Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-37-05 om sygebehandling - botilbud - spiseforstyrrelse - døgnbehandling

Resume:

En kommune kunne ikke træffe afgørelse efter bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om hjælp til udgifter til sygebehandling mv., før kommunen havde vurderet, om behovet for hjælp kunne ydes efter lov om social service.

Det er en betingelse for at yde hjælp efter bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om hjælp til udgifter til sygebehandling mv., at hjælpen ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Der var ansøgt om døgnbehandling for spiseforstyrrelse på et privat botilbud. Det fremgik af de lægelige oplysninger, at der var behov for behandling i form af et døgnophold, og det omtalte botilbud var godkendt af den stedlige amtskommune som generelt egnet.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 82

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 906 af 26. september 2005 - § 94a

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der søgte om hjælp til døgnbehandling på et privat botilbud i en anden amtskommune, idet hun led af spiseforstyrrelse, og der ikke var andre behandlingsmuligheder. Hun henviste til erklæringer fra psykolog og psykiater.

Kommunen meddelte afslag på hjælp til behandling på botilbuddet efter aktivlovens § 82. Afgørelsen blev begrundet med, at det var en forudsætning for hjælp til privat behandling, at der ikke var behandlingsmuligheder inden for det offentlige system. Ud fra det foreliggende materiale og den helbredsmæssige situation, skønnede kommunen, at behandlingen ikke var en kommunal opgave, men måtte henhøre under det offentlige hospitalsvæsen med de tilbud og muligheder der var dér. Kommunen henviste derfor kvinden til at fortsætte behandlingen i offentligt regi på hospitalet.

Kvinden klagede over kommunens afgørelse.

Efterfølgende blev det ved supplerende bemærkninger til klagen bl.a. oplyst, at sagen var afgjort efter en forkert lovgivning, idet det var serviceloven, der skulle anvendes.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt at behandlingsmulighederne inden for det etablerede offentlige behandlingssystem måtte anses for udtømte, og at behandlingen på det ansøgte botilbud måtte anses for at være lægeligt velbegrundet.

Nævnet pålagde derfor kommunen at bevilge hjælp til ophold på botilbuddet efter aktivlovens § 82, i det omfang kvinden ud fra en økonomisk vurdering ikke selv kunne afholde udgiften.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen oplyste, at såfremt afgørelsen blev fastholdt, ville det kunne få vidtgående konsekvenser, da stof- og alkoholmisbrugere samt andre patientgrupper herefter kunne blive en kommunal opgave, når amtet skønnede, at deres behandlingsmuligheder var udtømte.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af grænserne for kommunens forpligtelse til at yde hjælp til sygebehandling, herunder betingelserne for at anse behandlingsmulighederne inden for det offentlige system for udtømte.

Afgørelse:

Kommunen burde forinden afgørelsen efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik have vurderet, hvorvidt kvinden kunne have været omfattet af personkredsen som kunne have været berettiget til døgnbehandling efter bestemmelserne i kapitel 18 i lov om social service.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Ændringen fik dog ingen konsekvenser for et eventuelt beløb som måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det var en betingelse for at yde hjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik til udgifter til sygebehandling, at hjælpen ikke kunne dækkes efter anden lovgivning.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden havde ansøgt kommunen om betaling af døgnbehandling på et privat botilbud.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det af sagens lægelige oplysninger fremgik, at kvinden havde behov for behandling i form af et døgnophold. Der blev henvist til flere udtalelser, heriblandt fra psykolog og psykiater.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at amtet havde godkendt botilbuddet i henhold til bestemmelsen i § 94 a i lov om social service, hvorefter bl.a. botilbud efter §§ 91 og 93 i lov om social service skulle være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.

Det var herefter Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ikke kunne træffe afgørelse efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik uden forinden, eventuelt i samarbejde med amtskommunen, at have vurderet, om kvindens behov for hjælp kunne ydes efter bestemmelserne i lov om social service, herunder §§ 91 og 93.

Redaktionel note
  • Denne princpafgørelse er kasseret den 7. juni 2018, da den ikke længere har vejledningsværdi.