Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-38-04 om starthjælp - kontanthjælp - opholdskrav - opholdsperiode i Danmark - ophold uden for Danmark.

Resume:

En kvinde, der havde haft lovligt ophold i Danmark siden juni 1996, bevarede ikke retten til kontanthjælp efter overgangsbestemmelsen i forbindelse med ikrafttræden af reglerne om starthjælp.

Begrundelsen var, at hun havde haft ophold uden for Danmark i mere end 2 måneder i kalenderåret 2002 og i kalenderåret 2003.

Ankestyrelsen fandt, at ophold ud over 2 måneder uanset formålet ikke kunne medregnes i opholdsperioden i Danmark.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 11, stk. 3

Sagsfremstilling:

En kvinde indrejste i Danmark i juli 1996. Hun havde sidst fået udbetalt kontanthjælp i oktober 2002 på grund af rejse i oktober 2002 til udlandet på familiebesøg. Efter hjemkomst til Danmark i april 2003 søgte hun om kontanthjælp.

Kommunen traf afgørelse om, at hun var berettiget til starthjælp efter § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik. Hun opfyldte ikke betingelserne for at modtage kontanthjælp grundet manglende ophold i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Ved revurdering fastholdt kommunen afgørelsen, idet der ikke kunne ses bort fra ny lovgivning med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2002 vedrørende ophold i Danmark i sidste 7 ud af 8 år, der berettigede til kontanthjælp.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse. Begrundelsen var, at sagen ikke fandtes tilstrækkelig oplyst til at kunne vurdere, hvorvidt hun var omfattet af reglerne vedrørende kontanthjælp eller starthjælp.

Nævnet havde lagt vægt på, at det ikke sås konkret vurderet, om hun i forbindelse med rejse i perioden oktober 2002 til april 2003 tog ophold uden for Danmark. Nævnet henviste til lov om aktiv socialpolitiks ikrafttrædelsesbestemmelse, hvoraf det fremgik, at ændringerne i § 11, stk. 3 havde virkning for personer, der lovligt tog ophold her i riget efter lovens ikrafttræden (1. juli 2002). Det fremgik endvidere, at de hidtil gældende regler gjaldt for personer, der havde lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden, og såfremt disse personer efterfølgende tog ophold uden for riget, blev de omfattet af de nye regler.

Nævnet lagde til grund, at kvinden efter den 1. juli 2002 var omfattet af ikrafttrædelsesbestemmelsens undtagelsesregler, og således efter den 1. juli 2002 var berettiget til kontanthjælp efter de tidligere regler.

Nævnet havde dog ikke kunnet vurdere, hvorvidt kvinden efter sin tilbagekomst var omfattet af de nye regler om starthjælp eller de hidtil gældende om kontanthjælp, idet der ikke forelå andre oplysninger i sagen, end at hun havde været på familiebesøg i udlandet.

Nævnet ønskede derfor, at kommunen vurderede, hvorvidt hendes udrejse til udlandet havde karakter af at tage ophold og for eksempel se på, hvorvidt hun beholdt sin bopæl og daginstitutionsplads ved udrejsen, og hvad der var den nærmere årsag til udrejsen.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I anken mente kommunen ikke, at bopælsforhold samt daginstitutionsophold var et kriterium for at fravige reglerne fra bopælsberegning efter 8 års reglen. Kommunen mente ligeledes, at det var borgeren, der skulle påvise begrundelse for udrejse af landet. Kommunen mente derfor, at et ophold ud over to måneder, i den konkrete sag fra oktober 2002 til april 2003, var at betragte som et egentligt ophold uden for Danmark.

Ved revurdering fastholdt nævnet sin afgørelse. Sagen vedrørte en kontanthjælpsmodtager, som ikke havde opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de sidste 8 år, da hun tog ud at rejse efter den 1. juli 2002.

Det var nævnets opfattelse, at der burde foretages en konkret vurdering af rejsens formål/karakter og for eksempel ses på, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren havde beholdt sin bopæl, daginstitutionspladser osv. i Danmark. Det var således nævnets vurdering, at det ikke kunne have været formålet med lovgivningen, at en kontanthjælpsmodtager blot pr. automatik overgik til starthjælp ved hjemkomst efter enhver form for udrejse. Dette skulle ses i sammenhæng med, at 2-måneders reglen i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 udelukkende var en beregningsregel i forhold til de 7 år.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fortolkning af ophold uden for Danmark i aktivlovens § 11, stk. 3.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden var berettiget til starthjælp efter ophold uden for Danmark i perioden oktober 2002 til april 2003.

I overgangsbestemmelsens § 3, stk. 3 i ændringslov nr. 361 af 6. juni 2002 fremgik det, at pr. 1. juli 2002 var retten til kontakthjælp betinget af, at ansøgeren havde opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. De hidtil gældende regler var gældende for personer, der havde lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2002. Personer, der efterfølgende tog ophold uden for riget, var omfattet af 7 års reglen.

Afgørelsen af, om kvinden var berettiget til starthjælp eller kontanthjælp i april 2003, ville afhænge af, om hun havde haft ophold uden for Danmark i mere end 2 måneder i 2002 og i 2003.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt på, at kvinden fra oktober 2002 til april 2003 havde været på familiebesøg i udlandet. Hun havde således haft ophold uden for Danmark i mere end 2 måneder i kalenderåret 2002 og i kalenderåret 2003.

Ankestyrelsen fandt, at ophold ud over 2 måneder uanset formålet ikke kunne medregnes i opholdsperioden i Danmark. Hvis man var udrejst ud af Danmark i mere end 2 måneder i et kalenderår, måtte det betragtes som ophold uden for Danmark.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke kunne fraviges fra bestemmelsen om opholdskravet.