Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-6-07 om kontanthjælp - formue - identifikation - godtgørelse for varigt mén - standsning

Resume:

En kommune var ikke berettiget til at standse kontanthjælpen for en mand, der havde en formue på 225.000 kr. Ankestyrelsen fandt det sandsynliggjort, at mandens formue på 225.000 kr. skyldtes, at han nogle år forinden havde fået udbetalt beløbet som en godtgørelse for varigt mén.

Der blev lagt vægt på, at bestemmelsen om formue i aktivloven ikke stiller generelle krav til identifikation af den formue, som skyldes beløb fra de erstatninger m.v., der er nævnt i bestemmelsen.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 14, stk. 5

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en mand, som i april 2000 blev udsat for en knallertulykke. Ulykken medførte et varigt mén på 40 %. Manden modtog i juni 2002 i alt 745.471 kr. i erstatning fra sit forsikringsselskab. Han købte i august 2002 en ejerlejlighed til 520.000 kr. Den 21. oktober 2005 fik han udbetalt 225.000 kr., idet han havde taget lån i sin ejendom.

Kommunen traf den 23. juni 2006 afgørelse om standsning af kontanthjælp.

Kommunen mente, at manden skulle klare sig for sin formue fra den 21. oktober 2005, hvor formuen var udbetalt, til og med den 16. august 2009. Der blev ved afgørelsen set bort fra 10.000 kr. af formuen samt yderligere 10.000 kr. til uddannelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 14, således at formuen blev fastsat til 205.000 kr.

Kommunen oplyste, at manden ved eventuel ny ansøgning om kontanthjælp i 2009 skulle dokumentere, at han ikke længere havde en formue over 10.000 kr.

Det sociale nævn var enig i kommunens afgørelse om standsning af kontanthjælp.

Det var nævnets opfattelse, at manden ikke var berettiget til kontanthjælp fra den 21. oktober 2005, hvor hans formue på 225.000 kr. kom til udbetaling og indtil 16. august 2009, da han måtte antages at kunne klare sig selv for sin formue.

Nævnet var enig i kommunens vurdering af, at formuen på 225.000 kr. var formue i aktivlovens § 14's forstand. Nævnet henviste til sin tidligere afgørelse herom og fandt, at manden var i besiddelse af formue, som kunne dække hans økonomiske behov.

Det fremgik af nævnets tidligere afgørelse af 31. marts 2006, at det lån, som manden havde valgt at tage i ejendommen, efter nævnets opfattelse nu udgjorde en formue, som ikke kunne identificeres som godtgørelse for varigt mén, hvorfor aktivlovens § 14, stk. 3, ikke fandt anvendelse.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde bortset fra 10.000 kr. i henhold til aktivlovens § 14, stk. 1.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der endvidere skulle bortses fra yderligere 10.000 kr. til uddannelsesformål.

Manden klagede over nævnets afgørelse og fastholdt, at der var tale om formue, der ikke berettigede til modregning, idet formuen stammede fra hans invaliditetssum. Han henviste til aktivlovens § 14, stk. 3, og § 33, stk. 2, samt SM A-44-02 og SM A-33-05.

Manden oplyste, at han havde købt sin ejerlejlighed kontant, og derefter optaget lån i ejendommen, men der var tale om de samme penge, nemlig hans invaliditetssum.

Samtidigt ønskede han et svar på, hvori forskellen var på hans nuværende situation i forhold til den situation, han ville have været i, hvis han havde købt sin ejerlejlighed prioriteret, fx med 50.000 kr. i udbetaling, og herefter ville have kunnet bruge resten af sin invaliditetssum, som han ville, uden at der ville kunne modregnes i kontanthjælpen.

Nævnet havde ved genvurdering bemærket, at nævnet var enig med manden i, at der var hjemmel i aktivlovens § 14, stk. 3, til at bortse fra formue, der stammede fra godtgørelse for varigt mén.

Det var dog en forudsætning for at friholde sådanne beløb, der var omfattet af aktivlovens § 14, stk. 3, at beløbet kunne identificeres som sådan. Nævnet fandt, at det lån, som manden havde valgt at optage i sin ejendom nu udgjorde en formue, som ikke kunne identificeres som godtgørelse for varigt mén. Aktivlovens § 14, stk. 3, kunne derfor efter nævnets vurdering ikke finde anvendelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilke krav der kunne stilles til identifikation af et erstatningsbeløb.

Afgørelse:

Mandens formue på 225.000 kr. skulle ikke indgå i vurderingen af, om han var berettiget til kontanthjælp.

Det betød, at kommunen ikke var berettiget til at standse hans kontanthjælp med virkning fra den 21. oktober 2005 med den begrundelse, at han fik udbetalt en formue på 225.000 kr.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt det sandsynliggjort, at mandens formue på 225.000 kr. skyldtes, at han i år 2002 fik udbetalt en godtgørelse for varigt mén.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde til grund, at manden i april 2000 var udsat for en knallertulykke, der medførte et varigt mén på 40 %. Han modtog i juni 2002 i alt 745.471 kr. i erstatning fra sit forsikringsselskab. Han købte i august 2002 en ejerlejlighed til 520.000 kr. Den 21. oktober 2005 fik han udbetalt 225.000 kr., idet han havde taget lån i sin ejendom.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kommunen ved vurdering af, om en person er berettiget til kontanthjælp bl.a. skal se bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på mandens oplysninger om, at han havde købt sin ejerlejlighed kontant for 520.000 kr. med penge, der var udbetalt til ham som erstatning for varigt mén.

Der blev endvidere lagt vægt på, at manden havde købt sin ejerlejlighed få måneder efter, at han fik udbetalt erstatningen, og at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at han på daværende tidspunkt havde anden formue.

I denne forbindelse lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vægt på, at bestemmelsen om formue i aktivloven ikke stiller generelle krav til identifikation af den formue, som skyldes beløb fra de erstatninger m.v., der er nævnt i bestemmelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således nævnets afgørelse.