Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-45-05 om kontanthjælp - tilbagebetaling - børneopsparing - formue - kassekredit - uforfalden gæld - uforsvarlig økonomi - indfrielse af gæld

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at det måtte anses for uforsvarlig økonomi at indfri en kassekredit med en børneopsparing på et tidspunkt, hvor kassekreditten ikke var forfalden til betaling.

Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at ansøger, der på tidspunktet for indfrielsen af kassekreditten nu modtog kontanthjælp, ikke havde undersøgt muligheden for en afdragsordning med sin bank.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 14, stk. 1 og § 93, stk. 1, nr. 1

Sagsfremstilling:

Ansøger havde i maj 2004 på et tidspunkt, hvor ansøger ikke modtog kontanthjælp oprettet en kassekredit i sin bank. Det fremgik af kassekreditkontrakten, at kassekreditten på 50.000 kr. skulle indfries på én gang den 1. december 2004, når ansøgers børneopsparing på 52.000 kr. udløb.

Ansøger indfriede på et tidspunkt, hvor ansøger modtog kontanthjælp, og hvor kassekreditten ikke var forfalden til betaling, kassekreditten med børneopsparingen, der nu var udløbet.

Ansøgeren havde ikke i lyset af den ændrede økonomiske situation undersøgt muligheden for at få en afdragsordning med sin bank.

Kommunen traf afgørelse om, at ansøger, efter at der var bortset fra et beløb på 10.000 kr., ikke var berettiget til kontanthjælp i en periode, da ansøger ved udbetalingen af børneopsparingen ville være i besiddelse af formue omfattet af aktivlovens § 14.

Ansøger klagede til nævnet over, at der ikke var set bort fra hele børneopsparingen.

Nævnet fandt, at ansøger var i besiddelse af formue, da børneopsparingen udløb, og at ansøger på dette tidspunkt ikke var berettiget til kontanthjælp, jf. aktivlovens § 14.

Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at bortse fra et større beløb end 10.000 kr.

Da ansøger imidlertid havde anvendt sin børneopsparing til indfrielse af kassekreditten, var ansøger fra dette tidspunkt ikke i besiddelse af en formue.

Ansøger kunne herefter, såfremt ansøger opfyldte betingelserne for kontanthjælp, få kontanthjælp, der kunne gøres tilbagebetalingspligtig, hvis aktivlovens bestemmelser om tilbagebetalingspligt var opfyldt, herunder aktivlovens § 93.

Nævnet havde ikke taget stilling til i hvor lang en periode, ansøger kunne leve af sin formue.

Ansøger klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om betaling af gæld kunne siges at være uforsvarlig økonomi.

Afgørelse:

Ankestyrelsen var enig i, at kommunen havde været berettiget til at standse kontanthjælpen efter udbetalingen af børneopsparingen, idet ansøger fra dette tidspunkt havde formue, som kunne dække det økonomiske behov.

Eventuel udbetaling af kontanthjælp, efter at ansøger havde brugt formuen til indfrielse af kassekreditten, kunne gøres tilbagebetalingspligtig på grund af uforsvarlig økonomi.

Ankestyrelsen var således enig i det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen ikke stilling til, i hvor lang tid en eventuel afgørelse om tilbagebetalingspligt skulle gælde.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen vurderede, at det måtte anses for uforsvarlig økonomi at indfri gæld i form af en kassekredit, når gælden ikke var forfalden på indfrielsestidspunktet.

Der kan efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 1 træffes beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af brev fra ansøgers bank, at kassekreditten var indfriet med midlerne fra ansøgers børneopsparing i slutningen af november 2004.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det fremgik af kassekreditkontrakten, at den skulle indfries på en gang den 1. december 2004 i forbindelse med, at ansøgers børneopsparing kom til udbetaling.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ansøger modtog kontanthjælp på det tidspunkt, hvor ansøger valgte at indfri kassekreditten.

Ankestyrelsen tillagde det slutteligt vægt, at ansøger ikke i lyset af sin ændrede økonomiske situation havde undersøgt muligheden af at få en afdragsordning med sin bank.