Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-19-07 om varetægtsfængsling - løbende udgifter - bolig - husleje

Resume:

En varetægtsfængslet havde ret til hjælp til bevarelse af boligen, uanset at varetægtsfængslingen havde varet i mere end 6 måneder.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 29, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling:

En kommune traf afgørelse om at stoppe betalingen af halvdelen af huslejen til en mand, der havde været varetægtsfængslet i mere end 8 måneder. Kommunen begrundede afgørelsen med, at kommunen ifølge bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf eller arresthuse havde pligt til efter 6 måneder at foretage en vurdering af, om boligudgiften fortsat kunne anses for rimelig og skulle bevares.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at den varetægtsfængslede var berettiget til hjælp til betalingen af halvdelen af huslejen.

Nævnet lagde vægt på, at den varetægtsfængslede på afgørelsestidspunktet fortsat afventede dom i sagen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at boligudgiften på omkring 4.500 kr. ikke fandtes urimelig, idet husstanden også omfattede den varetægtsfængsledes hustru.

Kommunen anførte i klagen, at der ifølge bekendtgørelsen skulle foretages en vurdering efter 6 måneders fængsel, uanset hvilken type fængsel der var tale om.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betingelserne for hjælp til bevarelse af boligen under varetægtsfængslingen.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at varetægtsfængslede havde ret til hjælp til bevarelse af boligen.

Dette gjaldt, selv om personen havde været varetægtsfængslet i mere end 6 måneder.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansøger på kommunens afgørelsestidspunkt var varetægtsfængslet og afventede dom.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at boligudgiften på ca. 4.500 kr. ikke skønnedes urimelig, idet husstanden tillige omfattede den pågældendes hustru.

Beskæftigelsesudvalget lagde også vægt på, at ansøger ikke havde formue eller indestående i bank, der kunne dække boligudgiften.

Beskæftigelsesudvalget fandt herefter, at ansøger havde ret til hjælp til betaling af halvdelen af huslejen under varetægtsfængslingen.

Beskæftigelsesudvalget tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.