Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-24-06 om kontanthjælp - nordisk statsborger - flytning fra udlandet - studerende ægtefælle - social begivenhed

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en kommune ikke var berettiget til at meddele afslag på kontanthjælp til en nordisk statsborger alene med den begrundelse, at ansøgers mand, der var studerende, havde mulighed for at søge et ægtefællelån (magelån).

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at ansøger havde været udsat for en social begivenhed da hun efter at have afsluttet sin uddannelse var blevet arbejdsløs, og hun var derfor berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Ankestyrelse lagde vægt på, at ansøger, der boede her i landet med sin studerende ægtefælle, selv var uden arbejde efter færdiggørelse af sit studie og ophør af SU.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 11, stk. 1

Sagsfremstilling:

En ansøger, der var islandsk statsborger, søgte i juli 2005 om kontanthjælp. Hun havde boet i Danmark siden juli 2004, da hendes mand skulle studere på et universitet her i landet. Ægteparret havde 2 børn og ventede det tredje barn. Ansøger havde været fjernstuderende på en uddannelsesinstitution på Island og var færdig med uddannelsen i juni 2005.

Ansøgers SU-lån var ophørt i forbindelse med færdiggørelse af uddannelsen, og hun kunne ikke umiddelbart få arbejde inden for sit fag, da uddannelsen ikke var godkendt af undervisningsministeriet i Danmark. Hun oplyste, at hun heller ikke kunne få barselsdagpenge fra Island.

Kommunen havde forstået det således, at manden først pr. 1. september 2005 ville være berettiget til SU-lån + magelån. Derfor havde parret i perioden 1. juli 2005-31. august 2005 været nødt til at leve af ægtefællens almindelige SU-lån.

Kommunen meddelte den 9. august 2005 ægtefællerne afslag på barselsdagpenge med den begrundelse, at de ikke opfyldte betingelserne herfor. For at være berettiget til barselsdagpenge skulle man være tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før barselsperiodens indtræden, og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Kommunen meddelte den 24. august 2005, at ansøger ikke opfyldte betingelserne i aktivlovens § 11 og § 25. Det vurderedes, at hun var kompenseret via sin ægtefælles SU-lån samt magelån, der bevilgedes fra Island under ægtefællens studieperiode i Danmark.

Manden klagede på hustruens vegne over afslaget. Han oplyste endvidere, at han ikke var berettiget til magelån.

Ved genvurderingen fastholdt kommunen sin afgørelse.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Ansøger havde været udsat for en social begivenhed i henhold til § 11 i lov om aktiv socialpolitik og var således, forudsat de øvrige betingelser var opfyldt, berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skulle herefter behandle sagen igen og foretage en beregning af, hvor meget hjælp ansøger var berettiget til at få udbetalt.

Nævnet henviste til, at da ansøger efter at have afsluttet sin uddannelse var blevet arbejdsløs, fandt nævnet, at hun havde været udsat for en social begivenhed, som var omfattet af § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Hun var således, forudsat de øvrige betingelser var opfyldt, berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Havde ansøger og ægtefællen indtægter, blev disse trukket fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33 (lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 1).

Når hjælpen til en gift person blev beregnet efter § 26, stk. 4, skulle kommunen kun trække den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som oversteg henholdsvis 10.245 kr. eller 7.711 kr. afhængig af, om den pågældende havde forsørgelsespligt over for børn eller ikke. (lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 2).

Eftersom ansøgers ægtefælle var studerende og modtog en anden offentlig forsørgelsesydelse, skulle hendes hjælp udmåles efter reglen i § 26, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik, selvom der var tale offentlig forsørgelse fra Island.

Ved kommunens nye behandling af sagen måtte det undersøges, om ansøgers ægtefælle var berettiget til at modtage et såkaldt magelån fra Island. Et magelån var en indtægt, der skulle trækkes fra i hjælpen, jf. § 30 i lov om aktiv socialpolitik. Grunden hertil var, at et magelån måtte betragtes som en anden offentlig forsørgelse, der var beregnet på at dække familiens økonomiske behov, medens manden var studerende.

Det fremgik af et brev fra The Icelandic Goverment Student Loan Fund, som ansøger havde indsendt til kommunen, at hendes ægtefælle ikke havde ansøgt om et sådant lån. Nævnet henstillede ansøgers ægtefælle til at ansøge om dette.

Nævnet bemærkede, at hvis ægtefællen var berettiget til at modtage lånet, skulle dette medregnes til hans indtægt, uanset om han faktisk valgte at tage det eller ej. Dette fremgik af en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, SM I-2-01, hvor muligheden for at optage et studielån blev sidestillet med en indtægt.

Kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at nævnets afgørelse efter kommunens vurdering ikke var i overensstemmelse med SM O-108-97.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at efter nævnets opfattelse var forskellen mellem nærværende sag og SM O-108-97, at klager i nærværende sag afsluttede sin uddannelse efter at have taget ophold i Danmark. I modsætning til SM O-108-97 havde klager således haft en social begivenhed under sit ophold i Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-108-97 og til afklaring af, om der kunne gives supplerende kontanthjælp til en ansøger, der sammen med sin ægtefælle var flyttet til Danmark fra Island for at ægtefællen kunne studere.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde været udsat for en social begivenhed i henhold til aktivlovens § 11 på ansøgningstidspunktet.

Det betød, at hun var berettiget til hjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik, såfremt betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger var islandsk statsborger og var omfattet af nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester.

Det fremgår af konventionens § 4, at ved anvendelsen af den lovgivning i et nordisk land, som konventionen omfatter, ligestilles statsborgere i et andet nordisk land, der har lovligt midlertidigt ophold eller lovlig bopæl i landet, med landets egne statsborgere.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger under sit ophold i Danmark, havde været forsørget af SU fra Island. Denne støtte var nu ophørt som følge af færdiggørelse af studiet på Island. Studiet blev færdiggjort som fjernstudie. Hendes mand var studerende her i landet og modtog SU til sin forsørgelse. Ansøger havde ønsket at blive sammen med manden og deres to børn her i landet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger var uden arbejde, og at familien ikke havde andet forsørgelsesgrundlag end mandens studiestøtte.

Ved beregning af hjælpen til ansøger indgik ægtefællens indkomst i form af studiestøtte. Der skulle medtages såvel stipendier som lån herunder et eventuelt magelån.

Ankestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke fandt, at der var uoverensstemmelse mellem afgørelsen og SM O-108-97. I SM O-108-97 havde ansøgeren ikke mistet et forsørgelsesgrundlag.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.