Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-13-07 om kontanthjælp - separation - enlig - genoptagelse af samlivet - gensidig forsørgelsespligt - tilbagebetaling

Resume:

En kvinde var ikke berettiget til at modtage kontanthjælp som enlig forsørger på trods af, at der forelå en separationsbevilling.

Begrundelsen var, at separation ophørte helt uformelt ved, at parterne genoptog samlivet. Det krævede ikke en særlig afgørelse fra Statsforvaltningen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at parterne i det konkrete tilfælde havde genoptaget samlivet. *)

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 2, § 26 og § 91

Sagsfremstilling:

Den 16. juli 2003 flyttede manden fra den fælles bolig og den 6. august 2003 blev parret separeret. Manden tilpligtedes at betale normalt bidrag til underhold af fællesbarnet. Indtil den 22. juli 2005 var han uden fast bopæl. Efterfølgende fik han en c/o-adresse hos en ældre bekendt i Sverige, hvor han ikke betalte husleje. Ifølge flytteblanket til de svenske myndigheder besøgte han familien 10-15 gange om måneden. Den 15. marts 2004 flyttede kvinden til sin nuværende bolig.

Den 23. august 2004 fødte hun parrets barn nr. to. Der var ikke fremsendt en bidragsresolution vedrørende det yngste fællesbarn. Kvinden oplyste, at hendes familie havde givet hende lov til at blive skilt, og at hun ønskede hjælp til at rejse til Tyrkiet for at orientere familien om skilsmissen. Den fraseparerede ægtefælle oplyste, at hun og ægtefællen ikke kunne blive skilt efter tyrkisk lov, da det ville udløse store problemer for begge familier. Derfor fremstod de fortsat som en familie af hensyn til den øvrige familie.

Kommunen traf i 2006 afgørelse om at standse og omregne de sociale ydelser, herunder hjælp efter aktivloven, der forudsatte, at modtageren var reelt enlig forsørger. Kommunen krævede samtidig tilbagebetaling af uretmæssig modtagne ydelser.

I forbindelse med klagen havde kvindens advokat oplyst, at den fraseparerede ægtefælle led af paranoide forestillinger og psykotiske symptomer. Han var uden evne til at koncentrere sig, idet han kun kunne holde ud at være det samme sted få timer af gangen. Han havde ifølge kvindens oplysninger haft forhold til andre kvinder i tiden efter separationen.

Ifølge årsopgørelser for 2003 og 2004 havde manden ikke foretaget fradrag for betalt børnebidrag. Der forelå heller ikke nogen dokumentation i form af kontoudtog. Kvinden oplyste, at hun lejlighedsvis havde modtaget bidrag direkte fra ægtefællen i forbindelse med dennes besøg på bopælen. Hun ønskede ikke at afkræve ægtefællen børnebidrag af hensyn til hans økonomi.

Ifølge indberetning fra Centralregister for Motorkøretøjer var kvinden registreret med køb og salg af flere biler, som hendes ægtefælle havde købt. Begge ægtefæller havde kørekort.

Ultimo 2005 optog kvinden et nyt lån i banken og overdrog 30.000 kr. til ægtefællen på grund af hans manglende kreditværdighed.

Kvinden blev gjort bekendt med betingelserne for at modtage ydelserne som enlig forsøger. Hun havde også underskrevet erklæringer, hvoraf det fremgik, at det var en betingelse for modtagelse af ydelserne, at hun var enlig forsørger.

Ved afgørelse af 21. december 2006 tiltrådte nævnet kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvornår en person, der var bevilget separation, kunne betragtes som ikke reelt enlig i aktivlovens forstand.

Afgørelse:

Det blev ikke godtgjort, at kvinden fortsat var separeret. Hendes ægtefælle havde således forsørgelsespligt over for hende, jf. § 2, stk. 1, i aktivloven.

Ydelsen, som hun havde modtaget siden den 23. august 2004, og som forudsatte at modtageren var enlig forsørger, skulle omregnes, og samtidig skulle hun tilbagebetale de beløb, som hun i perioden efter den 23. august 2004 havde fået udbetalt for meget efter aktivloven.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at separation ophørte helt uformelt ved, at parterne genoptog samlivet. Det krævede ikke en særlig afgørelse fra Statsforvaltningen. Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på oplysninger om, at parret et år efter separationen havde fået et fælles barn. Ægtefællen besøgte hende og børnene ca. 10-15 gange om måneden.

Beskæftigelsesudvalget lagde desuden vægt på oplysninger om de økonomiske forhold. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en sådan grad af sammenblanding af økonomier, at det måtte anses for sandsynliggjort, at der var tale om gensidig økonomisk afhængighed og forsørgelse, der var afvigende i forhold til fraseparerede ægtefællers adfærd. Der var ikke dokumenteret, at den fraseparerede ægtefælle betalte børnebidrag til underhold af børnene. Kvinden havde selv oplyst, at hun lejlighedsvis havde modtaget bidrag direkte fra ægtefællen i forbindelse med hans besøg på bopælen, og at hun ikke ønskede at afkræve ægtefællen børnebidrag af hensyn til hans økonomi. Hun var angiveligt af hensyn til forsikringspræmien registreret som køber og sælger af de biler, som ægtefællen havde købt. Hun tog lån i banken og overdrog 30.000 kr. til den fraseparerede ægtefælle på grund af hans manglende kreditværdighed.

Endelig lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vægt på, at hun løbende var gjort bekendt med betingelserne for at modtage ydelsen som enlig forsørger, og at kommunen havde orienteret hende om hendes oplysningspligt.

Note *) Samtidig ophæves principafgørelse A-38-03

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. april 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.