Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-12-04 om kontanthjælp - selvstændig erhvervsvirksomhed - ophør

Resume:

Der var ikke ret til kontanthjælp, idet det ikke kunne anses for godtgjort, at der var sket ændringer i ansøgerens forsørgelsesmæssige forhold i form af ophør af selvstændig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at skattevæsenet fortsat betragtede ansøgeren som selvstændig erhvervsdrivende. Han havde ikke indgivet selvangivelse, men der var de sidste 3 regnskabsår blevet fastsat en skønsmæssig indtægt.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 11

Sagsfremstilling:

Der blev søgt om kontanthjælp fra den 1. april 2002. Forud for den aktuelle af kommunen ankede afgørelse fra det sociale nævn, havde nævnet også den 2. juli 2002, den 28. november 2002, den 17. februar 2003 og den 13. februar 2003 truffet en afgørelse i sagen. Ved den seneste afgørelse hjemviste nævnet sagen til kommunen med anvisning til kommunen om at indhente supplerende oplysninger til sagen og herefter genbehandle ansøgningen. Nævnet fandt dengang, at det ikke alene ud fra den kendsgerning, at ansøger på sin hjemmeside på internettet annoncerede med computerudstyr kunne udledes, at han ikke havde været ude for ændringer i sine forhold. Kommunen skulle derfor nøjere undersøge omfanget af hans virksomhed med salg af computerudstyr, herunder tidsforbrug og eventuelle indtægter herved, og derefter på ny tage stilling til hans eventuelle berettigelse til kontanthjælp.

Af kommunens nye afgørelse fremgik, at kommunen fortsat ikke fandt ansøger berettiget, idet han fortsat var at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, da virksomheden ikke kunne vurderes som bierhverv.

Kommunen fandt det umuligt at tage stilling til eventuelle indtægter ved virksomheden og henviste til, at sagen i sin tid blev anmeldt til politiet med efterfølgende dom, udelukkende pga. manglende oplysning om drift af virksomhed og dennes indtægt over for Socialforvaltningen. Skattevæsenet blev inddraget, og her fandt man også manglende oplysninger om fx moms. Kommunen tilføjede, at et lille eller manglende overskud ikke i sig selv var en ændring i forholdene, der gav ret til kontanthjælp. Hvis en virksomhed skulle betragtes som bierhverv, ville der typisk være tale om en forretning, som en person drev ved siden af et arbejde. Ansøgers hjemmeside havde derimod "døgnåbent", og han havde ikke haft arbejde ved siden af virksomheden siden 1996, hvor den blev etableret.

I sin klage over kommunens afgørelse nævnte ansøger 1) at der på ansøgningstidspunktet ikke var nogen hjemmesider, der kunne give anledning til formodning om, at han drev erhvervsvirksomhed, 2) at han på ansøgningstidspunktet var syg og indlagt, 3) at han efterfølgende via internettet havde forsøgt at finde kunder til sin tidligere forretning og 4) at det, at hjemmesiden fortsat fandtes på internettet skyldtes, at hans telefon var lukket pga. manglende betaling, således at han ikke havde adgang til internettet.

Hjemmesiden sås senest at være blevet opdateret på nettet den 26. april 2003.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen fortsat ikke var fremkommet med oplysninger, som viste, at ansøgers påstand om, at han var ophørt med selvstændig erhvervsvirksomhed på ansøgningstidspunktet var ukorrekt.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for ophørt, således at betingelsen om, at der for retten til kontanthjælp skal have været tale om ændringer i ansøgerens forhold, kan anses for opfyldt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt det ikke godtgjort, at der var indtrådt ændringer i ansøgers forsørgelsesmæssige forhold i form af ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne give ret til kontanthjælp. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at skattevæsnet i de 3 forudgående år uændret havde anset ansøger for selvstændig erhvervsdrivende og havde takseret en indtægt, idet ansøger ikke havde indgivet selvangivelse. Ansøger sås ikke efter det foreliggende at have klaget over skattevæsnets bestemmelse af ham som selvstændig erhvervsdrivende, eller over takseringen af indtægt. Yderligere blev det tillagt vægt, at hjemmesiden kunne konstateres at være blevet opdateret så sent som ca. ét år efter ansøgningen om kontanthjælp.