Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-8-07 om enkeltydelser - advokatsalær - Byretsdom - fri proces

Resume:

Der var ikke ret til hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af udgifter til advokatsalær.

Begrundelsen for afgørelsen var, at aktivlovens regel om enkeltudgifter ikke havde til formål at supplere de særlige ordninger om retshjælp, fri proces m.v., som eksisterede i anden lovgivning. Ankestyrelsen fandt således, at disse ordninger gjorde op med mulighederne for at få retshjælp.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 81

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at en kvinde ansøgte om enkeltydelser til dækning af en regning på 46.700 DKK for afholdte advokatudgifter. Hun ønskede endvidere kommende udgifter dækket. Af ansøgningen fremgik hendes indtægter og udgifter.

Det fremgik endvidere, at hendes tidligere mand i 2003 anlagde retssag ved en tyrkisk domstol om skilsmisse, forældremyndighed over 2 fællesbørn, bodeling og et erstatningskrav. Udgifterne til advokaten for perioden september 2003 til maj 2005 beløb sig til 46.700 DKK. Parret var skilt i Danmark, og hun havde forældremyndigheden over børnene. Hendes tidligere mand havde ikke ret til samvær med børnene. Hun havde afholdt udgiften til advokat ved at låne hos familie og venner.

Kommunen fandt ikke, at hun havde ret til hjælp til dækning af advokatudgifter.

Det sociale nævn fandt ligeledes ikke, at hun var berettiget til hjælp efter aktivlovens § 81.

Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at hendes deltagelse i den tyrkiske retssag ikke var nødvendig, og at der derfor var tale om en selvvalgt situation.

I klage anførte hendes advokat, at der ikke var tale om en selvvalgt situation, hvilket bl.a. var begrundet i, at hun ikke havde mulighed for at fraskrive sig sit eller børnenes statsborgerskab. Derfor ville hun være bundet af en tyrkisk dom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt aktivlovens § 81 måtte antages at kunne supplere mulighederne for hjælp til dækning af advokatsalærer i anden lovgivning. Såfremt der kunne ydes hjælp efter § 81 til dækning af advokatsalærer, ville Ankestyrelsen behandle sagen til afklaring af, hvorvidt aktivlovens § 5 medførte, at der ikke kunne ydes hjælp til advokatsalærer, når retssagen foregik i udlandet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at kvinden havde ret til hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af advokatudgifterne.

Begrundelsen for afgørelsen var, at aktivlovens regel om enkeltudgifter ikke havde til formål at supplere de særlige ordninger om retshjælp, fri proces m.v., som eksisterede i anden lovgivning. Ankestyrelsen fandt således, at disse ordninger gjorde op med mulighederne for at få retshjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i de eksisterende ordninger om fri proces m.v. ofte indgik et socialt kriterium i form af en indtægtsgrænse. Såfremt lovgiver måtte ønske at supplere dette kriterium med et behovsbestemt kriterium svarende til aktivlovens § 81, vurderede Ankestyrelsen, at dette ville fremgå af de enkelte ordninger om retshjælp.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund ikke, at kvindens udgifter til advokatsalærer var rimelige og nødvendige i aktivlovens forstand.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.