Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-54-02 om kontanthjælp - enkeltudgifter - sygebehandling - behovsvurdering - bistandstillæg

Resume:

Ved afgørelsen af, om ansøger var berettiget til hjælp til rekreationsophold og tandbehandling, skulle der ses bort fra ansøgers ægtefælles bistandstillæg.

Bistandstillæg kan ikke generelt holdes uden for vurderingen af om en person, der ansøger om hjælp til enkeltudgifter har mulighed for selv at afholde udgiften.

Om bistandstillægget skal medregnes beror på en konkret vurdering af om den udgift, der søges om hjælp til, har sammenhæng med de forhold, der har begrundet tilkendelsen af tillægget.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 81 og § 82

Sagsfremstilling:

Der var ansøgt om hjælp til udgifter til behandling af ansøgers tænder og til rejseudgifter i forbindelse med ansøgers rekreationsophold. Både kommunen og nævnet afslog hjælp med henvisning til, at ansøger havde mulighed for selv at afholde udgifterne. Ansøgers hustrus bistandstillæg indgik som en indtægt ved beregningen heraf.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om det var i overensstemmelse med SM A-14-01 og SM A-15-01, når nævnet i sin afgørelse havde fundet, at ansøgers hustrus bistandstillæg skulle medtages som indtægt ved vurderingen af behov for hjælp efter §§ 81 og 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers hustrus bistandstillæg ikke skulle medregnes ved vurderingen af om ansøger selv var i stand til at afholde udgifterne til en rekreationsrejse og til tandbehandling.

Begrundelsen for afgørelsen var, at bistandstillægget var beregnet til at dække ansøgers hustrus personlige behov som følge af hendes invaliditet, og at ansøgers tandbehandling og rejse ikke kunne henregnes til ansøgers hustrus personlige behov.

Ankestyrelsen bemærkede, at bistandstillægget ikke generelt kan holdes uden for vurderingen af om en person, der ansøger om hjælp til enkeltudgifter har mulighed for selv at afholde udgiften. Der henvistes i den forbindelse til SM P-2-96. Om bistandstillægget skal medregnes beror på en konkret vurdering af om den udgift, der søges om hjælp til, har sammenhæng med de forhold, der har begrundet tilkendelsen af tillægget. Der henviste her til SM A-14-01 og SM A-15-01.

Afgørelsen skulle herefter ses som en præcisering af Ankestyrelsens praksis, som den er udtrykt i de tidligere afgørelser.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.