Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-7-03 om kontanthjælp - høje boligudgifter - uddannelsessøgende - jobtræning - formløs afgørelse

Resume:

En ansøger kunne ikke anses for at være uddannelsessøgende i aktivlovens forstand, når hun på ansøgningstidspunktet var i jobtræning efter reglerne i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, selv om hun samtidig var under uddannelse som socialformidler.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 34

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at der var indgivet en ansøgning om hjælp til restbetaling af vandafledningsafgift/afregning på 2.000 kr. Der søgtes om hjælp på enten 2.000 kr. til restbetaling af vandafgift eller 2.900 kr. til dækning af resterende husleje.

Nævnet stadfæstede kommunes afgørelse om ikke at yde hjælp til restbetaling af en vandafregning efter aktivlovens § 81.

Da kommunen ikke havde truffet nogen afgørelse efter aktivlovens § 34, hjemviste nævnet sagen til kommunen med anmodning om, at kommunen traf afgørelse om, hvorvidt der kunne ydes hjælp efter aktivlovens § 34 til betaling af efterreguleringen.

Kommunen fandt ikke, at der ikke kunne ydes hjælp i henhold til § 34, idet kommunen betragtede ansøger som uddannelsessøgende, samt at hun ikke opfyldte undtagelsesbetingelserne i bekendtgørelsen om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.

Det fremgik desuden, at ansøger havde fået udarbejdet en handleplan af arbejdsformidlingen, hvor hun oprindelig blev bevilget uddannelsesgodtgørelse til at tage socialformidleruddannelsen. Uddannelsen blev betalt af arbejdsformidlingen og hun modtog samtidigt understøttelse til uddannelsen, samt hjælp til transport fra a-kassen.

I forbindelse med en revision af handlingsplanen fremgik det, at hun ikke kunne klare at følge den komprimerede undervisning på forvaltningshøjskolen. Forvaltningshøjskolen tilbød hende derfor at hun kunne komme på det hold, hvor der kun var undervisning 2 dage om ugen.

Som følge heraf blev det aftalt, at hun skulle i jobtræning i en kommune i 52 uger med et ugentligt timeantal svarende til max. dagpenge. Jobtræningen kunne efter aftale forlænges frem til dagpengerettens ophør.

Jobtræningen omfattede lettere sagsbehandling på det sociale område, edb-opgaver, journalisering, arkivering og diverse forefaldende opgaver. Samtidig gav kommunen hende frihed til deltagelse i socialformidleruddannelsen. Det blev senere aftalt at forlænge jobtræningen til dagpengerettens ophør.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på særligt tillæg efter aktivlovens § 34 med henvisning til, at ansøger på daværende tidspunkt efter nævnets opfattelse var uddannelsessøgende.

Nævnet lagde vægt på, at hun deltog i tilbud efter en individuel handleplan udarbejdet af arbejdsformidlingen, at tilbudet i handleplanen ifølge det oplyste var jobtræning kombineret med en uddannelse, at hun i den periode, hun var i tilbudet, ikke havde pligt til at søge arbejde, men alene stod til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, samt at formålet med handleplanen var, at ansøger skulle gennemføre en uddannelse som socialformidler.

Nævnet fandt derfor, at ansøger var i et uddannelsesforløb, og at hun ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i aktivlovens forstand, jf. aktivlovens § 13a, idet hun under uddannelsen ikke skulle være aktiv arbejdssøgende.

Ankestyrelsen har behandlet sagen med henblik på afklaring af, om ansøger var under uddannelse i aktivlovens forstand, når hun som led i en handleplan fra AF var i jobtræning med frihed til at følge undervisning til socialformidler.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke kunne anses for at være uddannelsessøgende i aktivlovens forstand.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger på ansøgningstidspunktet var i jobtræning efter reglerne i kapitel 5 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansættelse i jobtræning efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik skulle ske efter de arbejdsvilkår som i øvrigt svarer til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at jobtræningen, som den var beskrevet i aftalen omfattede lettere sagsbehandling på det sociale område, edb-opgaver, journalisering, arkivering og diverse forefaldende opgaver.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at det havde betydning for vurderingen af, om ansøger var uddannelsessøgende i aktivlovens forstand, at hun som led i sin jobtræning havde fået frihed til at deltage i socialformidleruddannelsen.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at det havde betydning, at hun ikke havde pligt til at søge arbejde, men alene skulle stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, idet hjælp efter § 34 alene er betinget af, at ansøger opfylder betingelserne i § 11.

Ankestyrelsen ændrede derfor det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. april 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.