Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-48-02 om revalidering - ændret studieordning - forlængelse af erhvervsplan

Resume:

En ansøger var tilstrækkeligt kompenseret med en uddannelse til ergoterapeut. Der var ikke grundlag for at forlænge revalideringsplanen med 3 måneder som følge af en ny studieordning, der medførte stillingsbetegnelsen professionsbachelor.

Der blev lagt vægt på, at forlængelsen af uddannelsen for studerende med studiestart før den 1. marts 2001 var tilrettelagt som en 3 måneders tillægsuddannelse i forlængelse af den afsluttede uddannelse til ergoterapeut. Først for studerende med studiestart efter 1. marts 2001 blev tillægsuddannelsen integreret i studieordningen i forbindelse med en overgangsordning, der gennemførtes fra 1. september 2002.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 56

Sagsfremstilling:

En kvinde påbegyndte uddannelse til ergoterapeut den 1. september 1999. Hun forventede at afslutte uddannelsen i sommeren 2002. Under uddannelsen modtog hun revalideringsydelse fra sin bopælskommune.

I september 2001 blev uddannelsen til ergoterapeut ændret, således at uddannelsen blev forlænget fra 3 til 3 1/2 år. De studerende fik ikke længere titlen ergoterapeuter, men blev i stedet professionsbachelorer i ergoterapi.

De studerende, som var påbegyndt uddannelsen før 1. marts 2001, fik tilbud om at forlænge uddannelsen med 3 måneder, som en tillægsuddannelse, placeret efter udløbet af de 3 år, som uddannelsen tidligere var normeret til at skulle vare. Studerende, som var påbegyndt uddannelsen efter 1. marts 2001, fik tilbudt tillægsuddannelsen som en integreret del af uddannelsesforløbet, som nu varede 3 1/2 år. For studerende, som var påbegyndt uddannelsen efter 1. marts 2001 ville det således ikke være muligt at færdiggøre uddannelsen uden at forlænge studietiden med 1/2 år.

Ansøger søgte sin kommune om forlængelse af erhvervsplanen med 3 måneder på baggrund af den ændrede studieordning.

Kommunen gav afslag, idet hun var tilstrækkeligt kompenseret med uddannelsen til ergoterapeut.

Hun ankede uddannelsen, idet hun mente, at hun vil være ringere stillet med hensyn til jobmuligheder, hvis hun ikke tog tillægsuddannelsen.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, og bevilgede ansøger 3 måneders forlængelse af revalideringsplanen, idet hun ved forlængelsen ville blive ligeså kvalificeret som andre ergoterapeutstuderende, og dermed ville hendes jobmuligheder ikke forringes.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydning det får for en forud fastlagt erhvervsplan, at studiestedet forlænger en uddannelse med 3 måneder.

Afgørelse:

Ansøger var ikke berettiget til forlængelse af erhvervsplanen med 3 måneder.

Begrundelsen for afgørelsen var, at en revalidering skal tilrettelægges således, at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, jf. § 49, i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at den 3-måneders forlængelse, som blev tilbudt ergoterapeutstuderende, der var begyndt på studiet før 1. marts 2001 var en 3 måneders uddannelsesforlængelse, der medfører, at titlen professionsbachelor opnås. Tillægsuddannelsen integreredes først i studieordningen med den overgangsordning, som gennemførtes fra 1. september 2002 for studerende med studiestart 1. marts 2001.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger der begyndte ergoterapeutuddannelsen den 1. september 1999 var tilstrækkelig kompenseret med uddannelsesforløbet efter studieordningen fra 1. juni 1999.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.