Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-32-00 om anbringelse uden for hjemmet - udenlandsk statsborger - udrejse af Danmark

Resume:

Der kunne efter servicelovens regler træffes afgørelse over for en udenlandsk forældremyndighedsindehaver om anbringelse uden for hjemmet, idet børnene havde ophold i Danmark.

Selvom forældremyndighedsindehaveren ønskede at rejse til sit hjemland med børnene, gjorde det ikke den iværksatte tvangsfjernelse uden for hjemmet uforenelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller artikel 8 i FN's konvention om barnets rettigheder (Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet, herunder familierelationer). *)

Love:

Bekendtgørelse af FN-konvention om barnets rettigheder - bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 -

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 2, § 42, stk. 1, nr. 1 og § 42, stk. 1, nr. 4

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58

Note:

*) Der henvises i øvrigt til SM 0-7-84 samt SM 0-15-98.

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om anbringelse uden for hjemmet af to små børn på grund af omsorgssvigt. Moderen havde ved separation fra børnenes fader fået forældremyndigheden over begge børn. Moderen var ikke dansk statsborger, og i forbindelse med separationen gav hun udtryk for, at hun ønskede at rejse til sit hjemland med børnene, således at de dér kunne blive hjulpet af hendes forældre.

Børn og unge-udvalget traf afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af børnene, idet betingelserne

i servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 og 4 var opfyldt. Udvalget fandt, at servicelovens regler fandt anvendelse på børnene, som havde opholdt sig i Danmark siden deres fødsel. Udvalget fandt ikke, at FN's konvention om barnets rettigheder ændrede det anførte. Udvalget henviste i sin afgørelse

til, at lov om social service efter lovens § 2, stk. 1 gjaldt for enhver, der opholdt sig lovligt her i landet. Intet i lovens tilblivelse førte til, at anvendelsesområdet skulle være snævrere end efter bistandslovens § 1, hvilket efter Østre Landsret dom, U 1984.224 Ø førte til, at også reglerne om tvangsanbringelse af børn gjaldt for ethvert barn, der havde ophold i landet (SM 0-7-84).

Ankestyrelsen stadfæstede udvalgets afgørelse i sin helhed.

Afgørelse:

Østre Landsret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af børnene. Retten udtalte samtidig, at den iværksatte tvangsanbringelse uden for hjemmet ikke var uforenelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller artikel 8 i FN's konvention om barnets rettigheder.