Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-26-04 om kontanthjælp - betingelse for udbetaling - længerevarende ophold i botilbud - indgribende foranstaltning

Resume:

Der var ikke tilstrækkelig klar hjemmel i aktivloven til, at fortsat udbetaling af kontanthjælp kunne gøres betinget af, at en mand tog længerevarende ophold i et botilbud.

Der blev lagt vægt på, at der var tale om en meget indgribende foranstaltning, idet tilbudet indebar en vis indskrænkning af mandens bevægelsesfrihed over en længere periode, og på at iværksættelse af sådanne meget indgribende foranstaltninger krævede et klart retligt grundlag.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 41, stk. 1 og § 41, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en mand, som led af skizofreni, og herudover havde han periodevise misbrugsproblemer. Han havde siden 1. juli 2002 modtaget kontanthjælp fra kommunen. Fra den 16. juni 2003 var han henvist til ophold i et botilbud for unge med psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer. Handleplanen var, at han tog ophold i botilbudet til opkvalifisering af hans sociale, erhvervs- og bomæssige kompetencer ud fra egne forudsætninger. Manden afbrød opholdet og tog den 28. juli 2003 ophold hos sine forældre.

Kommunen meddelte herefter manden, at han fortsat skulle stå tilmeldt botilbudet frem til den 30. september 2003. Idet der var tale om et åbentstående tilbud om aktivering/behandling, ville der ske stop af kontanthjælpsudbetalingen efter den 30. september 2003, hvis manden ikke forinden denne dato havde taget ophold og samarbejdede omkring aktiveringen/behandlingen i botilbudet.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men sagen blev samtidig sendt til Ankestyrelsen, da der efter nævnsformandens opfattelse var begrundet tvivl om, hvorvidt afgørelsen var i overensstemmelse med gældende ret. Ankestyrelsen udtalte herefter, at nævnets afgørelse ikke var i åbenbar strid med hidtil offentliggjort praksis.

Nævnet stadfæstede herefter endeligt kommunens afgørelse og fandt således, at kommunen havde været berettiget til at betinge den fortsatte ret til udbetaling af kontanthjælp til manden af, at han tog imod det fremsatte tilbud om ophold i botilbudet, ligesom kommunen havde været berettiget til at standse udbetalingen af hjælpen fra den 1. oktober 2003.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der var tale om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og at der ikke var oplyst forhold, hvorefter det måtte antages, at manden ikke kunne deltage i foranstaltningen. Manden opfyldte herefter ikke rådighedsforpligtelsen, hvilket var en betingelse for at få hjælp.

Nævnet lagde vægt på det oplyste om botilbudet, hvorefter der var tale om et behandlingstilbud kombineret med social og erhvervsmæssig træning for personer med psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer, og at et sådant ophold var anbefalet manden af sygehuspsykiatrien. Der blev endvidere lagt vægt på, at manden havde pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder at deltage i relevant behandling.

I klagen til Ankestyrelsen, som var indsendt af mandens advokat, var det bl.a. anført, at det var i fuldstændig uoverensstemmelse med sagens lægelige oplysninger, når nævnet anførte, at der ikke var oplyst forhold, hvorefter det måtte antages, at manden ikke kunne deltage i foranstaltningen. Det var derfor advokatens opfattelse, at det havde været klart uberettiget at betinge udbetalingen af kontanthjælp af, at manden tog imod et fremsat tilbud om ophold i botilbud. Det havde således hele tiden været åbenbart, at hans arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udbetaling af kontanthjælp kunne gøres betinget af, at modtageren tog ophold i et botilbud.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at manden fortsat havde ret til at få udbetalt kontanthjælp, selv om han ikke tog imod det af kommunen fremsatte tilbud om ophold i botilbudet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ikke havde kunnet betinge mandens fortsatte ret til udbetaling af kontanthjælp af, at han tog ophold i botilbudet. Kommunen havde således ikke været berettiget til at standse udbetalingen af hjælpen fra den 1. oktober 2003 under henvisning til, at han uden rimelig grund havde afvist et tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved kommunens tilbud til manden var tale om meget indgribende foranstaltninger, nemlig pligten til at flytte fra hans hidtidige bopæl og opholde sig længerevarende i et bestemt botilbud og fjernelse af hans forsørgelsesgrundlag ved afvisning eller udeblivelse. Kommunens tilbud indebar således en vis indskrænkning af mandens bevægelsesfrihed over en længere periode.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at iværksættelse af sådanne meget indgribende foranstaltninger efter almindelige forvaltningsretlige principper krævede et klart retligt grundlag, og en lovhjemmel.

Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at det fremsatte tilbud om ophold i botilbudet efter en samlet konkret vurdering af mandens situation og formålet ikke kunne karakteriseres som et rimeligt tilbud om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ligesom der ikke i aktivloven sås at være tilstrækkeligt klar hjemmel til, at fortsat ret til kontanthjælp kunne gøres betinget af, at manden tog imod et tilbud af så indgribende karakter.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.