Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-18-06 om brøkpension - særligt behov - beregning - supplerende kontanthjælp

Resume:

Bedømmelsen af, om der kunne ydes løbende hjælp til brøkpension efter aktivlovens bestemmelse om hjælp til visse persongrupper, beroede på en konkret vurdering af ansøgers indtægter og faste udgifter.

Der kunne således ikke automatisk ydes supplerende kontanthjælp med den virkning, at den samlede udbetaling kom til at svare til, hvad der kunne udbetales til en pensionist, der havde optjent ret til fuld pension.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 27a

Sagsfremstilling:

Ansøger fik tilkendt førtidspension fra 1. oktober 2004 i henhold til pensionslovens § 16. Efterfølgende søgte hun om supplement til førtidspensionen, da pensionen blev udbetalt med 27/40 af den fulde pension.

Kommunen meddelte, at for at supplere ansøgers pension over niveauet, som var satsen for kontanthjælp for forsørgere, skulle der kunne påvises særlige individuelle behov, foretages en konkret individuel beregning, ligesom det skulle godtgøres, at hun ikke på anden måde kunne skaffe sig indtægter.

Dette betød, at supplementet, såfremt det ville overstige satsen for kontanthjælp for forsørgere, ville være af en størrelse, der beregnedes ud fra et givet beløb mellem ydelsen kontanthjælp for forsørger og satsen for reelt enlig pensionist.

Ansøger blev derfor bedt om at tage dokumentation for samtlige udgifter med til et møde i forvaltningen med henblik på at få supplementet endeligt beregnet.

Ved brev af 20. september 2005 meddelte kommunen, at ansøgers brøkpension blev suppleret op til satsen for kontanthjælp for forsørgere.

I beregningen indgik et af kommunen skønnet beløb til faste leveomkostninger (mad, tøj, hygiejne mv.) for ansøger og hendes barn. Af beregningen fremgik, at der var et underskud på kr. 800, når godkendte indtægter og udgifter blev holdt op imod hinanden. Dette medførte, at kommunen havde afgjort, at brøkpensionen skulle suppleres op til satsen for kontanthjælp for forsørgere.

Ansøgers forbund påklagede afgørelsen på ansøgers vegne.

Det anførtes, at efter forbundets opfattelse var ansøger berettiget til det fulde supplement op til den fulde førtidspension, da hun var ude af stand til at udføre et arbejde. Hun var eneforsørger, og hun havde ingen formue. I henhold til SM A-8-05, hvori Ankestyrelsen havde truffet afgørelse, var denne blandt andet baseret på en vejledende udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, der havde udtalt, at opfyldningen til fuld pension skulle ske på grund af en konkret individuel beregning af ydelsen på baggrund af førtidspensionistens økonomiske forhold efter de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik.

Dette betød efter Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der forud for en eventuel udbetaling af supplerende kontanthjælp skulle foretages en vurdering af, om den pågældende på anden vis kunne skaffe det nødvendige til sin egen eller families forsørgelse, herunder vurdering af ansøgers formueforhold, en eventuel ægtefælles indtægter m.v.

Som yderligere argumentation anførte forbundet, at kontanthjælpsydelsen (og dermed kontanthjælpsniveauet) var fastlagt ud fra, at det var en forbigående ydelse. Førtidspensionen derimod, var en varig ydelse. Ansøger var tilkendt førtidspension, fordi hun ikke havde udsigt til helbreds- og funktionsmæssigt at få det bedre. Det var derfor ikke rimeligt, at supplementer i henhold til aktivlovens § 27 a kun udmåltes op til kontanthjælpsniveau på baggrund af en meget snæver betragtning af udgifter.

Endelig anførtes det, at der ikke var medtaget udgifter til bil, til sønnens udgifter til transport, udgift til hundeforsikring og ulykkesforsikring.

Ved brev af 31. oktober 2005 oplyste kommunen, at den i sin vurdering havde inddraget det af forbundet anførte.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse.

Kommunen skulle således udbetale ansøger supplement efter aktivlovens § 27 a svarende til forskelsbeløbet mellem den fulde førtidspension og den tilkendte brøkpension.

Begrundelsen herfor var, at der i tilfælde, hvor der ikke var andre indtægter end brøkpensionen, skulle suppleres op med kontanthjælp til fuld førtidspension.

Nævnet havde herved lagt vægt på Ankestyrelsens afgørelse meddelt i SM A-08-05, herunder Arbejdsdirektoratets udtalelse til sagen og lovbemærkningerne til § 27 a.

Det bemærkedes, at der hverken i aktivlovens § 27 a eller lovbemærkningerne var noget krav om, at udgiftsniveauet skulle overstige kontanthjælpsniveauet, eller at der skulle kunne påvises et særligt individuelt behov for hjælp.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført at formålet med aktivloven, jf. § 1 var, at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kunne skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Det fremgik ikke klart af Ankestyrelsens afgørelse i SM A-08-05, at supplementet skulle udgøre selve forskelsbeløbet mellem den fulde førtidspension fratrukket eventuelle indtægter efter de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik, herunder den udbetalte brøkpension.

Det fremgik af afgørelsen, " at det højeste beløb som kunne udbetales ville svare til forskelsbeløbet mellem den fulde førtidspension fratrukket eventuelle indtægter efter de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik, herunder den udbetalte brøkpension. "

Heraf vurderede kommunen, at supplementet vil kunne udgøre et hvilket som helst beløb i intervallet mellem brøkpension og fuld førtidspension.

Ovenstående sammenholdt med formålet i aktivlovens § 1 vurderedes i denne sag efter en individuel gennemgang af den økonomiske situation - at berettige til at udbetale supplement svarende til forskelsbeløbet mellem brøkpension og kontanthjælp med taksten for forsørgere.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der skulle forstås ved udtrykket " at hjælpen højst kan udgøre", herunder om der var krav om, at udgiftsniveauet skulle overstige kontanthjælpsniveauet, eller om der skulle påvises et særligt individuelt behov for hjælp.

Afgørelse:

Supplement til brøkpension svarende til forskellen mellem fuld pension og brøkpension beroede på en konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold, herunder en vurdering af indtægter og udgifter.

Det betød, at der ikke automatisk skulle udbetales forskelsbeløbet mellem den fulde pension og brøkpension.

Det fremgår af aktivlovens § 27 a, 1. pkt., at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LF 137 00/01 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget, fremgår det, at for kommende førtidspensionister, som på grund af reglerne om optjening ikke er berettiget til fuld førtidspension, og som efter de gældende regler ville have mulighed for at få pensionen suppleret med personligt tillæg, foreslås det, at der i aktivloven indføres en bestemmelse, der giver adgang til at yde supplerende hjælp til disse.

Af SM P-4-97, som vedrører personer, der er tilkendt pension efter de dagældende regler, fremgår, at bedømmelsen af, om der kan ydes supplerende tillæg som supplement til brøkpension, beror på en konkret vurdering af pensionistens indtægter og faste udgifter.

Der kunne således ikke automatisk ydes supplerende tillæg til brøkpension med den virkning, at den samlede udbetaling kom til at svare til, hvad der kunne udbetales til en pensionist, der havde optjent ret til fuld pension.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger var tilkendt pension efter lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke i forarbejderne til aktivlovens § 27 a er holdepunkter for, at der har været tiltænkt en anden vurdering af, hvordan brøkpensionen skulle suppleres op efter aktivlovens § 27 a, i forhold til førtidspensionister der bliver suppleret op med personligt tillæg.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Sagen hjemvistes til nævnet med henblik på at træffe ny afgørelse efter at have foretaget en konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold.

Ankestyrelsens afgørelse medførte ikke, at ansøger skulle tilbagebetale et supplement, som måtte være udbetalt for meget i henhold til nævnets afgørelse.