Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-37-00 om tidligere bevilget bilstøtte - frakendelse - bil - hjælpemidler

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager, hvor nævnet havde bevilget støtte til køb af bil og lagt betydelig vægt på, at ansøgerne 2 gange tidligere var bevilget støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen skønnede på baggrund af helbredsoplysningerne, at ansøgerne ikke var berettiget til bilstøtte.

Det forhold at ansøgerne tidligere havde modtaget støtte til køb af bil, kunne ikke i sig selv begrunde fornyet støtte, men alene indgå som et moment i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil.

Betingelserne for støtte til køb af bil skulle være opfyldt på det aktuelle afgørelsestidspunkt.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 99, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 300320-99

En 33-årig kvinde var i 1986 og 1992 bevilget støtte til køb af bil på henholdsvis uddannelsesmæssigt grundlag og erhvervsmæssigt grundlag. I nærværende sag skulle ansøgeren vurderes i forhold til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Ansøgeren led af følger efter et trafikuheld med lammelse af højre arm og skulder, samt følger af højresidigt benbrud.

Om ansøgerens erhvervsmæssige forhold var det oplyst, at hun arbejdede i en dyrehandel, hvor arbejdet bl.a. bestod i fragt af dyrefoder, planter eller fisk m.v. Ansøgeren medbragte en spand med dafnier og vand (5-7 kg. ) til arbejdet fra et nærtliggende vandhul. Ansøgeren arbejdede herudover som klubmedarbejder i en ungdomsklub, hvortil der ikke kørte offentlige transportmidler.

Amtskommunen fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Amtskommunen lagde vægt på sagens lægelige oplysninger hvoraf fremgik, at ansøgeren efter en trafikulykke som 14-årig havde haft lammelse af den højre arm og at gangfunktionen var beskrevet som normal i almindeligt tempo, og at ansøgeren også kunne cykle og bruge offentlige transportmidler.

Nævnet fandt ansøgeren berettiget til støtte til køb af bil. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens funktionsevne var varigt nedsat, og at ansøgeren ikke kunne fastholde sit arbejde uden brug af bil.

Amtskommunen klagede herefter over nævnets afgørelse. Nævnet tilføjede, at det ved afgørelsen havde lagt betydeligt vægt på, at ansøgeren 2 gange tidligere var bevilget støtte til køb af bil.

Da ansøgeren ikke havde udnyttet nævnets bevilling på afgørelsestidspunktet kom spørgsmålet om tilbagebetaling ikke på tale.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til støtte til køb af bil efter § 4, jf. §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1, i Socialministeriets bilbekendtgørelse efter servicelovens § 99.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå en så væsentlig varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne, at hun ikke skulle kunne færdes uden brug af bil.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på de lægelige oplysninger i sagen, hvorefter ansøgeren var lammet i højre arm og højre skulder og således funktionelt en-armet. Desuden led ansøgeren af løshed i højre knæ p.g.a. korsbåndslæsion, og nedsat opadbøjning af højre fodled. Ud fra en lægelig vurdering skønnede Ankestyrelsen, at ansøgeren havde en væsentlig gangdistance. Ansøgeren skønnedes tillige at være i stand til at benytte offentlige transportmidler, selvom dette ville medføre et vist besvær, hvis ansøgeren skulle bære byrder i den raske arm. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var særlige skånehensyn overfor ansøgerens lidelser eller andre forhold, som kunne begrunde, at hun kun kunne færdes i egen bil.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at det var oplyst i sagen, at der ikke var bus til den ungdomsklub hvor ansøgeren arbejdede. Ankestyrelsen var også opmærksom på, at ansøgeren medtog dafnier m.m. i en spand fra et vandhul til arbejdet i dyrehandlen. Dette kunne dog ikke give Ankestyrelsen anledning til en anden vurdering, således som ansøgerens funktionsevne iøvrigt var beskrevet. Ankestyrelsen henviste i denne forbindelse til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler m.v., pkt. 73, hvorefter der ikke kan lægges afgørende vægt på, at en bil er et nødvendigt led ved arbejdets udførelse, fx. ved kørsel af varer. Brugen af bilen skal være nødvendig i forbindelse med kørsel til og fra arbejdet, d.v.s. at bilen skal dække modtagerens personlige kørselsbehov.

Med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne lægges betydelig vægt på den omstændighed, at en ansøger - eventuelt flere gange tidligere - har fået bevilget støtte til køb af bil vurderede Ankestyrelsen, at selvom en ansøger tidligere har fået bilstøtte, er det en betingelse at ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til køb af bil på det aktuelle tidspunkt for sagens afgørelse. I denne vurdering skal der indgå oplysninger om eventuelle ændringer i ansøgerens forhold siden tidligere bevilgede bilstøtte, samt både nye relevante sociale- og helbredsmæssige oplysninger. Endvidere skal sagen vurderes i forhold til gældende praksis og regler på afgørelsestidspunktet. Det forhold at en ansøger tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan alene som et moment indgå i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Da ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse bortfaldt afgiftsfritagelsen med udgangen af den efterfølgende måned efter Ankestyrelsens afgørelse, jf. § 72, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område sammenholdt med bilbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 300333-99

En kvinde på 58 år var i 1987 og 1993 bevilget støtte til køb af bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.

Ansøgeren led af følger efter højresidigt ankelbrud, dårligt blodomløb i benene, overvægt og knæproblemer. Ansøgerens gangdistance var oplyst til ca. 400 meter ved brug af krykstok.

Om ansøgerens kørselsbehov var det oplyst, at bilen skulle bruges i forbindelse med familiebesøg og indkøb.

Amtskommunen fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Amtskommunen lagde især vægt på oplysningerne om gangdistancen og muligheden for at anvende offentlige transportmidler. Amtet havde ved afgørelsen taget hensyn til, at ansøgeren havde været vant til at have bil til rådighed.

Nævnet fandt ansøgeren berettiget til støtte til køb af bil.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgerens helbredstilstand ikke var bedret siden sidste tilkendelse, og at der ikke var sket nogen ændring i lovgrundlaget vedrørende tildeling af støtte til bil.

Nævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren 2 gange tidligere var bevilget støtte til køb af bil, og fandt det ikke rimeligt på et uændret grundlag at nægte ansøgeren fortsat bilstøtte.

Amtskommunen klagede og henviste til, at betingelserne for støtte ikke var opfyldt.

Da ansøgeren ikke havde udnyttet nævnets bevilling på afgørelsestidspunktet kom spørgsmålet om tilbagebetaling ikke på tale.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til støtte til køb af bil efter § 4, jf. §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 3, i Socialministeriets bilbekendtgørelse efter servicelovens § 99.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå en så væsentlig varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne, at hun ikke skulle kunne færdes uden brug af bil.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på de lægelige oplysninger i sagen, hvorefter ansøgeren led af følger efter brud på højre fodled, hvor der var foretaget en stivgørende operation af fodleddet, samt belastningssmerter i knæ og ryg, og degenerative forandringer i højre menisk. Ansøgeren led af dårligt blodomløb i begge ben, angiveligt sekundært til tidligere blodprop. Tillige led ansøgeren af overvægt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på en statusattest af 23. august 1999 hvorefter ansøgeren havde en gangdistance på op imod 400 meter fra hjemmet til indkøbsmulighed, og at ansøgeren måtte stå stille på vejen hjem fra indkøbet. Ankestyrelsen skønnede, at ansøgeren var i stand til at benytte offentlige transportmidler, selvom det var forbundet med et vist besvær. Efter en lægelig vurdering skønnede Ankestyrelsen, at ansøgerens nedsatte funktionsevne var domineret af overvægt og at et eventuelt vægttab ville kunne bedre funktionsevnen. Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at der ikke var særlige skånehensyn overfor ansøgerens lidelser eller andre forhold, som kunne begrunde, at ansøgeren kun kunne færdes i egen bil.

Ankestyrelsen henviste til praksis i SM O-47-90, hvorefter ekstrem overvægt ikke kunne danne grundlag for tilkendelse af støtte til køb af bil.

Med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne lægges betydelig vægt på den omstændighed, at en ansøger - eventuelt flere gange tidligere - har fået bevilget støtte til køb af bil vurderede Ankestyrelsen, at selvom en ansøger tidligere har fået bilstøtte, er det en betingelse af ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til køb af bil på det aktuelle tidspunkt for sagens afgørelse. I denne vurdering skal der indgå oplysninger om eventuelle ændringer i ansøgerens forhold siden tidligere bevilgede bilstøtte, samt både nye relevante sociale- og helbredsmæssige oplysninger. Endvidere skal sagen vurderes i forhold til gældende praksis og regler på afgørelsestidspunktet. Det forhold at en ansøger tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan alene som et moment indgå i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Da ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse bortfaldt afgiftsfritagelsen med udgangen af den efterfølgende måned efter Ankestyrelsens afgørelse, jf. § 72, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område sammenholdt med bilbekendtgørelsens § 13, stk. 2.