Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-10-07 om særlig ydelse - sygemelding - fleksjob - kontanthjælp

Resume:

En kvinde, som modtog særlig ydelse, mens hun ventede på et fleksjob, havde ikke ret til særlig ydelse eller sygedagpenge i forbindelse med en sygemelding. Hendes forsørgelsesgrundlag, mens hun var syg, var således kontanthjælp.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 74a, stk. 5 og § 74i, stk. 5

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32 og § 34

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at kvinden i oktober 2005 blev ansat i fleksjob på et apotek. Der var alene tale om et vikariat, som kun skulle vare indtil 31. december 2005. I starten af januar 2006 rejste hun spørgsmålet om, hvilken ydelse hun var berettiget til under sygdom, da hun i februar måned 2006 skulle have lagt testkorset med henblik på en eventuel stivgørende operation af ryggen. Hun skulle derfor være sygemeldt en periode.

Kommunen fandt, at hun var berettiget til særlig ydelse fra 1. januar 2006, og at hun kunne fortsætte med denne ydelse, mens hun var sygemeldt på grund af ryggen. Kommunen fandt endvidere ikke, at hun var berettiget til sygedagpenge, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

Nævnet fandt, at hun ikke var berettiget til sygedagpenge fra 2. februar 2006.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hun den 2. februar 2006 modtog ledighedsydelse, og at denne ydelse blev bevaret efter aktivlovens § 74, stk. 5, i tilfælde af sygdom. Reglen var en specialbestemmelse, der gik forud for dagpengelovens regler.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at hun ikke modtog ledighedsydelse, men særlig ydelse efter aktivlovens § 74 i.

I genvurderingen fastholdt nævnet afgørelsen. Det blev bl.a. anført, at nævnet var klar over, at hun modtog særlig ydelse og ikke ledighedsydelse. Nævnet var af den opfattelse, at aktivlovens § 74 a, stk. 5, måtte gælde tilsvarende for modtagere af særlig ydelse, der således også bevarede denne ydelse under sygdom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, efter hvilke regler en person, som modtog særlig ydelse efter aktivloven, skulle kompenseres ved sygdom.

Afgørelse:

Kvinden havde ikke ret til særlig ydelse eller sygedagpenge i forbindelse med sygemeldingen i februar 2006.

Begrundelsen for afgørelsen var, at aktivlovens regel om særlig ydelse forudsatte, at der alene var ret til ydelsen, såfremt personen ventede på et fleksjob. Dette medførte, at det var en betingelse for modtagelse af ydelsen, at personen kunne påtage sig et fleksjob.

Begrundelsen var endvidere, at det af lovbemærkningerne til § 74 a, stk. 5, fremgik, at modtagere af ledighedsydelse indtil da alene havde ret til kontanthjælp i perioder med sygdom eller barsel. Eftersom aktivlovens regel om særlig ydelse og reglen om ledighedsydelse (§ 74 a) begge forudsatte, at personen ventede på et fleksjob, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at ret til ydelsen i perioder med sygdom fordrede en specifik hjemmel.

Endelig var begrundelsen, at det var en forudsætning for ret til sygedagpenge, at kvinden enten opfyldte beskæftigelseskravet i dagældende dagpengelovs § 4, (nu lov om sygedagpenge § 32) eller at sygefraværet var forårsaget af arbejdsskaden, og disse betingelser var ikke opfyldt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kvinden skulle ikke tilbagebetale den særlige ydelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anmodede kommunen om at træffe afgørelse, om kvinden havde ret til kontanthjælp, såfremt hun fortsat var sygemeldt.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 4. juni 2019, da der er kommet nye regler på området den 1.1.2013.