Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-9-08 om 18 år - borgers medvirken - kommunens vejledningspligt - kontanthjælp - officialmaksimen - specialskole

Resume:

En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende aflevering af nødvendig dokumentation og manglende underskrifter på diverse dokumenter.

Kommunen var forpligtet til at give den nødvendige vejledning og rådgivning samt at oplyse sagen i et sådant omfang, at der kunne træffes en korrekt afgørelse.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 7

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 - § 10 og § 11

Sagsfremstilling:

En moder kontaktede kommunen i marts 2007, idet hendes søn fyldte 18 år den 11. februar 2007. Han var i et forløb på en specialskole. Det blev aftalt med moderen, at kommunen ville sende ansøgningsskema til kontanthjælp.

Den 30. marts 2007 havde kommunen modtaget en mangelfuld ansøgning om kontanthjælp retur. I brev af 18. april 2007 oplyste kommunen sønnen om, hvilke oplysninger der manglede. Samtidig havde kommunen orienteret ham om, at ansøgningen først ville blive behandlet, når kommunen havde modtaget alle de nødvendige oplysninger. Kommunen gav 10 dages frist, og oplyste om konsekvensen af, at oplysningerne ikke blev modtaget inden for fristen.

Kommunen traf den 14. maj 2007 afgørelse om afslag på kontanthjælp. Afslaget blev begrundet med, at ansøgeren endnu ikke havde afleveret den nødvendige dokumentation, og at der stadig ikke var underskrevet diverse dokumenter.

Beskæftigelsesankenævnet hjemviste sagen til kommunen. Nævnet bemærkede, at kommunen kunne anmode personer, der søgte om eller fik hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de var berettiget til, og kommunen skulle i den forbindelse give personen skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirkede.

Nævnet lagde vægt på, at da ansøgeren var elev på en specialskole som en foranstaltning efter lov om social service, burde kommunen have undersøgt, om han havde behov for særlig vejledning og hjælp til at læse og forstå de breve, der blev sendt i forbindelse med behandling af hans ansøgning om kontanthjælp.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen oplyste, at den havde været opmærksom på, at ansøgeren var tilknyttet specialskolen. Kommunen skønnede, at han derfra havde mulighed for at få hjælp til at læse breve, og han var på ansøgningstidspunktet hjemmeboende hos sin far. Endvidere vidste moderen, at han søgte kontanthjælp, idet moderen medio marts havde kontaktet kommunen og fået oplyst, at der tilsendtes ansøgningsskema. Moderen havde ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at sønnen ikke kunne forvente hjælp fra forældrene, hvilket også begrundede, at kommunen handlede ud fra den antagelse, at der var forældre på sidelinien.

Kommunen fandt, at det var principielt at få afklaret, hvornår kommunen med rette kunne antage, at borgere ikke havde behov for hjælp til at læse og forstå breve o.l. fra kommunens side. Kommunen vurderede, at når begge forældre måtte antages at være vidende om ansøgningen - den ene forælder boede sammen med sønnen, den anden havde hjulpet med at få ansøgningsskemaet udleveret - havde der ikke været særligt behov for hjælp, selvom han gik på specialskole.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Principafgørelse A-21-06 om opfølgning på ansøgning om kontanthjælp.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Kommunen burde have sikret sig, at der var nogen, der kunne hjælpe ansøgeren i forbindelse med ansøgningen om kontanthjælp.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansøgeren som udgangspunkt havde pligt til at bidrage med oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp der var ret til.

Endvidere lagde udvalget vægt på, at det var ansøgerens mor, der havde kontaktet kommunen og ansøgt om kontanthjælp. I den forbindelse havde hun oplyst, at ansøgeren var fyldt 18 år og var elev på en specialskole efter serviceloven.

Udvalget lagde endelig vægt på, at kommunen var forpligtet til at give den nødvendige vejledning og rådgivning samt oplyse sagen i et sådant omfang, at der kunne træffes en korrekt afgørelse.

I den konkrete sag vurderede udvalget, at kommunen allerede efter første samtale med moderen burde være opmærksom på, at ansøgeren måske havde behov for særlig vejledning og hjælp i forbindelse med behandling af ansøgningen om kontanthjælp.

Kommunen burde i det mindste have sikret sig, for eksempel ved at spørge eller undersøge, om der var nogen, der ville hjælpe ansøgeren med at læse og besvare kommunens henvendelser.