Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-37-02 om kontanthjælp - samværsudgifter - skøn under regel

Resume:

En kommune havde sat det individuelle skøn under regel ved alene at beregne samværsudgifter efter taksten for kostpenge.

Ankestyrelsen fandt i den konkrete sag, at kommunen ved udelukkende at anvende den faste takst for kost ikke havde taget individuelt hensyn til ansøgerens mulighed for at gennemføre samvær med sine 5 børn i alderen 3 til 12 år.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 83, stk. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger havde fået bevilget samvær hver anden lørdag fra kl. 12 til kl. 17.

med sine 5 børn i alderen 3 - 12 år og søgte kommunen om økonomisk hjælp til samværet.

Kommunen bevilgede hjælp med 82,50 kr. pr samvær. Afgørelsen var ikke begrundet.

Ansøger klagede over afgørelsen.

Nævnet fandt ikke, at der var sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at kritisere kommunens skønsmæssige afgørelse af, hvad samværet kostede. Nævnet lagde vægt på, at der kun var samvær 5 timer hver anden uge.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at der ikke var taget individuelt hensyn til, hvad samværet med de 5 børn i fem timer kostede, og at ansøger for 82,50 kr. ikke havde mulighed for at afholde kostudgifterne til børnene.

Ansøger anførte videre, at han udover mad gerne ville kunne give dem lidt slik og have mulighed for at udøve aktiviteter med dem, da det ellers ville være svært at gennemføre et almindeligt samvær med børnene.

Ankestyrelsen anmodede nævnet om en uddybende begrundelse for afgørelsen under henvisning til oplysningerne i kommunens journal, hvoraf det fremgik, at hjælpen var udmålt som "1/2 takst, 16,50 pr. barn".

Nævnet uddybede begrundelsen og anførte, at taksten vedrørte udgift til kost og stod i KL/Amtsrådsforeningens vejledende sats for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold, og at det af kommunen fastsatte beløb måtte betragtes som et rimeligt beløb.

Nævnet fandt, at den vejledende sats kunne bruges som et moment i vurderingen af tilskud til kost i forbindelse med samvær.

Nævnet fandt endvidere, at det afsatte beløb i øvrigt var rimeligt henset til, at der alene var samvær i 5 timer hver anden uge og at begge forældres adresser var i samme by, hvorfor der ikke skulle være udgifter til transport, men alene til forplejning, og at det måtte lægges til grund, at moderen afholdt udgifter til morgenmad og aftensmad på samværsdagen.

Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde med henblik på en afklaring af i hvilket omfang, der i forbindelse med hjælp efter aktivlovens § 83, stk. 1 kan anvendes takster fra KL/Amtsrådsforeningens vejledende sats for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen i den konkrete sag havde sat skøn under regel ved udelukkende at anvende den faste takst for kost fra KL/Amtsrådsforeningens skrivelse af 1. oktober 2001 om "Vederlag m.v. jf, § 49 samt vejledende satser for lommepenge, arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold og i døgninstitution".

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af forarbejderne til § 83, stk. 1 i lov om aktiv social politik, at hjælpen udover kostudgifter for eksempel kan omfatte hjælp til deltagelse i aktiviteter med børnene samt hjælp til transport.

Ankestyrelsen fandt at kommunen burde foretage en konkret og individuel vurdering af ansøgerens mulighed for at gennemføre samværet under hensyn til, at der var tale om 5 børn i alderen 3 til 12 år.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at der burde foretages en ny beregning af hjælpen på grundlag af de ovenfor anførte retningslinjer, herunder om der burde ydes hjælp til transportudgifter samt til aktiviteter med børnene.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.