Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-27-06 om kontanthjælp - hjælp til etablering - trangsbeneficiet - skøn

Resume:

I forbindelse med ydelse af hjælp til enkeltudgifter fandt Ankestyrelsen ikke, at det udøvede skøn var behæftet med retlige mangler. Skønnet var ikke det samme som det, der udøvedes i forbindelse med fastlæggelse af trangsbeneficiet.

Det var derfor ikke urimeligt, at hjælpen blev givet til anskaffelse af brugte effekter, og at udgiften til radio og TV måtte afholdes af kontanthjælpen.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 81

Sagsfremstilling:

Ansøger var født i 1979, enlig og modtog kontanthjælp. Han ansøgte om etableringshjælp på 20.000 kr., som senere blev konkretiseret til hjælp til sofa, sofabord, seng, spisebord og stole, service, gardiner, madlavningsudstyr, rengøringsudstyr incl. støvsuger, sengetøj, håndklæder m.m., gulvtæpper, lamper, radio og TV og forhøjet til i alt 27.500 kr.

Kommunen bevilgede ham 1.795 kr. til anskaffelse af spisebord og stole, service, gryder og pander, sengetøj, håndklæder, lamper og seng.

Det sociale nævn stadfæstede afgørelse og fandt ikke ansøger berettiget til yderligere hjælp til etablering.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse om, at han for det bevilgede beløb kunne købe de indboeffekter, der var rimeligt begrundede. Nævnet fandt desuden, at radio og TV i hans situation ikke kunne anses for et nødvendigt forbrugsgode, da han havde mulighed for at følge med i samfundsudviklingen på anden måde, eksempelvis gennem aviser. Endelig bemærkede nævnet, at der ikke fandtes grundlag for at sidestille retsplejelovens regler om trangsbeneficiet med aktivlovens regler om hjælp til enkeltudgifter.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at han i den periode, han boede i et møbleret sommerhus, var nødsaget til at skille sig af med det bohave, han havde i forvejen for at have til det daglige brød. Han fandt ikke, at det var muligt at etablere et hjem for 1.795 kr. ved at anvende det, som andre havde kasseret. Han fandt endvidere, at det bohave, som ikke måtte fjernes af pantefogden, måtte være det minimum, der skulle være i et hjem, for at det kunne kaldes et hjem, og at den, der havde gæld til det offentlige, ikke skulle stilles bedre end den, der ikke havde midler til at stifte et hjem.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, hvad der kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med etableringshjælp, jf. aktivlovens § 81.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, som ikke fandtes urimeligt.

Ankestyrelsen henviste til aktivlovens § 81, hvoraf det fremgår, at der under visse betingelser kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter og bemærkede, at hvad der skulle forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, afhang af en konkret og individuel skønsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Der var ikke holdepunkter i aktivloven eller dennes forarbejder for at antage, at denne vurdering skulle være den samme som den, der blev foretaget i retsplejeloven i forbindelse med fastlæggelse af trangsbeneficiet.

Herudover fandt Ankestyrelsen ikke, at udgift til radio og TV var rimeligt begrundede enkeltudgifter i ansøgers tilfælde, da udgiften hertil ville kunne afholdes af hans kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at udgift til nyanskaffelser var rimeligt begrundet, idet det afgørende måtte være anvendeligheden af effekterne, et kriterium som brugte effekter anskaffet i et genbrugscenter måtte antages at leve op til.

Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at det var oplyst, at boksmadras, spisebord med stole, service, gryder, pander, sengetøj, håndklæder og lamper kunne anskaffes for i alt kr. 1795 kr.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.