Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-50-02 om kontanthjælp - aktivering - fravær - åbent tilbud

Resume:

Kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen, da modtageren udeblev fra aktivering i et omfang, der måtte sidestilles med afvisning af tilbud om aktivering.

Det var dog en betingelse at tilbud om aktivering fortsat bestod.

Begrundelsen var at det af lovbestemmelsen fremgår, at det er en betingelse for at hjælpen ophører at muligheden for at benytte tilbuddet om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning består.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 41

Sagsfremstilling:

En kontanthjælpsmodtager udeblev fra aktivering i stort omfang. Udeblivelsen skyldtes i nogle tilfælde sygdom, men i de fleste tilfælde skyldtes det ikke sygdom.

Kommunen opgjorde at fravær uden rimelig begrundelse havde et omfang, der kunne sidestilles med afvisning af tilbud om aktivering. Hjælpen blev derfor standset. Kommunen tilkendegav samtidig at der ikke længere ville blive givet et tilbud om aktivering.

Manden klagede til det sociale nævn, som tiltrådte at hjælpen blev standset, men at det forudsatte at aktiveringstilbuddet fortsat var åbent.

Kommunen klagede til Den Sociale Ankestyrelse over nævnets afgørelse og henviste til at Kommunernes Landsforening under behandling af lovforslaget om sidestilling af stort ubegrundet fravær og afvisning af aktiveringstilbud havde lagt vægt på at det ikke længere skulle være nødvendigt at give et åbent tilbud om aktivering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om ophør af kontanthjælp efter aktivlovens § 41, stk. 2 ved gentagne udeblivelser er betinget af om tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning fortsat står åbent.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt at det var berettiget at kontanthjælpen blev standset.

Ankestyrelsen fandt endvidere at det var en betingelse at tilbud om aktivering fortsat bestod.

Begrundelsen var, at kontanthjælpsmodtageren uden rimelig grund udeblev fra aktivering i et så betydeligt omfang, at det måtte sidestilles med afvisning af tilbud om aktivering. Der skulle ses bort fra perioder, hvor fravær skyldtes sygdom.

Ankestyrelsen lagde vægt på at bestemmelsen i aktivlovens § 41, stk. 2 er et supplement til lovens § 41, stk. 1. De to bestemmelser skal derfor læses i sammenhæng. I begge bestemmelser er det således en betingelse for at hjælpen ophører, at muligheden for at benytte tilbuddet om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning består.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.