Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-44-02 om kontanthjælp - enkeltudgifter - løbende erstatning for tab af erhvervsevne - medicinudgifter

Resume:

En løbende erstatning for tab af erhvervsevne for en arbejdsskade skulle ikke medregnes ved vurderingen af, om ansøger selv kunne betale for udgifter til medicin og samvær.

Begrundelsen var at en sådan erstatning ikke har indflydelse på kontanthjælpsreglerne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der hverken i lovbestemmelserne eller i lovens forarbejder var grundlag for at skelne mellem forsørgelsesydelser og enkeltydelser.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 14, stk. 3, § 33, stk. 2, § 81, § 82 og § 83

Sagsfremstilling:

En ansøger søgte om hjælp til samvær og medicin. Kommunen gav afslag med den begrundelse at han selv havde midler til disse udgifter. Kommunen lagde til grund at han havde månedlige indtægter i form af sygedagpenge og en løbende erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade. Tilsammen gav det ham et rådighedsbeløb på ca 4. 000 kr. om måneden. Heraf udgjorde den løbende erstatning ca. 2.000 kr.

Manden klagede til det sociale nævn, som gav kommunen medhold. Nævnet var enig med kommunen i at ansøger selv havde midler til at afholde udgifterne. Nævnet fandt ikke grundlag for at holde erstatningsbeløbet ude fra beregningen af rådighedsbeløbet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en løbende erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade skal medregnes ved vurdering af hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven.

Afgørelse:

Ved vurderingen af, om ansøger selv var i stand til at afholde de udgifter, han søgte om hjælp til, skulle der ses bort fra et månedligt beløb på 1.998 kr., som han modtog som løbende ydelse som erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade.

Begrundelsen for afgørelsen var, at erstatning for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på kontanthjælpsreglerne i lov om aktiv socialpolitik, hverken ved beregning, tilbagebetaling eller betydning af formue, og dette gælder uanset om denne erstatning udbetales som et kapitalbeløb eller som en løbende ydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der hverken i lovbestemmelserne i aktivloven eller i lovens motiver er grundlag for at skelne mellem forsørgelsesydelser og enkeltydelser efter aktivloven. Af lovens motiver fremgår det, at hensigten har været at erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven ikke skal have indflydelse på udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 16. juni 2016, da den ikke længere har vejledningsværdi.