Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-29-03 om fleksjob - varig begrænsning af arbejdsevnen - høj alder

Resume:

Der kunne ikke gives afslag på fleksjob til en 62-årig mand, alene med henvisning til hans alder, da reglerne for fleksjob gælder for personer under 65 år.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 71

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 69

Sagsfremstilling:

Ansøger var født i 1940 og havde haft stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som værkfører m.v., og senest 10 år som selvstændig med vask og montering af gardiner. Forretningen blev afviklet i forbindelse med en knælidelse. Han blev sygemeldt i januar 2000 og i forbindelse med behandlingen blev udbetalingen af dagpenge forlænget frem til marts 2002, hvor det vurderedes, at tilstanden var stationær. Kommunen traf derefter først afgørelse om, at han kunne klare et arbejde på normale vilkår, blot det ikke var knæbelastende.

Efter at ansøgeren havde fremsat indsigelse herom, og kommunen havde indhentet ny lægeerklæring traf kommunen afgørelse om, at det ikke var realistisk at etablere fleksjob på baggrund af sygdommen, kombineret med alder og behov for opkvalificering, og kommunen tilkendte ham derfor almindelig førtidspension. Da han var over 60 år forudsatte tilkendelse af mellemste pension, at erhvervsevnen var nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om påbegyndelse af pensionssag og tilkendelse af almindelig pension.

Nævnet fandt, at kommunen havde haft grundlag for at konstatere, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været afprøvet, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Nævnet bemærkede, at kommunen efter pensionslovens § 21 kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, som ikke selv har søgt herom.

I klagen blev det anført, at ansøger kun havde været til samtale med sagsbehandleren én gang, og at han aldrig havde fået tilbud om revalidering m.v.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på afklaring af praksis, herunder om helhedsvurdering og opfølgning samt om kommunen burde have taget stilling til ønske om fleksjob, inden kommunen traf afgørelse om påbegyndelse af sag om førtidspension.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen skulle give tilbud om fleksjob.

Der blev lagt vægt på, at ansøgeren som følge af den varige begrænsning i arbejdsevnen ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, jf. lov om aktiv social politik § 70 og § 71.

Ankestyrelsen var således ikke enig med kommunen i, at det under hensyn til hans sygdom, alder og behovet for opkvalificering ikke var realistisk at etablere fleksjob, da kommunen traf afgørelse.

Hans alder på 62 år kunne ikke alene begrunde afslag på fleksjob, da reglerne om fleksjob gælder for personer under 65 år.

Endvidere var det efter Ankestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt godtgjort, at han havde behov for opkvalificering af et sådant omfang, at det var til hinder for hans ret til fleksjob. I den sammenhæng måtte der efter Ankestyrelsens opfattelse lægges betydelig vægt på hans mangeårige tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder i de seneste 10 år som selvstændig, og hans vedvarende ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet, idet den eneste årsag til ophøret efter det oplyste var hans sygdom.

Ankestyrelsen fandt desuden, at kommunens inddragelse af ham i sagsbehandlingen havde været meget mangelfuld. Der blev herved henvist til, at der kun havde været afholdt møde med ham ved sagens start i januar 2000 og på ny i marts 2002, at det ikke navnlig efter januar 2002 havde været drøftet med ham, hvilke muligheder, der kunne være for arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob, m.v., herunder hvilke ideer han selv havde herom, og at det heller ikke havde været drøftet med ham, hvordan han forholdt sig til førtidspension. Han havde således ikke haft tilstrækkelig mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, som han havde ret til efter retssikkerhedslovens § 4.

Det bemærkedes særligt, at kommunen ved en beklagelig fejl i marts 2002 ikke havde indkaldt ham til møde, som han havde bedt om, og ej heller havde gjort ham bekendt med den indhentede lægeerklæring forud for afgørelsen af 18. marts 2002. På baggrund af indsigelsen havde kommunen dog efterfølgende genoptaget sagen og truffet afgørelse af 18. april 2002.

Ankestyrelsen pålagde kommunen at genoptage sagen om fleksjob til yderligere oplysning og stillingtagen på det nye grundlag, herunder at kommunen traf afgørelse om hans forsørgelsesgrundlag efter afgørelsen af 18. april 2002 og i den forbindelse, at han i samarbejde med kommunen valgte mellem et eventuelt fleksjob og førtidspension. Der var ikke ret til begge ydelser samtidig.

Ankestyrelsen ændrede således kommunens og Det Sociale Nævns afgørelser. Ansøger ville høre nærmere fra kommunen i anledning af den ændrede afgørelse.