Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-4-00 om boligskift - lejebolig til ejerbolig - købsomkostninger - løbende højere boligudgifter - udbetaling på ejerbolig - tilbagebetaling - pant

Resume:

Ved et boligskift fra lejebolig til ejerbolig kunne der ydes hjælp til omkostninger i forbindelse med køb af ejerbolig, løbende merudgifter i form af højere boligudgifter, samt hjælp til udbetaling på ejerbolig. Det var en betingelse, at anskaffelsen af ejerboligen var begrundet i barnets handicap, og at boligen måtte anses for egnet i forhold hertil. Det var endvidere en betingelse, at hjælpen var begrænset til det nødvendige og tilstrækkelige til at afhjælpe barnets handicap. Det forudsattes derfor at købet skete i samarbejde med kommunen.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ved et sådant boligskift kunne ydes hjælp uden tilbagebetalingspligt og sikring ved pant, da bekendtgørelsen herom forudsætter en forskelsværdi af den offentlige vurdering af den ny ejendom og en tidligere ejendom, der ikke kan opfyldes ved flytning fra en lejebolig til en ejerbolig.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 102, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 2 og § 116, stk_ 4

Sagsfremstilling:

En familie ansøgte om hjælp til flytning og til merudgifter til højere husleje ved flytning på grund af familiens handicappede søn på 5 år (spastiker).

Kommunen vurderede, at familien burde have en anden bolig, men det havde været forgæves at skaffe familien en anden lejelejlighed på grund af lange ventelister. Familien så herefter på forskellige huse, uden at et køb blev effektueret.

Kommunen gav afslag på hjælp til udbetaling og købsomkostninger med henvisning til manglende hjemmel i servicelovens § 102. Kommunen bevilgede hjælp til løbende merudgifter i forbindelse med et kommende boligskift.

Nævnet fandt, at familien i forbindelse med et boligskift ville være berettiget efter servicelovens § 102, stk. 2 til at få dækket eventuelle købsomkostninger i forbindelse med køb af et velegnet hus for barnet, samt tilskud til dækning af eventuelle højere boligudgifter, der måtte fremkomme ved en flytning.

Derimod fandt nævnet ikke, at der efter servicelovens § 102, stk. 2, var hjemmel til at finansiere selve købet af en ejerbolig, herunder udbetaling på en ejerbolig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hjælpens omfang ved flytning fra en lejebolig til en ejerbolig efter servicelovens § 102, stk. 2, herunder om der både kan ydes løbende merudgifter i form af højere boligudgifter, omkostninger i forbindelse med huskøbet samt finansiering af udbetaling på ejerbolig.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at familien ved et boligskift fra lejeboligen til en ejerbolig, jf. servicelovens § 102, stk. 2, kunne få hjælp til omkostninger i forbindelse med køb af ejerbolig, løbende merudgifter i form af højere boligudgifter samt hjælp til udbetaling på ejerboligen. Det var en betingelse, at anskaffelsen af ejerboligen var begrundet i barnets handicap, og måtte anses for egnet i forhold hertil. Det var endvidere en betingelse, at hjælpen var begrænset til det, der var nødvendigt og tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets handicap. Det forudsattes således at købet skete i samarbejde med kommunen.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at et fremtidigt køb skulle vurderes efter ovenstående principper.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ifølge servicelovens § 102, stk. 2, kan ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig, når nødvendig boligindretning ikke kan foretages i nuværende bolig, og at formålet med bestemmelsen er at kompensere for merudgifter ved et boligskift, der alene er begrundet i et handicap.

Begrundelsen var videre, at udgifter til udbetaling måtte anses for en del af anskaffelsessummen, i det omfang udbetalingen ikke er finansieret ved låneoptagelse og dermed indgår i de løbende højere boligudgifter.

Endelig var begrundelsen, at kommunen ifølge det oplyste havde vurderet, at familiens nuværende lejebolig ikke kunne indrettes, så den blev egnet som opholdssted for familiens handicappede barn, jf. servicelovens § 102, stk. 1, og at det heller ikke havde været muligt for kommunen at anvise en anden egnet bolig siden familiens ansøgning den 21. februar 1997.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af servicelovens § 102, stk. 2, sammenholdt med § 102, stk. 1, om nødvendig boligindretning.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på forarbejderne til serviceloven og retstilstanden efter nu ophævede bistandslovs § 48, og at der med lovændringen til servicelovens § 102, stk. 2, ikke var tilsigtet en ændring i målgruppen.

Ankestyrelsen lagde til grund for afgørelsen, at familiens søn var omfattet af personkredsen i servicelovens § 102, stk. 1, og at ønsket om flytning til anden bolig skyldtes barnets handicap.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ved boligskift fra lejebolig til ejerbolig kunne ydes hjælp uden tilbagebetalingspligt og sikring ved pant.

Begrundelsen for denne del af afgørelsen var, at § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning forudsætter en forskelsværdi af den offentlige vurdering af den nye ejendom og en tidligere ejendom for at hjælpen skal ydes i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte, og som sikres ved pant, jf, bekendtgørelsens § 3.

Ankestyrelsens lagde vægt på, at denne forudsætning i bekendtgørelsens § 2 ikke kunne opfyldes ved flytning fra en lejebolig til en ejerbolig.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til udbetaling på en ejerbolig, og tiltrådte nævnets afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til løbende merudgifter i form af højere boligudgifter og omkostninger i forbindelse med huskøbet.