Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-52-02 om kontanthjælp - aktivering - udeblivelse - sygdom - lægeerklæring

Resume:

Kommunen var berettiget til at standse kontanthjælpen, da der ikke forelå lægelig dokumentation for, at ansøger på grund af sygdom ikke kunne følge aktiveringen.

Der kunne i sådanne tilfælde ikke kræves et åbent tilbud om aktivering, før ansøger igen erklærede sig villig til at modtage et tilbud herom.

Så længe ansøger ikke fremkom med den lægelige dokumentation, opfyldte han ikke sin rådighedsforpligtelse.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 13, stk. 2

Sagsfremstilling:

En kontanthjælpsmodtager fulgte som led i aktivering undervisning på VUC. Han havde lange fraværsperioder og oplyste til kommunen at det skyldtes sygdom. Kommunen pålagde ham at dokumentere sygdommen med en lægeerklæring. Da erklæringen ikke kom, standsede kommunen hjælpen.

Han klagede til det sociale nævn, der fandt kommunen berettiget til at standse hjælpen, men kun hvis der var et åbent tilbud om aktivering.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte at manden ikke havde dokumenteret at han ikke kunne deltage i aktivering på grund af sygdom. Da han senere kom med den lægelige dokumentation, genoptog kommunen hjælpen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der er en så tæt tilknytning mellem aktivlovens § 13 og § 41, at der skal foreligge et åbentstående tilbud om aktivering, når ansøger er fritaget for aktivering på grund af sygdom, men ikke fremkommer med den fornødne dokumentation.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt at kommunen var berettiget til at standse udbetaling af kontanthjælp for en periode, hvor modtageren ikke fremkom med lægelig dokumentation for at han på grund af sygdom ikke kunne følge undervisning på VUC.

Ankestyrelsen fandt endvidere at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at kommunen har et åbenstående tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Begrundelsen var, at ansøger påberåbte sig fritagelse for aktivering på grund af sygdom. Der var således ikke grundlag for at udarbejde aktiveringstilbud, før han igen erklærede sig villig til at modtage tilbud om aktivering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ikke fremkom med lægelig dokumentation for at han var undtaget for aktivering. Han opfyldte således ikke sin rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret, da den er erstattet af principafgørelse 102-16