Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse B-2-04 om børnetilskud - børnefamilieydelse - barn indgået ægteskab i udlandet - tilbagebetaling - ydelser modtaget mod bedre vidende

Resume:

En mor havde uberettiget og mod bedre vidende modtaget børnetilskud og børnefamilieydelse, efter at hendes datter var blevet gift i udlandet. Ægteskabet var i henhold til Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) praksis retsgyldigt i Danmark. Moderen var i forbindelse med udbetaling af ydelserne orienteret om betingelserne for at modtage ydelserne, herunder betingelsen om, at barnet ikke var gift. Moderen havde tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at orientere kommunen om ægteskabet.

Ankestyrelsen fandt, at der skulle ske tilbagebetaling af de uretsmæssigt modtagne ydelser.

Love:

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000 - § 2, nr. 3 og § 7, stk. 1

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 5, stk. 1, nr. 3, § 24, stk. 1 og § 24, stk. 2

Sagsfremstilling:

Kommunen modtog den 17. juni 2003 fra folkeregistret meddelelse om, at en mors 16-årige datter var blevet gift i udlandet den 4. juli 2002. Samme dag meddelte kommunen moderen, at hun grundet datterens ægteskab ikke havde været berettiget til at modtage børnetilskud og børnefamilieydelser for perioden 1. oktober 2002 til 30. juni 2003, og at ydelserne skulle tilbagebetales.

I en klage over kommunens afgørelse oplyste moderen, at datteren var gift efter den muslimske religion og ikke efter dansk lov. Datteren skulle bruge vielsesattesten til at bevise, hvem der var far til hendes barn, der var født den 8. april 2003. Moderen oplyste endvidere, at datteren boede hos hende, og at det ikke var muligt for datterens mand at forsørge hende. Han var ikke og ville ikke komme til Danmark. Endvidere havde datteren ikke nogen indtægt, hvorfor moderens børnetilskud og familieydelse blev brugt til hendes lommepenge, tøj og personlige sager.

I udtalelse af 14. oktober 2003 oplyste Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen), at man fandt, at datterens ægteskab kunne anses for at være retsgyldigt i Danmark.

Under henvisning til Civilretsdiretoratets (nu Familiestyrelsens) udtalelse fastholdt kommunen overfor moderen den tidligere afgørelse om tilbagebetaling af ydelserne.

Moderen klagede påny over kommunens afgørelse. Under sagens behandling i det sociale nævn oplyste kommunen, at moderen i forbindelse med modtagelse af børnetilskud og børnefamilieydelser var blevet orienteret om betingelserne for at modtage ydelserne, herunder betingelsen om, at barnet ikke var gift.

Det sociale nævn fandt ved sin afgørelse, at moderen ikke var forpligtet til at tilbagebetale børnefamilieydelse og børnetilskud modtaget i perioden 1. oktober 2002 - 30. juni 2003, og ændrede således kommunens afgørelse. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at moderen havde modtaget ydelserne i ond tro.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at tilbagebetalingsperioden lå i tidsrummet fra 1. oktober 2002 - 30. juni 2003, og at kommunen først selv ved Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) udtalelse af 14. oktober 2003 modtog oplysninger om, at datterens ægteskab kunne anses for retsgyldigt i Danmark til trods for, at datteren ved ægteskabets indgåelse var under 18 år.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at moderen selv i sin klage havde anført, at ægteskabet var gyldigt efter muslimsk lov, men ikke i henhold til dansk lov.

Nævnet bemærkede, at ifølge lov om ægteskabets indgåelse og opløsning, må personer, som er under 18 år, ikke indgå ægteskab uden statsamtets tilladelse, jf. lovens § 1.

Nævnet tillagde det ikke afgørende betydning, at moderen ved meddelelser om modtagelse af børnefamilieydelse og børnetilskud var blevet oplyst om, at det var en betingelse for at modtage de pågældende ydelser, at barnet ikke var gift.

Begrundelsen herfor var, at der ikke forud for den 14. oktober 2003 var afklaring af, hvorvidt ægteskabet var retsgyldigt i Danmark, og at moderen selv havde anført, at ægteskabet ikke var retsgyldigt i Danmark.

Nævnet bemærkede endelig, at ydelserne var modtaget uberettiget i henhold til bestemmelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 3, og lov om børnefamilieydelse § 2, nr. 3, men at tilbagebetalingspligt forudsatte, at ydelserne var modtaget såvel uberettiget som i ond tro.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at den omstændighed, at moderen var bekendt med, at det var en betingelse for at modtage ydelserne, at barnet ikke var gift, efter kommunens vurdering netop dokumenterede, at ydelserne var modtaget mod bedre vidende. Kommunen var ikke enig i nævnets afgørelse, da det klart fremgik af lovgivningen, at der ikke kunne udbetales børnefamilieydelse og børnetilskud, såfremt barnet havde indgået ægteskab.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om børnetilskud og børnefamilieydelser modtaget efter et barns indgåelse af ægteskab i udlandet, men inden Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) afklaring af ægteskabets retsgyldighed i Danmark, var modtaget mod bedre vidende.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelser modtaget for perioden 1. oktober 2002 - 30. juni 2003 således, at moderen skulle tilbagebetale de modtagne ydelser.

Ankestyrelsen fandt, at moderen uberettiget havde modtaget børnetilskud og børnefamilieydelser vedrørende hendes datter for perioden 1. oktober 2002 - 30. juni 2003, idet datteren blev gift i udlandet den 4. juli 2002, og ægteskabet var retsgyldigt i Danmark.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at moderen havde modtaget ydelserne mod bedre vidende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) praksis, at ægteskab indgået i udlandet som udgangspunkt anerkendes i Danmark, såfremt det er indgået i overensstemmelse med de gældende regler i indgåelseslandet, det vil sige, hvis de lokale form- og kompetencekrav er opfyldt. Herudover må ægteskabet ikke være stridende mod den danske retsorden, det vil sige, at parterne skal være til stede ved vielsen, og at parterne ikke på indgåelsestidspunktet må være væsentlig yngre end 15 år. Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) praksis fremgår af deres hjemmeside.

Ankestyrelsen fandt ikke, at afklaringen af, hvorvidt datterens ægteskab kunne anses for retsgyldigt i Danmark skulle afvente Civilretsdirektoratets (nu Familiestyrelsens) udtalelse af 14. oktober 2003.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at moderen i forbindelse med udbetaling af børnetilskud og børnefamilieydelser var blevet orienteret om betingelserne for at modtage ydelserne, herunder betingelsen om, at barnet ikke var gift.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at moderen ved ikke at orientere kommunen om datterens ægteskab, havde tilsidesat sin oplysningspligt.

Ankestyrelsen tillagde det ikke afgørende betydning, at det var moderens opfattelse, at datterens ægteskab var gyldigt efter muslimsk lov, men ikke i henhold til dansk lov.