Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-44-03 om kontanthjælp - forsørgelse - enkeltudgifter - forældremyndighed

Resume:

En kvinde havde overtaget forældremyndigheden over sin mindreårige nevø. Han modtog kontanthjælp efter taksten for unge udeboende.

Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af om, der kunne ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til barnet, skulle medtages et fiktivt beløb til husleje, inklusive varme, el og vand samt en rimelig mindre andel af udgiften til husstandsforsikring.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 81

Sagsfremstilling:

En kvinde søgte om økonomisk hjælp til forskelligt bohave, beklædning, legetøj, bøger, ferie og udflugter, sikkerhedsagregater m.v. til et barn, for hvem hun havde forældremyndigheden uden at være forælder til barnet.

Kommunen afslog at give hjælp til det ansøgte. Kommunen begrundede afgørelsen med, at kvinden modtog kontanthjælp til barnet med taksten for unge udeboende. Til vurderingen blev anvendt skattevæsnets rådighedsbeløb på 2.900 kr./mdr. Dette beløb skulle dække kost, beklædning, toiletartikler, rengøringsartikler samt opsparing til bl.a. større og varige forbrugsgoder.

Sammenholdt med kontanthjælpen gav dette kvinden et overskud på 908 kr. om måneden, hvorfor hun selv fandtes at være i stand til at afholde de ansøgte udgifter.

Kvinden klagede til nævnet der stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens vurdering, hvorefter den almindelige forsørgelse af barnet kunne ske for det af kommunen fastsatte beløb på 2.900 kr. om måneden. Nævnet fandt samtidig, at overskuddet på 908 kr. om måneden kunne dække de nødvendige anskaffelser af klapvogn, høj stol, seng, skab osv.

Nævnet fandt ikke, at barnet gennem sin kontanthjælp skulle afholde halvdelen af kvindens faste udgifter til husleje, varme, el, tv-licens, husstandsforsikring og telefonabonnement, idet udgifterne ville bestå, selvom barnet ikke boede hos hende. Nævnet fandt dog, at der ville være ekstra udgifter til varme, el, vand/vask, men at disse udgifter kunne afholdes indenfor rådighedsbeløbet.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af , hvorvidt der ved vurderingen af, om der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til enkeltudgifter til et barn, der opholder sig hos en person, der ikke har forsørgelsespligt overfor barnet, skal medtages et beløb til husleje m.v.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af, hvorvidt barnet er berettiget til hjælp efter aktivlovens § 81 til rimeligt begrundede enkeltudgifter skal medtages et fiktivt beløb til husleje, inklusive varme, el og vand samt en rimelig mindre andel af udgiften til husstandsforsikring.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at der blev ydet hjælp til barnet efter § 25, stk. 1, nr. 3, som til unge under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre.

Ankestyrelsen har desuden lagt til grund, at hjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 3, skulle dække den løbende forsørgelse, herunder udgifter til mad, mad, tøj, faste udgifter, herunder udgifterne til bolig. Hjælpen skulle normalt også dække opsparing til rimeligt begrundede enkeltudgifter, når udgiften er opstået som følge af behov, der har kunnet forudses.

Begrundelsen for, at der i beregningen som rimelige faste udgifter for barnet skulle medtages et fiktivt beløb til husleje inklusive varme, el og vand samt en mindre rimelig andel af udgiften til husstandsforsikring, er, at kvinden ikke havde forsørgelsespligt overfor barnet, idet forsørgelsespligten efter § 2, stk. 1, påhvilede barnets forældre.

Ankestyrelsen fandt, at størrelsen af det beløb, der skulle afsættes til husleje for barnet, skulle fastsættes til en skønnet værelsesleje inklusive varme, el og vand. Størrelsen af dette beløb kunne ikke overstige forskellen mellem nettoudbetalingen efter § 25, stk. 1, nr. 4, idet der dog samtidig skulle tages højde for, at der i denne forskel ikke alene indgik husleje for en udeboende, men også andre forøgede udgifter i forhold til en person, der får hjælp efter § 25, stk. 2, nr. 4.

Ankestyrelsen fandt ikke, at udgiften til TV-licens og telefon var en rimelig fast udgift for barnet.

Sagen blev hjemvist til kommunen til vurdering af, hvorvidt rimeligt begrundede enkeltudgifter kunne afholdes af det rådighedsbeløb, der fremkom, når der fra barnets nettoindtægter blev fratrukket hans rimelige faste udgifter.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen.