Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-6-08 om kontanthjælp - psykisk lidelse - ung under 25 år - voksen sats - diagnose

Resume:

En 22-årig mand opfyldte betingelserne for at få kontanthjælp udbetalt med sats for voksne. Der var foretaget den nødvendige og anbefalede undersøgelse, og der var stillet en diagnose indenfor skizofrenispektret.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 25, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en 22-årig mand, der led af en psykisk lidelse indenfor skizofrenispektret.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp udbetalt med sats for voksne. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå en egentlig diagnose stillet ved en grundig, psykiatrisk klinisk undersøgelse. Borgeren opfyldte således ikke de beskrevne kriterier i bestemmelsen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at borgeren havde en dokumenteret psykisk lidelse, der var diagnosticeret som skizofreni.

Borgeren havde gennemgået sufficiente og grundige kliniske psykiatriske undersøgelser, der pegede på skizofren lidelse.

Nævnet henviste til, at det blandt andet fremgik af de lægelige akter, at tilstanden var forenelig med en debuterende skizofren tilstand.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. I den forbindelse anførte kommunen, at der var formodning for begyndende skizofreni, men at der ikke fremgik klar diagnose, samt at udtalelser fra Retslægerådet ikke kunne lægges til grund for at stille diagnose, idet disse udtalelser ikke var sket efter en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse.

Nævnet genvurderede sagen og fastholdt sin afgørelse. Nævnet henviste i den forbindelse til, at nævnets psykiatriske lægekonsulent udtalte, at borgeren måtte anses for at have gennemgået sufficiente og grundige kliniske psykiatriske undersøgelser, og at undersøgelserne pegede på sandsynligheden for en skizofren lidelse, hvorfor denne antagelse burde lægges til grund for sagsbehandlingen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kravet til dokumentation for en psykisk lidelse, der kunne give en person under 25 år ret til kontanthjælp med voksen-sats, jf. aktivlovens § 25, stk.2, nr. 3.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren var berettiget til at få kontanthjælp udbetalt med sats som voksen.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at borgeren på baggrund af en psykiatrisk klinisk undersøgelse havde en dokumenteret psykisk lidelse indenfor skizofrenispektret.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at det var en betingelse for, at en person under 25 år kunne få kontanthjælp udbetalt med sats svarende til satsen for de over 25-årige, at der var dokumenteret en psykisk lidelse, der var diagnosticeret som skizofreni eller skizofrenilignende tilstand.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på de lægelige oplysninger. Det fremgik heraf, at der havde været foretaget klinisk undersøgelse ved speciallæge i psykiatri med kendskab til psykoser, og at der også var foretaget en psykologisk test.

I retspsykiatrisk erklæring var det konkluderet, at det herefter var usikkert, om borgeren var psykotisk eller var ved at udvikle en psykotisk lidelse, mest sandsynligt en skizofreni, idet han kun i begrænset omfang havde formået at deltage i mentalundersøgelsen. Ved den aktuelle undersøgelse havde han kun i begrænset omfang formået at medvirke, formentlig på grund af hans psykopatologiske tilstand. Han havde således fremtrådt ganske hjælpeløs i samtalesituationen, præget af kontaktaflukkethed, men også noget graderet og med lidt påfaldende tankegang, som kunne give mistanke om formelle tankeforstyrrelser. Han havde kun ringe sygdomsfornemmelse.

Af udtalelsen fra en anden speciallæge i psykiatri fremgik det, at borgeren ved aktuelle samtale fremtrådte ganske som beskrevet med læderet kontakt og vagt sprogbrug med en noget stereotyp repetition af enkelte sætningsstumper. Alt i alt mente speciellægen, at sandsynligheden talte for, at borgeren havde en skizofreni lidelse, primært visende sig ved dårlig kontakt og tankeforstyrrelser.

Beskæftigelsesudvalget lagde endelig vægt på, at alle relevante psykiatriske specialister pegede på, at der var tale om en lidelse inden for det skizofrene spektrum, men kun et forløb inden for nogle år kunne afgøre, om det var den ene eller den anden type.

På baggrund af disse oplysninger vurderede Beskæftigelsesudvalget, at der var foretaget den nødvendige og rekommanderede undersøgelse, samt at der var stillet en diagnose indenfor skizofrenispektret.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at der ved en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse skulle forstås, at der udover indhentning af oplysninger til at beskrive en sygehistorie havde været foretaget egentlig klinisk undersøgelse ved speciallæge i psykiatri med kendskab til psykoser, og at der også var foretaget en psykologisk test.

For så vidt angik kommunens bemærkning om, at der ikke var stillet en klar diagnose bemærkede Beskæftigelsesudvalget, at det generelt ikke altid var muligt at stille en sikker diagnose. I det konkrete tilfælde var der stillet en diagnose indenfor skizofreni, og kun inden for et forløb på nogle år kunne man afgøre, om det var den ene eller den anden type.

Ankestyrelsens lægekonsulent havde vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.