Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-23-08 om sygebehandling - alkoholmisbrug - behandling uden for det offentlige behandlingssystem

Resume:

Der kunne ikke ydes hjælp til behandling for alkoholmisbrug på en privat institution, da der ikke var dokumentation for, at ansøgeren ikke kunne få den nødvendige behandling i det offentlige behandlingssystem.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 82

Sagsfremstilling:

Ansøgeren søgte i september 2007 om hjælp til behandling for alkoholmisbrug (den såkaldte Minnesota-behandling) på en privat institution. Ansøgeren blev orienteret om, at der skulle bruges en redegørelse fra kommunens alkohol-rådgivning som grundlag for kommunens afgørelse om det ansøgte.

Ansøgeren ønskede dog ikke at henvende sig dertil, bl.a. på baggrund af tidligere erfaringer med alkohol-rådgivningen. Han begyndte behandlingen på den private institution dagen efter ansøgningen.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøgningen ikke kunne imødekommes. Begrundelsen var, at der ikke forelå den nødvendige udredning af ansøgerens forhold.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at der ikke var dokumentation for, at mulighederne for behandling inden for det offentlige behandlingssystem var udtømt.

I klagen til Ankestyrelsen beskrev ansøgeren sit langvarige misbrug og talrige forgæves forsøg på behandling, herunder gennem kommunens alkohol-rådgivning. Han anførte endvidere, at han på ansøgningstidspunktet var så dårlig, at behandling nu havde været livsvigtig. Han havde desuden været overbevist om, at behandlingen på den private institution var den eneste mulighed, og behandlingen havde virket.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for hjælp efter aktivlovens § 82 til behandling for alkoholmisbrug uden for det offentlige behandlingssystem.

Afgørelse:

Ansøgeren havde ikke ret til behandling på den private institution.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at kommunen kun undtagelsesvis kunne yde hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Hjælp kunne endvidere kun ydes, hvis der ikke var behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem.

Der blev lagt vægt på, at kommunen ikke havde fået dokumentation for, at der ikke var mulighed for, at ansøgeren kunne få den nødvendige behandling inden for det offentlige behandlingssystem.

Ankestyrelsen lagde herunder vægt på, at ansøgeren tidligere var blevet rådgivet om, at der skulle foretages en udredning og vurdering i kommunens alkohol-rådgivning af hans behov for behandling, for at kommunen kunne tage stilling til hvilken hjælp, der kunne ydes.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som det sociale nævn.