Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-44-05 om kontanthjælp - rådighedskrav - problemer ud over ledighed - manglende medvirken - sygdom - førtidspension

Resume:

En person, der ikke ønskede at medvirke til at fremskaffe lægelig dokumentation for eventuelt ikke at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle tage imod et rimeligt åbent tilbud fra kommunen til nærmere udredning og afklaring med henblik på bedømmelse af det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Kommunen skulle dog vurdere, hvorvidt der, på trods af pågældendes modvilje, var grundlag for at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension på grundlag af udtalelser om pågældendes helbredstilstand.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 13, stk. 3, § 13, stk. 5 og § 41, stk. 1

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 17, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en mand, der havde modtaget kontanthjælp uden afbrydelse i en længere periode.

På trods af kommunens gentagne anmodninger mødte manden ikke til samtale samt lægeundersøgelser. Egen læge havde henvist ham til psykiater til nærmere vurdering. Manden udeblev dog fra undersøgelsen, da han ikke mente, det var den rigtige behandling.

Han anførte, at han ikke var syg, og at der var tale om falske beskyldninger. Han ønskede ikke at modtage anden form for hjælp end kontanthjælp i en overgangsperiode, mens han etablerede sin selvstændige virksomhed.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 7. juli 2005, at udbetaling af kontanthjælp til manden ville ophøre med virkning fra den 15. juli 2005. Kommunen henviste til § 13, stk. 2 og § 41, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik.

Begrundelsen var, at han uden rimelig grund havde afvist et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen oplyste, at der stod et socialpsykiatrisk tilbud åbent for ham til nærmere udredning og afklaring af hans situation til bedømmelse af det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

I klagen til det sociale nævn anførte manden bl.a., at han havde ret til kontanthjælp, og at kommunen hindrede ham i at få noget iværksat. Han henviste til sine tidligere breve.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse, og fandt, at han ikke kunne få udbetalt kontanthjælp, før han tog imod tilbuddet om et afklarende forløb på det socialpsykiatriske tilbud.

Nævnet var enig med kommunen i, at han havde afvist et rimeligt tilbud om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det var nævnets opfattelse, at han modtog hjælp på grund af problemer ud over ledighed. Nævnet lagde dog vægt på, at der ikke forelå dokumentation for, at han var forhindret i at arbejde på grund af sygdom eller andet og fandt derfor, at han måtte opfylde betingelsen om at stå til rådighed, hvis der skulle udbetales kontanthjælp. Det blev meddelt, at såfremt han skulle fritages for denne forpligtelse, måtte han medvirke til sagens oplysning ved at møde frem til det afklarende forløb på det socialpsykiatriske tilbud.

Manden klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte han bl.a., at han ikke ville medvirke til noget i forbindelse med andres falske beskyldninger, og at kommunen ikke var berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp.

Nævnet fandt ved genvurdering ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilke rådighedskrav, der kunne stilles i forhold til personer, der modtog kontanthjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Afgørelse:

Manden var ikke berettiget til kontanthjælp.

Sagen blev dog hjemvist til kommunen til behandling og afgørelse af, om der var grundlag for, efter indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til manden, selvom han ikke selv havde rettet henvendelse herom.

Begrundelsen for afgørelsen var, at han ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde et åbent tilbud til ham på et socialpsykiatrisk tilbud til nærmere udredning og afklaring af hans situation med henblik på bedømmelse af det fremtidige forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at det var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at manden tog imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Han havde ikke ønsket at medvirke til at fremskaffe lægelig dokumentation for, at han eventuelt ikke skulle kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen bad kommunen vurdere, hvorvidt der, på trods af mandens modvilje, var grundlag for at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til ham.

Begrundelsen var, at kommunen tidligere havde forsøgt at få ham psykiatrisk undersøgt og havde senest tilbudt ham et afklarende forløb på et socialpsykiatrisk tilbud. Endvidere havde nævnets rådgivende lægekonsulent påpeget, at han havde en psykisk lidelse af alvorlig art, og at det forekom usandsynligt, at han ville kunne honorere nogen form for egentlig arbejdsmæssig indsats.