Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-1-04 om ledighedsydelse - opsigelse efter et fleksjob

Resume:

Ret til ledighedsydelse ved opsigelse efter et fleksjob skulle træffes efter en konkret individuel vurdering af omstændighederne ved arbejdsophøret.

En afgørelse om fortsat ret til ledighedsydelse kunne ikke alene begrundes med en arbejdsretlig afgørelse om opsigelsens berettigelse.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 74b, stk. 1, nr. 4

Sagsfremstilling:

En 29-årig ufaglært kvinde fik den 1. april 2002 bevilget et fleksjob efter aktivlovens § 71, og da der ikke kunne findes et egnet fleksjob fik hun ledighedsydelse fra 1.april 2002.

Hun blev arbejdsprøvet fra 7. til 14. maj 2002. I september 2002 gav hun over for kommunen udtryk for, at hun ønskede at komme i gang med et eller andet, lige meget hvad. Den 1. november 2003 startede hun i arbejdsprøve som receptionist 3-4 timer daglig.

Den 14. november 2002 oplyste kvinden til kommunen, at hun skulle på en planlagt ferie i 14 dage Kommunen accepterede dette med den begrundelse, at ferien havde været planlagt længe og kvinden havde ikke haft mulighed for at vide, hvornår hun kunne begynde i arbejdsprøve.

I begyndelsen af december 2002 blev det aftalt, at kvinden kunne begynde i fleksjob den 1. januar 2003 i det arbejde som hun blev arbejdsprøvet i som receptionist.

Efter 1. januar 2003 holdt kvinden ferie fra den 23. til 31. januar 2003. Hun var sygemeldt fra 17. til 21. februar 2003 og herefter holdt hun igen ferie fra 24. februar 2003. Hun tog på en længere rejse og kom ud for, at hun ikke kunne komme hjem til planlagt tid på grund af krigshandlinger der hvor hun opholdt sig. Den 26. marts 2003 sendte hun en SMS til sin arbejdsgiver med underretning om forsinkelsen.

Den 2. april 2003 sendte kvindens arbejdsgiver en øjeblikkelig opsigelse med den begrundelse, at hun var udeblevet fra sit arbejde. Der blev henvist til, at hun endnu ikke var ude af sin prøvetid.

Den 7. april 2003 blev der rundsendt en intern mail på arbejdspladsen med oplysning om, at receptionen formentlig indtil 9. april 2003 ville blive passet af en anden medarbejder, da kvinden havde vanskeligheder med at komme hjem fra feriestedet.

Kvindens fagforbund foranledigede, at der blev truffet en arbejdsretlig afgørelse om at opsigelsen den 2. april 2003 var ugyldig, idet ferien var afholdt efter aftale med kvindens arbejdsgiver og fordi der var rundsendt en intern information i virksomheden om hvornår hun kunne forventes tilbage på arbejde. Kvinden fik tilkendt én månedsløn i erstatning for uberettiget opsigelse.

Kommunen traf den 20. maj 2003 afgørelse om at kvinden ikke havde ret til ledighedsydelse efter opsigelsen 2. april 2003. Kommunen vurderede, at hun ved at holde ferie i 7 ½ uge inden for de 3 måneder, hun var ansat i fleksjob, selv havde været medvirkende til sin opsigelse.

Det sociale nævn ændrede den 8. september 2003 afgørelsen og tilkendte kvinden ledighedsydelse med virkning fra opsigelsen. .

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der efter aktivloven er ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, og at kvinden i denne sag havde holdt ferie efter aftale med arbejdsgiveren og at kommunen ikke havde gjort hende opmærksom på mulige konsekvenser af at holde ferie.

Nævnet præciserede dette i forbindelse med sagens remonstration.

Kommunen klagede og anførte, at det var kommunens opfattelse, at berettigelsen til ledighedsydelse efter et fleksjob ikke skulle afgøres efter arbejdsretlige regler, men efter en samlet vurdering af de foreliggende forhold i den konkrete sag. Kommunen havde ved sin afgørelse lagt vægt på, at kvinden i løbet af 3 måneders ansættelse havde været fraværende dels på grund af sygdom og dels havde holdt ferie i 7 ½ uge, således at hun reelt kun havde haft 23 arbejdsdage. Kommune mente derfor ikke at hun aktivt havde deltaget i et fleksjob. Efter kommunens opfattelse havde nævnet alene lagt vægt på den arbejdsretlige afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af aktivlovens § 74 b, stk. 1, nr. 4 om selvforskyldt ledighed efter fleksjob.

Afgørelse:

Ansøgeren skønnedes ikke at være selvforskyldt ledig efter sit fleksjob.

Det betød, at hun havde ret til ledighedsydelse i tiden efter hun var opsagt den 2. april 2003 og så længe hun i øvrigt opfyldte betingelserne i aktivloven for at modtage ledighedsydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ud fra forarbejderne til aktivlovens bestemmelser om fleksjob og ledighedsydelse kunne lægges til grund, at afgørelse om fortsat ret til ledighedsydelse, hvor der var formodning for, at ansøger kunne være selvforskyldt ledig, skulle foretages ud fra en konkret individuel vurdering af omstændighederne ved arbejdsophøret.

Ankestyrelsen lagde i denne sag særligt vægt på, at det fremgik af de foreliggende oplysninger, at kvinden efter aftale med sin arbejdsgiver havde holdt ferie ud over hvad ferieloven berettigede til og at kommunen ikke havde vejledt hende om en eventuel konsekvens af at holde ferie.

Ankestyrelsen lagde også til grund, at der forelå dokumentation for, at kvindens arbejdsgiver havde været indforstået med, at hun efter påbegyndt ferie den 24. februar 2003, først kunne forventes at møde på arbejde omkring den 9. april 2003, idet oplysning om hendes tilbagekomst var udsendt intern i virksomheden som orientering til de øvrige ansatte.

Ankestyrelsen tilsluttede sig således det sociale nævns vurdering i sagen, herunder nævnets bemærkninger i forbindelse med sagens genvurdering efter klagen.

Kvinden var visiteret til et fleksjob, og da hun blev ledig efter et fleksjob opfyldte hun lovens betingelser for at oppebære ledighedsydelse i tiden efter opsigelsen, og så længe hun i øvrigt opfyldte lovens betingelser for at modtage denne ydelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.