Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse B-1-04 om børnetilskud - tilbagebetaling - samlever - oplysningspligt - uretmæssig udbetaling - myndighedsfejl

Resume:

Ankestyrelsens hjemviste en sag om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud til kommunen, da Ankestyrelsen ikke fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet efter forvaltningsloven.

Ankestyrelsen bemærkede, at i tilfælde af myndighedsfejl som følge af, at kommunen først i oktober 2002 indledte en undersøgelse af, om børnetilskudsmodtageren var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, ville tilbagebetalingspligten bero på en konkret vurdering af, hvorvidt den uretmæssige udbetaling hovedsagelig måtte tilskrives myndighedsfejlen, eller at modtagelsen af ydelserne var sket mod bedre vidende.

Love:

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002 - § 2, § 3 og § 24, stk. 2

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 24, stk. 1

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at en kommune den 13. og 14. juni 2001 modtog en anonym anmeldelse om, at en mand boede hos en kvindelig børnetilskudsmodtager, at hun benyttede hans biler, og at han optrådte på hendes telefonsvarer. Den 24. september 2001 modtog kommunen endvidere en anmeldelse, hvorefter han havde boet hos hende i 1-2 år, at han drev selvstændig virksomhed fra hendes adresse, og at lejligheden var indrettet således, at 2 voksne og 2 børn kunne bo der.

Der forelå ikke oplysninger om, at kommunen foretog sig noget i anledning af henvendelserne, selvom kvinden ikke havde oplyst, at han indgik i husstanden.

På grundlag af endnu en anmeldelse påbegyndte kommunen i oktober 2002 en undersøgelse af sagen. Det blev bl.a. undersøgt, hvem der var registreret som ejer af den bil, som kvinden benyttede, og hvor stort elforbruget var i deres lejligheder.

Kommunen indkaldte herefter kvinden til samtale, hvor hun blev forelagt anmeldelserne. Hun forklarede bl.a., at parret havde været kærester i et års tid, hvor han ikke havde boet hos hende men var kommet der jævnligt. Parret var dog blevet enige om at flytte sammen, hvorfor udbetaling af børnetilskud blev standset pr. 31. december 2002.

Kommunen fandt i afgørelse af 13. januar 2003, at der var grundlag for at kræve børnetilskud, der var udbetalt i perioden 1. juli 2001 til 31. december 2002, tilbagebetalt. Begrundelsen for afgørelsen bestod i en opremsning af en række faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse alle talte for, at manden havde været reelt samlevende med kvinden.

Det sociale nævn fandt ikke, at kvinden skulle tilbagebetale børnetilskud vedrørende den ovennævnte periode.

Begrundelsen var, at kommunen den 13. juni 2001 og atter den 24. september i 2001 modtog underretning om, at kvinden skulle samleve med manden, samt at kommunen først undersøgte sagen i oktober 2002, hvorefter hun kom til samtale i november 2002. Kommunen havde ikke godtgjort, at kommunen i 2001 havde sagsbehandlet disse henvendelser for at kunne konstatere, om der var ret til ydelser som enlig eller ej.

Hvis kvinden havde modtaget ydelserne med urette var det efter nævnets opfattelse kommunen, der var nærmest til at bære risikoen for den fortsatte fejludbetaling efter den 1. juli 2001, når kommunen var i besiddelse af oplysninger, der tydede på, at hun ikke var berettiget, uden at dette havde givet anledning til undersøgelse på dette tidspunkt.

Ud fra en risikobetragtning ville hun således ikke skulle tilbagebetale, hvorfor nævnet ikke havde haft anledning til at tage stilling til, om hun samlevede og modtog ydelserne uretmæssigt i perioden.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen ønskede en principiel afgørelse af, hvorvidt udbetaling af sociale ydelser skal standses i samme øjeblik, der foreligger en anonym anmeldelse. Kommunen henviste i den forbindelse til, at kvinden den 16. januar 2002 havde skrevet under på, at hun var reelt enlig i forhold til at få udbetalt børnetilskud. Generelt blev der hvert år i januar måned fremsendt en erklæring, hvor modtagere af børnetilskud skulle erklære, hvorvidt de var enlig/ikke enlig.

Det sociale nævn anførte i forbindelse med genvurderingen, at det var en misforståelse, når kommunen i klagen antog, at nævnets afgørelse betød, at "udbetalingen af sociale ydelser skal standses i samme øjeblik, der foreligger en anonym henvendelse". Nævnet fandt, at kommunen havde en kontrol- og tilsynsforpligtelse, og at kommunen havde pligt til at tage stilling til anmeldelsen og partshøre den berørte borger med henblik på hurtigst muligt at stoppe eventuel uretmæssig udbetaling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en kommunes tilbagebetalingskrav kan afvises, alene fordi kommunen på et tidligere tidspunkt kunne have undersøgt, om nogle anonyme henvendelser gav fornødent grundlag for at standse ydelsen

Afgørelse:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Begrundelsen var, at kommunens afgørelse ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse for kravet om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud i perioden 1. juli 2001 - 31. december 2002, idet kommunen ikke i afgørelsen havde taget stilling til, om kvinden havde modtaget de nævnte ydelser mod bedre vidende, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 24, stk. 2.

Begrundelsen var endvidere, at kommunens afgørelse ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse i henhold til forvaltningslovens § 24, idet kommunen ikke i sin afgørelse havde taget stilling til de forhold, der eventuelt kunne tale for, at manden ikke indgik i kvindens husstand i perioden.

Kommunen skulle herefter foretage en fornyet vurdering af, om kvinden havde været reelt enlig i perioden 1. juli 2001 - 31. december 2002, og hvis dette ikke skønnedes at være tilfældet, om hun havde modtaget de udbetalte børnetilskud mod bedre vidende, jf. § 24, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kommunen skulle således foretage en konkret vurdering af, om der efter ovennævnte bestemmelse var grundlag for at kræve den udbetalte hjælp tilbagebetalt.

Det bemærkedes, at i tilfælde af myndighedsfejl som følge af, at kommunen først i oktober 2002 indledte en undersøgelse af, om kvinden var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, ville tilbagebetalingspligten bero på en konkret vurdering af, hvorvidt den uretmæssige udbetaling hovedsagelig måtte tilskrives myndighedsfejlen, eller at modtagelsen af ydelserne var sket mod bedre vidende.