Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-10-06 om kontanthjælp - brug af arv - tilbagebetaling - ændret begrundelse - samtidig begrundelse - særligt vilkår

Resume:

En kommune var ikke berettiget til at ændre sin begrundelse om tilbagebetalingspligt, selv om det alene skete for den fremtidige hjælp.

Pligten til at tilbagebetale en modtaget social ydelse måtte opfattes som et vilkår, knyttet til den oprindelige tildeling, men dog et vilkår af særlig karakter, idet der i loven var fastslået en række selvstændige betingelser, som skulle være opfyldt, for at vilkårene lovligt kunne stilles.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at kravet om tilbagebetalingspligt var ulovligt, ikke medførte, at ydelsen (bevillingen af kontanthjælp) også var ulovlig. Kommunens afgørelse herom var derfor fortsat lovlig, uanset om vilkåret var faldet væk.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 93, stk. 1, nr. 1, § 93, stk. 1, nr. 2 og § 93, stk. 2

Sagsfremstilling:

En mand, der modtog kontanthjælp, havde arvet en del penge fra sin moder, som var død året før. Pengene blev officielt udbetalt til august 2003, men arvingerne havde mulighed for at trække af dem pr. 1. juli 2003. Manden ønskede derfor, at kontanthjælpen stoppede pr. 30. juni 2003. Han håbede, at han kunne få startet en lille virksomhed og blive selvstændig. Han ønskede ikke at oplyse om arvens størrelse.

Af kommunens journalnotat fremgik endvidere, at manden fik vejledning om, hvornår han evt. kunne henvende sig, hvis det ikke lykkedes at starte virksomheden.

Den 12. august 2004 mødte manden på kommunen i forbindelse med, at han på ny havde søgt om kontanthjælp den 5. august 2004. Han oplyste, at han ikke havde flere af de penge, han arvede i juli måned 2003 efter sin moder. Han ønskede fortsat ikke at oplyse, hvor meget arven var på. Hans situation var uændret fra sidste gang, han søgte om kontanthjælp. Hans helbred var ikke blevet bedre.

Den 20. august 2004 anmodede kommunen om dokumentation for brug af arven, idet arven på kr. 283.435,00 måtte forventes at kunne dække forsørgelsen i 26 måneder ud fra, at han fik udbetalt kr. 10.859,00 pr. måned 1. juni 2003.

Kommunen havde i august 2005 fået meddelelse om arvens størrelse fra B-kommune.

På et møde i kommunen den 25. august 2004 blev manden orienteret om sin oplysningspligt, og at han ikke ville være berettiget til kontanthjælp ud fra det foreliggende. Manden ville kunne få kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt, og såfremt han kom i aktivering, ville kontanthjælpen ikke være tilbagebetalingspligtig. Han oplyste, at han ikke ønskede at komme i aktivering, idet han ikke så noget formål med dette. Han oplyste, at han ikke så sig i stand til at arbejde, og han mente, at det bedste ville være, at han fik en pension.

Kommunen meddelte manden ved afgørelse af 26. august 2004, at han ikke var berettiget til kontanthjælp, idet det vurderedes, at han var blevet orienteret om, hvor længe han skulle forsørge sig selv for arven, hvorfor han betragtedes som formuende, jf. aktivlovens § 14. Han havde endvidere ikke ønsket at oplyse, hvad arven var anvendt til.

Da det imidlertid fremgik, at han var uden midler, kunne udbetaling af kontanthjælp finde sted mod tilbagebetaling, jf. aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 2, "ikke givet de nødvendige oplysninger".

Som begrundelse for afgørelsen blev anført, at der ikke kunne fremvises dokumentation på brug af modtaget arv på kr. 283.435,00 pr. 1. juli 2003. Det vurderedes, at denne arv skulle kunne dække forsørgelsen med netto kr. 10.859,00 (tidligere kontanthjælp pr. 1. juli 2003) i 26 mdr.

Ved afgørelse af 7. januar 2005 fandt nævnet, at kommunen ikke kunne stille krav om tilbagebetaling med den anførte hjemmel.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at § 93, stk. 1, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik omhandler de tilfælde, hvor modtageren af en anden offentlig ydelse mister denne midlertidigt eller helt, fordi den pågældende har undladt at oplyse om ændringer i forholdene til andre offentlige myndigheder, private m. fl. , og på denne baggrund får behov for kontanthjælp.

Bestemmelsen sås således ikke at kunne finde anvendelse i mandens situation. Afgørelsen manglede herefter den fornødne hjemmel, hvorfor den måtte tilsidesættes som ugyldig.

Nævnet bemærkede, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen skulle oplyse modtageren om, at hjælpen skulle betales tilbage og med hvilken begrundelse (lov om aktiv socialpolitik, § 93, stk. 2).

Kommunen kunne således ikke efterfølgende ændre sin begrundelse til en anden af tilbagebetalingsgrundene i § 93 med virkning for den allerede udbetalte kontanthjælp.

Nævnet bemærkede endvidere, at nævnets afgørelse ikke afskar kommunen fra at træffe en ny afgørelse vedrørende tilbagebetalingspligt med virkning for eventuelle fremtidige udbetalinger.

Nævnet anførte i den forbindelse, at det forhold, at manden i løbet af ca. 13. måneder havde forbrugt en arv på kr. 283.435,00 kr., og som han modtog på et tidspunkt, hvor han umiddelbart forinden ikke var selvforsørgende, medførte en formodning for, at han havde udvist uforsvarlig økonomi, jf. lov om aktiv socialpolitik, § 93, stk. 1, nr. 1.

En forudsætning for, at denne formodning helt eller delvist kunne afkræftes var, at manden ville medvirke til oplysning af samt fremsendelse af dokumentation for, hvad arven var anvendt til. Nævnet henledte i den forbindelse mandens opmærksomhed på, at kommunen var berettiget til at anmode ham om at medvirke, jf. retssikkerhedslovens § 11.

Ved afgørelse af 27. januar 2005 meddelte kommunen manden, at den allerede ydede kontanthjælp for perioden 5. august 2004 til 31. januar 2005 omkonteredes til "uden tilbagebetalingspligtig kontanthjælp" og skulle således ikke tilbagebetales.

Imidlertid var det stadig kommunens opfattelse, at manden havde udvist uforsvarlig økonomi ved i løbet af ca. 13 måneder at have forbrugt en arv på kr. 283.435,00.

Som følge heraf ville fremtidige udbetalinger ske med krav om tilbagebetaling, jf. aktivlovens § 93, stk 1, nr. 1 gældende fra den 1. februar 2005.

Denne afgørelse klagede manden over til nævnet.

I klagen anførte han bl.a., at han ikke mente, at der var tale om uforsvarlig økonomi, idet det beløb, som han havde brugt på 13 måneder svarede til en ganske almindelig nutidig månedlig indkomst på 25-30.000 kr.

Endvidere anførte han, at han ikke var blevet vejledt om, hvilket niveau han forventedes at leve for pr. måned.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse ved brev af 24. juni 2005. Nævnet fandt, at kommunen således var berettiget til at stille krav om, at fremtidige udbetalinger af kontanthjælp var mod tilbagebetaling.

Manden klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet fastholdt sin afgørelse og anførte ved genvurderingen, at der efter nævnets opfattelse ikke var noget til hinder for, at kommunen ændrede begrundelsen for afgørelsen, når blot dette først fik virkning fra den afgørelse, som var korrekt begrundet

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at kommunen i starten af hjælpsudbetalingen havde stillet krav om tilbagebetaling efter en forkert bestemmelse (§ 93, stk. 1, nr. 2) var til hinder for, at kommunen kunne træffe en ny afgørelse om tilbagebetalingspligt med virkning for eventuelle fremtidige udbetalinger efter § 93, stk. 1, nr. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til på det foreliggende grundlag på ny at pålægge mandens kontanthjælp tilbagebetalingspligt (nu efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 1).

Det betød, at manden på uændret grundlag og såfremt han i øvrigt opfyldte betingelserne herfor var berettiget til kontanthjælp uden tilbagebetalingspligt i henhold hovedindholdet af den oprindelige bevilling.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det var en forudsætning for at træffe beslutning om tilbagebetaling efter aktivlovens § 93, at kommunen senest ved udbetalingen af hjælpen havde oplyst modtageren om, at hjælpen skulle betales tilbage og med hvilken begrundelse, jf. § 93, stk. 2.

Ankestyrelsen havde i SM A-27-01 truffet afgørelse om, at en kommune, der ved afgørelsen om bevilling af kontanthjælp havde rejst et tilbagebetalingskrav efter en forkert bestemmelse, ikke efterfølgende kunne ændre sin begrundelse for tilbagebetalingspligten, jf. § 93, stk. 1, nr. 1 og 2 samt stk. 2.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at nævnet ved afgørelse af 7. januar 2005 havde fundet, at kommunen ikke havde været berettiget til at stille krav om tilbagebetaling af mandens kontanthjælp med hjemmel i § 93, stk. 1, nr. 2.

Den allerede modtagne hjælp skulle således ikke tilbagebetales.

Kommunen havde efterfølgende omkonteret hjælpen for perioden 5. august 2004 til 31. januar 2005 til hjælp uden tilbagebetalingspligt.

Ankestyrelsen havde endelig lagt til grund, at nævnet havde fundet, at kommunens afgørelse af 26. august 2004 var ugyldig.

Kommunen traf herefter en ny afgørelse om kontanthjælp med tilbagebetalingspligt efter § 93, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at tilbagebetalingspligten var et vilkår, som kun kunne knyttes til ydelsen, hvis de selvstændige betingelser herfor var opfyldt.

Pligten til at tilbagebetale en modtaget social ydelse måtte opfattes som et vilkår, knyttet til den oprindelige tildeling, men dog et vilkår af særlig karakter, idet der i loven var fastslået en række selvstændige betingelser, som skulle være opfyldt, for at vilkårene lovligt kunne stilles.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at kravet om tilbagebetalingspligt var ulovligt, ikke medførte, at ydelsen (bevillingen af kontanthjælp) også var ulovlig. Kommunens afgørelse herom var derfor fortsat lovlig, uanset om vilkåret var faldet væk.

Ankestyrelsen fandt således, at kommunen ikke havde været berettiget til at ændre bevillingen om kontanthjælp uden tilbagebetalingspligt til hjælp med tilbagebetalingspligt (nu efter § 93, stk. 1, nr. 1), da den oprindelige afgørelse om bevilling af kontanthjælp ikke var ulovlig, og da der ikke var sket ændringer af forholdene, der kunne begrunde en ny afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at manden også efter den 31. januar 2005 havde været berettiget til hjælp uden tilbagebetalingspligt, såfremt han i øvrigt opfyldte betingelserne herfor.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.