Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-14-04 om behandlingsudgifter - tandbehandling - behovsvurdering

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne gives afslag på hjælp til tandbehandling alene med henvisning til, at ansøger havde haft mulighed for at spare op af sit rådighedsbeløb.

Kommunen skulle i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren havde mulighed for selv at betale en del af udgiften eller om hele udgiften eventuelt kunne afholdes via en afdragsordning med tandlægen.

En konkret vurdering af ansøgerens økonomiske forhold indebar således, at kommunen skulle holde ansøgerens indtægter og formue på ansøgningstidspunktet op mod ansøgerens nødvendige dokumenterede fremtidige udgifter, som f.eks. husleje, forsikringer, el, vand m.m.

Da der kun kan ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet var det derfor også nødvendigt, at kommunen skulle tage stilling til, om behandlingen var nødvendig at foretage på ansøgningstidspunktet eller om den kunne udsættes til et tidspunkt, hvor ansøgeren selv ville have mulighed for at betale for behandlingen.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 82

Sagsfremstilling:

Kommunen modtog den 17. februar 2003 ansøgning om hjælp til tandbehandling med et beløb på 1.477 kr.

Kommunen vurderede, at ansøger havde 5.241 kr. til rådighed om måneden. Kommunen mente derfor, at ansøger ved en rimelig tilrettelæggelse af økonomien, havde haft mulighed for at afholde udgiften selv.

Kommunen havde i den forbindelse lagt vægt på, at ansøger fik udbetalt kontanthjælp med 5.500 kr. om måneden og kun havde faste anerkendte udgifter på 259 kr. om måneden til familie og ulykkesforsikring, samt at ansøger i perioden 16. september 2002 til 28. februar 2003 var boligløs.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde til grund:

at kommunen havde fundet udgiften rimelig og velbegrundet,

at ansøger i perioden 16. september 2002 til 1. marts 2003 havde været uden fast bopæl og boligudgift, samt at han i samme tidsrum havde boet hos venner og bekendte,

at han fik udbetalt kontanthjælp med 5.500 kr. om måneden, og

at han i perioden havde faste anerkendte udgifter på 259 kr. om måneden til familie- og ulykkesforsikring.

Nævnet fandt herefter, at han havde haft økonomisk mulighed for selv at betale udgiften, eventuelt gennem opnåelse af en afdragsordning med tandlægen.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at han med virkning fra 1. marts 2003 betalte husleje på 4.060 kr. om måneden og desuden havde haft store udgifter ved at flytte (opmagasinering m.m.).

Han bad desuden om en forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre at tilrettelægge sin økonomi på en sådan måde, at man kunne betale en uforudset udgift, som var så stor - både i relation til det månedlige udbetalte beløb og ikke mindst i forhold til hans faktiske rådighedsbeløb.

Nævnet anførte i en uddybende begrundelse, at der var ansøgt om hjælpen den 19. februar 2003. Nævnet henviste videre til, at der på dette tidspunkt var taget stilling til behandlingsbehovet, og at ansøger havde været uden konkret boligudgift i godt 5 måneder med mulighed for at selv spare op og betale.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en generel belysning af den økonomiske behovsvurdering, jf. aktivlovens § 82, herunder forholdet mellem den hidtidige og den fremtidige økonomi.

Afgørelse:

Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen kunne ikke på de foreliggende oplysninger afgøre, om ansøger opfyldte betingelserne for økonomisk hjælp til den ansøgte tandbehandling, fordi der kun forelå oplysninger om størrelsen af den månedlige udbetalte kontanthjælp, men ingen oplysninger om eventuel formue eller dokumenterede oplysninger om hans (fremtidige) udgifter til husleje m.m.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der ikke var foretaget den nødvendige økonomiske vurdering, idet der som begrundelse for afslaget alene var henvist til hans store rådighedsbeløb i perioden, hvor han var boligløs.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunens afslag på økonomisk hjælp var truffet den 26. februar 2003, og at han efter det oplyste havde fået bolig fra den 1. marts 2003.