Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse A-26-08 om fleksjob - ledighedsydelse - selvforskyldt ledig - opfyldelse af optjeningskrav

Resume:

Fleksjob forud for selvforskyldt ledighed tages ikke med til opfyldelse af optjeningskravet for at opnå ledighedsydelse på ny.

Det betød, at ansøger ikke var berettiget til ledighedsydelse fra tidspunktet for den selvforskyldte ledighed, før hun på ny havde været ansat i fleksjob i 9 måneder.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74a, stk. 3 og § 74 b, stk. 1_nr. 4_stk. 2 og stk. 6

Sagsfremstilling:

En ansøger kontaktede i uge 39 kommunens jobkonsulent og oplyste, at hun havde problemer i sit fleksjob og ikke mente at kunne klare at arbejde der ret meget længere.

Kommunen oplyste, at hun havde ret til selv at finde et andet fleksjob og så blive overført fra det eksisterende job. Hun skulle blot henvende sig, når hun havde fundet et andet job, så ville jobkonsulenten sørge for de nødvendige papirer i forbindelse med overflytningen. Ansøger blev samtidig oplyst om ikke at sige sit job op, før hun havde fundet et andet, idet det ville koste hende 5 ugers karantæne.

Den 1. oktober 2007 rettede arbejdsgiveren henvendelse til jobkonsulenten og oplyste, at ansøger var kommet med en skriftlig opsigelse den 28. september 2007, hvor hun sagde op med 1 måneds varsel. Det var arbejdsgiverens opfattelse, at der ikke var problemer på arbejdspladsen af nogen art. Ansøger havde ikke givet anden begrundelse end, at hun var ”på vej ned igen - var bange for at få et dyk. ”

Ansøger påbegyndte et nyt fleksjob den 22. november 2007, som hun selv havde fundet. Jobcentret godkendte overflytningen.

Ansøgers fagforbund klagede på ansøgers vegne over afgørelsen. Med klagen var vedlagt en beskrivelse fra ansøger om, hvordan arbejdsforholdene efter hendes opfattelse havde været i det tidligere fleksjob, som hun selv havde opsagt, da hun var bange for at få panikangst igen, hvilket hun tidligere havde lidt af.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men ændrede sanktionen vedrørende de 5 ugers karantæne.

Det betød, at ansøger ikke var berettiget til ledighedsydelse, før hun på ny havde været ansat i fleksjob i 9 måneder. Afgørelsen blev truffet efter aktivlovens § 74 b, stk. 1, nr. 4 og stk. 2, nr. 6.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger måtte anses for at være selvforskyldt ledig efter fleksjob, idet hun ikke havde en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Hun opfyldte derfor ikke betingelserne i § 74 b, stk. 1, nr. 4 for udbetaling af ledighedsydelse.

Nævnet var opmærksomt på, at ansøger indgav opsigelsen, fordi hun oplevede, at der var samarbejdsproblemer på arbejdspladsen.

Nævnet fandt dog ikke ud fra det beskrevne, at der var tale om så svære samarbejdsproblemer, at ansøger måtte opsige sit fleksjob uden kommunens godkendelse. Nævnet fandt videre, at ansøger ikke befandt sig i en sådan situation, at hun ikke kunne fortsætte arbejdet i fleksjobbet, indtil hun kunne finde et nyt fleksjob.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde truffet afgørelse om, at hun var selvforskyldt ledig, og at hun, jf. § 74 b, stk. 4, mistede retten til ledighedsydelse i 5 uger.

Nævnet var ikke enigt med kommunen i, at selvforskyldt ledighed skulle sanktioneres efter bestemmelsen i § 74 b, stk. 4. Denne bestemmelse, ifølge hvilken der ikke kunne udbetales ledighedsydelse i 5 uger, omhandlede tilfælde, hvor den ledige afslog at modtage et rimeligt tilbud om fleksjob. Ifølge samme bestemmelse mistedes retten først helt, hvis pågældende 2. gang indenfor 12 måneder afslog et rimeligt tilbud.

Nævnet fandt derimod, at ansøgers situation var omfattet af § 74 b, stk. 1, nr. 4, hvorefter det var en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren ikke var selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Selvforskyldt ledighed efter denne bestemmelse skulle sanktioneres efter § 74 b, stk. 6, ifølge hvilken en person, der havde mistet retten til ledighedsydelse efter stk. 1, nr. 4, igen kunne få ledighedsydelse, når pågældende igen opfyldte kravet i § 74 a, stk. 3.

Ansøgers fagforbund klagede på hendes vegne over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ansøger på ingen måde havde været gjort opmærksom på, at det kunne være en konsekvens af at opsige jobbet. Dette understøttedes således også af kommunens afgørelse om at tildele karantæne på 5 uger.

Det bemærkedes, at ansøger allerede opfyldte beskæftigelseskravet, idet hun havde været ansat i fleksjob i mindst 9 måneder indenfor de sidste 18 måneder. Det var således fagforbundets opfattelse, at der ikke i lovteksten var belæg for, at hun skulle have været ansat i det nye fleksjob i 9 måneder.

Ved oversendelsen til Ankestyrelsen anførte nævnet, at nævnet ikke kunne stadfæste kommunens afgørelse om 5 ugers karantæne, idet den beroede på en retsvildfarelse, og derfor ikke kunne opretholdes som gyldig.

Nævnet bemærkede endvidere, at ansøgers hidtidige ansættelse ikke i sig selv kunne opfylde beskæftigelseskravet i forhold til ledighedsydelse, idet hun havde opsagt fleksjobbet uden gyldig grund. Det var derfor en betingelse for fornyet ret til ledighedsydelse, at hun igen optjente ret til ledighedsydelse i et nyt fleksjob.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af retten til ledighedsydelse ved selvforskyldt ledighed. Det drejede sig især om, hvornår den pågældende på ny opfyldte kravet i § 74 a, stk. 3.

Afgørelse:

Ansøger var ikke berettiget til ledighedsydelse fra tidspunktet for den selvforskyldte ledighed, før hun på ny havde været ansat i fleksjob i 9 måneder.

Det betød, at fleksjob forud for den selvforskyldte ledighed ikke kunne medtages til opfyldelse af optjeningskravet for at opnå ledighedsydelse på ny.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesudvalget lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger ifølge beskæftigelsesankenævnets afgørelse var selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Ansøger havde som følge heraf mistet retten til ledighedsydelse.

Efter aktivlovens § 74 b, stk. 6, kunne hun igen få ledighedsydelse, når hun på ny opfyldte kravet i lovens § 74 a, stk. 3.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der ved henvisningen til § 74 a, stk. 3, i forbindelse med, at ansøger havde mistet retten til ledighedsydelse, skulle forstås, at ansøger skulle stilles som personer, der var visiteret til fleksjob uden ret til ledighedsydelse, medens hun ventede på et fleksjob.

Hun skulle således på ny være ansat i fleksjob i 9 måneder for at opnå ret til ledighedsydelse.