Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse B-8-05 om særligt børnetilskud - faderskab - tilbagebetaling - forskudsvis udlagt børnebidrag - kommunens vejledningsforpligtelse

Resume:

Der var ret til særligt børnetilskud frem til, at der var truffet en afgørelse i faderskabssagen, og tilskud modtaget i de efterfølgende kvartaler var modtaget med urette og mod bedre vidende.

Tilbagebetalingskravets størrelse svarede til hvad moderen kunne have modtaget i forskudsvis udbetalt børnebidrag, hvis kommunen havde vejledt hende om muligheden for at søge herom samtidig med ansøgning om særligt børnetilskud.

Ankestyrelsen vurderede, at moderen skulle stilles som om vejledningsforpligtelsen var overholdt, og tilbagebetalingskravet bortfaldt derfor.

Love:

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 13 og § 24, stk. 2

Sagsfremstilling:

En kvinde søgte og fik udbetalt særligt børnetilskud under faderskabssagens behandling. Hun orienterede ikke kommunen om de ændrede forhold, da faderskabssagen efter 6 år var afsluttet, og bidragsdokument var udarbejdet, og udbetalingen fortsatte derfor uændret.

Kommunen blev senere opmærksom på at der var udarbejdet bidragsresolution og krævede det fulde bidragsbeløb tilbagebetalt med henvisning til, at der var fastsat bidrag for den pågældende periode. I kravet modregnede kommunen de seneste 1½ års børnebidrag, som kommunen havde mulighed for at udlægge forskudsvis efter lovens § 17, stk. 1.

Under sagens behandling i nævnet oplyste kvinden, at faderen, der boede i udlandet, aldrig havde betalt noget til barnet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til, at der ikke var ret til særligt børnetilskud, idet der efter bidragsafgørelsen var ret til børnebidrag i samme periode, og at kvinden burde være bekendt hermed.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at kvinden ikke havde vundet noget ved forløbet, idet det udbetalte tilskud svarede til normalbidraget, som hun ville have kunnet modtage forskudsvis. Kommunen havde ikke lidt noget tab, idet mulighederne for at inddrive beløbet hos faderen ikke var forringet. Den manglende orientering i forbindelse med faderskabssagens afslutning skyldtes en forglemmelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for tilbagebetaling af særligt børnetilskud.

Afgørelse:

Der var ret til særligt børnetilskud frem til begyndelsen af kvartalet efter afsigelse af faderskabsdommen, idet kvinden indtil da havde opfyldt betingelserne ved hvert enkelt kvartals begyndelse. I perioden herefter var der ikke ret til tilskuddet,og kvinden var orienteret herom både ved ansøgningen og i forbindelse med de løbende udbetalingsmeddelelser. Hun burde således have vidst, at hun ikke længere var berettiget til ydelsen.

Efter afslutningen af faderskabssagen og udarbejdelsen af bidragsresolutionen kunne kvinden i stedet have modtaget forskudsvis udlagt børnebidrag fra kommunen. Ansøgning herom kunne være indgivet allerede samtidig med ansøgning om særligt børnetilskud, og havde kommunen opfyldt denne del af sin vejledningsforpligtelse, ville kravet på uberettiget modtaget børnetilskud have modsvaret hendes krav på forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden skulle stilles, som om kommunen havde overholdt sin vejledningsforpligtelse, og med denne begrundelse ophævede Ankestyrelsen afgørelsen.