Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-43-03 om kontanthjælp - forudbetalt - bagudbetalt - overgangsbestemmelser - forsørgelsesydelse

Resume:

Kontanthjælp skulle betales bagud ved udbetaling efter afsoning af fængselsstraf.

Hjælp til boligudgifter efter bekendtgørelsen om hjælp til indsatte kunne ikke anses for omfattet af begrebet løbende kontanthjælp. Der blev derfor ikke udbetalt kontanthjælp den 1. januar 2003, og ansøger var derfor omfattet af de nye regler om bagudbetalt kontanthjælp.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 13b

Sagsfremstilling:

Ansøger blev løsladt den 31. marts 2003 og henvendte sig 2. april 2003 til kommunen.

Inden afsoningen modtog han løbende kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25 frem til varetægtsfængslingen i juni 2002. I afsoningsperioden modtog han hjælp til boligudgifter i medfør af aktivlovens § 29 nr. 2, jf. § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Kommunen udbetalte engangshjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25a, og meddelte, at ansøger først optjente ret til kontanthjælp fra den 1. april 2003 til udbetaling den 30. april 2003.

Kommunen vurderede, at ansøger ikke havde modtaget kontanthjælp efter aktivlovens almindelige regler under afsoningen, da forsørgelsen var underlagt Kriminalforsorgens ansvar. Da der havde været en afbrydelse i kontanthjælpen på mere end 1 måned måtte hjælpen beregnes efter de regler der var trådt i kraft den 1. januar 2003 om bagudbetaling. Ansøger var herefter i den første måned alene berettiget til engangshjælp.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at der skulle udbetales kontanthjælp fra den 2. april 2003.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger havde modtaget kontanthjælp inden afsoningen og under afsoningen modtaget kontanthjælp i form af hjælp til boligudgifter. Der havde således ikke været nogen afbrydelse i kontanthjælpen, der kunne give grundlag for at udbetale hjælp efter de nye regler pr. 1. januar 2003.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der efter en afsoningsperiode, hvor der er ydet hjælp til boligudgifter efter aktivlovens § 29 skal ydes løbende kontanthjælp bagudbetalt eller forudbetalt, når ansøgeren også inden afsoningsperioden modtog kontanthjælp.

Afgørelse:

Ansøger havde ret til engangshjælp - og ikke kontanthjælp - i april måned 2003. Kontanthjælp kunne tidligst udbetales 1 måned efter henvendelsen til kommunen.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ansøger skulle dog ikke tilbagebetale den modtagne kontanthjælp for april 2003.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var omfattet af den persongruppe, der modtog kontanthjælp 1. januar 2003, da loven om bagudbetaling af kontanthjælp (lov nr. 438 af 10. juni 2002) trådte i kraft.

Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at ansøger i sommeren 2002 blev varetægtsfængslet og efterfølgende idømt fængselsstraf, som han afsonede indtil til 31. marts 2003.

Det blev lagt til grund, at personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus ikke kan få hjælp til den løbende forsørgelse, da udgiften til den løbende forsørgelse afholdes af Kriminalforsorgen og da hjælp efter lov om aktiv social politik er subsidiær til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.

Selvom kommunen i afsoningsperioden havde ydet hjælp til boligudgifter efter § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, fandt Ankestyrelsen ikke, at denne ydelse kunne sidestilles med løbende kontanthjælp til forsørgelse i relation til lovændringen om bagudbetaling af kontanthjælp.

Der blev herved lagt vægt på, at for så vidt angår den hjælp, der kan ydes efter bekendtgørelsen, er der tale om særlig formålsbestemte ydelser, som har til formål at afhjælpe et behov, der relaterer sig til den indsattes tilværelse udenfor fængslet. Ankestyrelsen fandt ikke, at sådanne ydelser kunne sidestilles med løbende forudbetalt eller bagudbetalt kontanthjælp til forsørgelse.