Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-35-04 om kontanthjælp - tilbagebetaling - formue - indtægt - salg af biler

Resume:

Salg af et formuegode i form af bil kunne ikke betragtes som en indtægt i aktivlovens forstand, men skulle anses for at være formue med mindre kontanthjælpsmodtagerens fortjeneste ved salget af skattevæsenet blev betragtet som en indtægt ved selvstændig virksomhed.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse 709 af 13. august 2003 - § 14, § 30, § 31 og § 91, nr. 1

Sagsfremstilling:

En kommunens traf afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssig modtaget kontanthjælp, fordi kommunen vurderede, at kontanthjælpsmodtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at oplyse kommunen om køb og salg af biler.

Kommune vurderede, at han havde haft indkomst til disposition i en kontanthjælpsperiode, og at indkomsten derfor skulle modregnes i kontanthjælpen i perioder, hvor biler var afgangsført, da indtægt fra salg af bil skulle modregnes i den efterfølgende måneds ydelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at kommunens krav om tilbagebetaling af kontanthjælpen var berettiget, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 30-31 og § 91, nr. 1.

Da der hos Told & Skat i en periode var registreret tilgang og afgang af biler i hans navn, fandt nævnet, at han havde haft indtægter, samtidig med han modtog kontanthjælp, og at han derfor havde modtaget en del af kontanthjælpen uberettiget.

Da han efter nævnets opfattelse var behørig orienteret om sin oplysningspligt, fandt nævnet, at han mod bedre vidende havde undladt at give kommunen oplysninger om salget af bilerne, og at han derved ikke havde opfyldt sin oplysningspligt.

I forbindelse med klagen over afgørelsen bad Ankestyrelsen nævnet om en uddybende begrundelse for, at salget af bilerne blev betragtet som en indkomst i aktivlovens forstand.

Samtidig bad Ankestyrelsen nævnet oplyse, at han var blevet beskattet som følge af salget.

Nævnet oplyste, at der ikke forelå oplysninger om den præcise beskatning.

Da der imidlertid var tale om køb og salg af et betydeligt antal biler, fandt nævnet grundlag for i hans sag at anse den opnåede indtjening som en indtægt i aktivlovens forstand.

Nævnet mente derfor, at indtægten skulle have været fradraget kontanthjælpen, hvorfor kommunens tilbagebetalingskrav var berettiget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om realisering af et formuegode kunne påvirke udbetaling af kontanthjælpen.

Afgørelse:

Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse, idet hverken kommunen eller nævnet havde haft grundlag for at betragte et eventuelt overskud ved salg af de biler som en indtægt i aktivlovens forstand.

Ankestyrelsen lagde til grund, at en bil var et formuegode.

Ankestyrelsen fandt herefter, at en realisation af et formuegode i form af salg af en bil som udgangspunkt ikke medførte, at det indkomne beløb eller dele af beløbet (fortjenesten) kunne anses for at være en indtægt i aktivlovens forstand.

Hvis realisationen skete til et højere beløb end den aktuelle salgsværdi (markedsværdi) ville dette som udgangspunkt alene medføre, at sælgeren fik en større formue.

Ankestyrelsen fandt desuden, at antallet af biler som udgangspunkt alene påvirkede formuens størrelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at en eventuel fortjeneste i forbindelse med salg af en bil kun kunne anses for en indtægt i aktivlovens forstand, hvis fortjenesten blev betragtet som en indtægt i skattelovens forstand.

Da det ikke fremgik af oplysningerne fra skattevæsenet, at han var blevet beskattet af en fortjeneste i forbindelse med salget af bilerne, fandt Ankestyrelsen ikke, at han havde haft indkomst i aktivlovens forstand.

Ankestyrelsen var derfor ikke enig i, at kommunen havde krav på tilbagebetaling af kontanthjælpen som følge af indtægt, jf. aktivlovens §§ 30-31 og § 91, nr. 2.

Da hverken kommunen eller nævnet havde forholdt sig til, om der eventuelt kunne kræves tilbagebetaling af kontanthjælpen på grund af formue, blev sagen hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.