Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-44-00 om Børn og unge - udvalgsformandens habilitet - medlem af børn - og ungeudvalget - godkendelse af formandsbeslutning

Resume:

Formanden for Børn og unge-udvalget var ikke inhabil som medlem, da en foreløbig afgørelse blev godkendt af Børn og unge-udvalget. Den foreløbige afgørelse var truffet af formanden for Børn- og ungeudvalget.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 45, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 75, stk. 3

Sagsfremstilling:

Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 1. februar 2000 afgørelse om anbringelse af to børn uden for hjemmet på anonymiseret opholdssted, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 og § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. § 45, stk. 1.

Den 4. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 1. februar 2000.

Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 4. februar 2000 afgørelse om at afbryde samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene foreløbig for en måned, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. servicelovens § 45, stk. 1.

Den 10. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 4. februar 2000.

Den 1. marts 2000 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse af de to børn uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1, for 1 år. Der blev samtidig truffet beslutning om overvåget samvær for 6 måneder, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 1. pkt. samt kontrol med børnenes brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation i samme periode i henhold til § 57, stk. 5, jf. § 108, stk. 2.

Forældremyndighedsindehaveren klagede over Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar 2000 samt afgørelse af 1. marts 2000.

Ved sagens behandling i Ankestyrelsen nedlagde forældremyndighedsindehaverens advokat påstand om,

at Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar var ugyldige. Påstanden blev bl.a. nedlagt under henvisning til, at Børn og unge-udvalgsformanden, der havde truffet de foreløbige afgørelser, var inhabil, og derfor ikke burde have fungeret som medlem af Børn og unge-udvalget ved godkendelse af formandsbeslutningen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at børnene skulle være anbragt uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 samt, at samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene skulle være overvåget, jf. servicelovens § 57, stk. 3. Ankestyrelsen tiltrådte endvidere Børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol med brevveksling og telefonsamtaler, jf. servicelovens § 108, stk. 2, jf. § 57, stk. 5.

Ankestyrelsen bemærkede ved sin afgørelse, at formanden for Børn og unge-udvalget ikke havde været inhabil, da den foreløbige afgørelse blev forelagt for Børn og unge-udvalget til godkendelse, jf. servicelovens § 45, stk. 3.

Vestre Landsret stadfæstede den 12. september 2000 Ankestyrelsens afgørelse. Landsretten udtalte blandt andet, at Børn og unge-udvalget ikke er rekursinstans for dets formands foreløbige afgørelser efter lov om social service § 45, hvorimod der efter bestemmelsens stk. 3 er pligt til under alle omstændigheder at forelægge den foreløbige afgørelse for udvalget. Herefter og efter bestemmelsens indhold i øvrigt var der intet grundlag for at antage, at formanden ikke kunne deltage under udvalgets behandling af sagen.