Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-17-08 om enkeltudgift - kontanthjælp - løbende udgifter - sommerferie - studerende - ubrudt uddannelsesforløb

Resume:

Hjælp til løbende udgifter i sommerferien til en kvinde i ubrudt uddannelsesforløb kunne ikke betragtes som en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udgifterne var forudselige, og at hun efter en konkret økonomisk vurdering skønnedes at have haft mulighed for at spare op til udgiften.

Ankestyrelsen fandt, at afholdelse af udgifterne på ansøgningstidspunktet ikke var af helt afgørende betydning for kvinden eller familiens livsførelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at udgifterne ikke havde akut karakter, da der var tale om faste løbende udgifter over flere måneder.

Det forhold, at kvinden mente sig berettiget til at holde sommerferie i to måneder sammen med sine børn, kunne ikke medføre et andet resultat.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81

Sagsfremstilling:

En kvinde søgte den 25. juni 2007 kommunen om hjælp i form af engangsudbetaling til dækning af faste udgifter og noget at leve for i juli og august måned.

Begrundelsen var, at hun havde afsluttet HF-enkeltfag og ikke længere modtog SU. Hun ventede på at komme ind på en videregående uddannelse, der startede til september 2007. Hun oplyste, at hun var alene med 3 børn.

Kommunen meddelte ved brev af 28. juni 2007 afslag på det ansøgte efter aktivlovens § 81.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at det vurderedes ikke at være en rimeligt begrundet enkeltudgift, da begivenheden, som lå til grund for ansøgningen, havde været forudsigelig, herunder at kvinden havde været bekendt med, hvornår SU og uddannelsen ville ophøre.

Endvidere vurderedes efter en beregning af kvindens rådighedsbeløb, at hun over en periode havde haft mulighed for at spare sammen til at afholde udgifterne i juli og august.

Rådighedsbeløbet var af kommunen beregnet til kr. 10.673,50 og udgifterne i juli og august var opgjort til kr. 6.167,83 pr. måned.

Kommunen gjorde opmærksom på, at indtægter fra kvindens søn, som var over 18 år, ikke var medtaget i ovenstående beregninger.

Kvinden klagede over afgørelsen. Hun anførte, at det ikke kunne være rigtigt, at man regnede hendes børnepenge med i det samlede budget for hendes indtægter, samt at det ikke kunne være rigtigt, at hun skulle arbejde i sommerferien, når hun lige havde været igennem en meget hård eksamensperiode. Hun havde vel ret til at holde sommerferie sammen med sine børn.

Kommunen fastholdt afgørelsen og anførte, at børnefamilieydelsen ikke var medregnet.

Kvinden oplyste til nævnet, at hun var utilfreds med kommunens rådighedsberegning, og at udgifterne til kontaktlinser, tv-kanaler, transport til arbejde og skole, telefonabonnement og internet ikke var godkendt i rådighedsberegningen. Hun oplyste, at det ikke var muligt at spare op med SU. Hun havde yderligere taget SU-lån.

Endelig oplyste kvinden, at hun var startet uddannelse den 3. september 2007 og derfor modtog SU pr. 1. september.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvilket betød, at hun ikke var berettiget til økonomisk hjælp til de ansøgte udgifter i henhold til aktivlovens § 81.

Nævnet var enigt med kommunen i, at der ikke var tale om en uforudsigelig udgift, idet der var tale om faste udgifter samt almindelig forsørgelse, og hun vidste, at der ville komme en pause på 2 måneder mellem de to uddannelser.

Vedrørende børneydelserne bemærkede nævnet, at der ifølge praksis fra Ankestyrelsen ved udøvelse af skønnet over betalingsevnen måtte tages hensyn til, at udgifter, der vedrørte børnenes behov, i et vist omfang var dækket af børnetilskud, børnebidrag og børnefamilieydelse til børnene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udgifter til kontaktlinser og tv-kanaler ikke kunne godkendes som rimelige udgifter i den økonomiske behovsvurdering. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at kvinden ikke kunne se tv uden adgang til pågældende tv-kanaler, og at det ikke på det foreliggende var godtgjort, at det var nødvendigt med kontaktlinser.

Nævnet fandt, at kommunen burde have medtaget kvindens udgifter til telefonabonnement og transport til skole i beregningen. Selv når udgifterne var inddraget i rådighedsberegningen, vurderede nævnet, at hun ved rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi kunne have sparet op til juli og august måneds udgifter.

Nævnet bemærkede, at kvinden havde en hjemmeboende søn over 18 år. Hjemmeboende børn over 18 år forudsattes at bidrage til husstandens økonomi.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kvinden, at hun godt vidste, at der ville komme en pause på 2 måneder mellem de to uddannelser. Men sidste gang (fra januar 2006-august 2006) fik hun kontanthjælp. Det var allerede i januar 2006 planlagt, at hun skulle på VUC til august.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af studerendes muligheder for at få hjælp efter aktivloven, herunder hjælp med tilbagebetalingspligt, samt i hvilket omfang børneydelserne skulle medtages som indtægt i budgettet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at den ansøgte hjælp om dækning af løbende faste udgifter i 2 måneder i sommerferien ikke var rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvortil der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81.

Det betød, at kvinden ikke var berettiget til hjælpen i juli og august måned 2007.

I perioden mellem afslutningen af en ungdomsuddannelse i juni og begyndelsen af en videregående uddannelse den 1. september ansås ansøgere for at være under uddannelse og var således ikke berettiget til løbende kontanthjælp.

Det var dog ikke udelukket efter en konkret vurdering, at yde akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter aktivlovens § 81, hvis låne- og henstandsmuligheder var udtømte.

Det fremgår af aktivlovens § 81, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udgifterne var forudselige, og at hun efter en konkret økonomisk vurdering skønnedes at have haft mulighed for at spare op til udgiften.

Ankestyrelsen fandt, at selv om børneydelserne ikke var beregnet til fuldt ud at dække kvindens forsørgelsespligt overfor børnene, måtte en del af udgifterne til børnenes forsørgelse dog anses for at kunne dækkes af de modtagne børneydelser.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at udtale, at afholdelse af udgifterne på ansøgningstidspunktet var af helt afgørende betydning for kvinden eller familiens livsførelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at udgifterne ikke havde akut karakter, da der var tale om faste løbende udgifter over flere måneder.

Det forhold, at kvinden tidligere havde modtaget hjælp i et halvt år, efter hendes opfattelse i en lignende situation, og at hun selv mente sig berettiget til at holde sommerferie i to måneder, kunne ikke medføre et andet resultat.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.