Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-36-02 om kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - sagsomkostninger - betinget dom - gæld til det offentlige

Resume:

Der kunne ikke ydes hjælp til betaling af krav fra politiet på sagsomkostninger i forbindelse med en betinget dom i en straffesag, idet kravet måtte betragtes som gæld til det offentlige.

Ankestyrelsens begrundelse for afslaget var, at der efter en mangeårig praksis ikke ydes hjælp til betaling af gæld til det offentlige, idet spørgsmålet om afvikling af gæld til det offentlige må løses efter de regler, der i øvrigt findes om gældsforholdet. Heri indgår at det offentlige ved inddrivelsen er forpligtet til at tage hensyn til familiens fortsatte forsørgelsesmuligheder.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 81

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 404

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om afslag på ansøgning om økonomisk hjælp til betaling af et krav fra politiet på sagsomkostninger i forbindelse med en betinget dom. Kravet var på ca. 17.000 kr.

Kommunen havde i sit afslag henvist til, at der efter lov om aktiv socialpolitik § 81 ikke kunne ydes hjælp til offentlig eller privatstiftet gæld. Man henviste til, at der muligvis kunne indgås en afdragsordning med politiet.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afslag og bemærkede, at det ifølge vejledning om lov om aktiv socialpolitik § 81 fremgik af pkt. 404, at det ikke var muligt at yde hjælp til betaling af gæld til det offentlige, f.eks. skatterestancer og bøder. Eventuel hjælp til afvikling af sådan gæld måtte løses efter de regler, der gælder for det pågældende område.

Nævnet fandt, at ansøgers gæld i forbindelse med den betingede dom, ligesom en bøde, måtte betragtes som en gæld til det offentlige. Nævnet mente derfor ikke, at der var mulighed for at yde økonomisk hjælp til betaling af gælden efter lov om aktiv socialpolitik § 81.

Nævnet henviste ham derfor til at søge at indgå en afdragsordning med politiet om afvikling af gælden.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til betaling af sagsomkostninger i en retssag.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til økonomisk hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af den ansøgte udgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sagsomkostninger i forbindelse med en betinget dom betragtes som gæld til det offentlige, jf. retsplejelovens § 1007.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der efter en mangeårig praksis ikke ydes hjælp til betaling af gæld til det offentlige, idet spørgsmålet om afvikling af gæld til det offentlige måtte løses efter de regler, der i øvrigt findes om det pågældende gældsforhold.

Ankestyrelsen henviste i den forbindelse til pkt. 404 i Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik og til, at gæld til det offentlige normalt ikke vil bringe familiens økonomi i fare i afgørende grad, fordi det offentlige ved inddrivelsen er forpligtet til at tage hensyn til familiens fortsatte forsørgelsesmuligheder.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.