2000, og i den forbindelse blev der indhentet en generel statusattest ved egen læge. Det fremgik heraf, at ansøger stort set ikke kunne udføre muskelbelastende arbejde - i hvert fald ikke over længere tid. Egen læge henviste samtidig til den foretagne arbejdsprøvning og bemærkede, at ansøgers funktionsnedsættelse stort set gjaldt hele bevægeapparatet, hvorfor prognosen erhvervsmæssigt var dårlig.

I februar 2001 blev hun henvist til arbejdsprøvning i 5 dage ved montagearbejde. Konklusionen blev, at hun ville kunne klare let til middel kropsligt arbejde ved vekslende arbejdsstillinger.

I kommunens journalark 22. marts 2001 var noteret, at en mulighed kunne være at arbejde frem mod et evt. fleksjob, f.eks. i daginstitution.

På baggrund heraf blev ansøger indkaldt til møde i kommunen den 7. maj 2001, til en drøftelse af hendes fremtidige erhvervsmuligheder. Jobkonsulenten skulle herefter forsøge at finde en arbejdspraktik, f.eks. som morgenåbner i fritidshjem.

I juni 2001 gav kommunen afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, og i august 2001 startede ansøger i en 2 timers arbejdsprøvning i en skolefritidsordning.

I klagen til Ankestyrelsen blev anført, at ansøger efter den 2 timers arbejdsprøvning, pr. 1. januar 2002 var tilkendt forhøjet almindelig førtidspension.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunens afgørelser om afslag på såvel visitering til fleksjob som rejsning af sag om førtidspension var åbenbart urimelige.

Afgørelse:

Ankestyrelsen var enig med nævnet i afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, da ikke alle aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger havde været forsøgt, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var berettiget til et fleksjob pr. 1. juli 2001, j. aktivlovens § 71, stk. 1, og således også havde ret til ledighedsydelse efter samme lovs § 74 f, mens hun ventede på et fleksjob.

Begrundelsen var, at ansøger havde været forsøgt revalideret og arbejdsprøvet uden det var lykkedes for hende at kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ved sin afgørelse af 29. juni 2001, hvor hun fik afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, samtidig burde have visiteret hende til et fleksjob, jf. § 71, stk. 2, i aktivloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde deltaget i erhvervsafklaring i 3 måneder i foråret 1999, hvor hendes effektive arbejdstid blev vurderet til at være maksimalt 1 time daglig. I 2000 blev hun arbejdsprøvet i en daginstitution, hvilket imidlertid ikke lykkedes på grund af hendes store sygefravær, ligesom hun i februar 2001 blev henvist til Østersøklinikkerne, hvor hun blev afprøvet i montagearbejde 5 dage i vekslende arbejdsstillinger. Det blev her vurderet, at hun med forskellige skånehensyn og varierende arbejdsstillinger kunne arbejde på fuld tid ved let til middel kropsligt arbejde. Hun havde senest i august 2001, efter kommunens afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, været henvist til arbejdsprøvning 2 timer daglig i en SFO-ordning.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse vedrørende afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension, men ændrede afgørelsen vedrørende afslag på ledighedsydelse.