Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-1-01 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - sygehusbesøg - indlæggelse - personkreds - stedforældre - forsørgelse i hjemmet

Resume:

Stedforældre kan efter en konkret vurdering være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Efter en konkret vurdering fandt Ankestyrelsen, at en stedfader kunne få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med ægtefællens barns indlæggelse og kontrolbesøg på et hospital.

Begrundelsen var, at stedfaderen havde boet sammen med moderen siden barnets fødsel, at barnet ikke havde kontakt med sin biologiske fader efter dennes eget ønske, at stedfaderen havde fælles økonomi med barnets moder og deltog i forsørgelsen af barnet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hverken moderen eller den biologiske fader havde ønsket hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at lovens bestemmelse om tabt arbejdsfortjeneste ikke udelukker, at andre personer end biologiske forældre kan være omfattet af bestemmelsen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 29

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 101

Sagsfremstilling:

Et 2-årigt barn, som var født i maj 1998, havde en medfødt misdannelse i hals og kind. Der blev i januar 2000 søgt om tabt arbejdsfortjeneste til barnets stedfader i forbindelse med barnets indlæggelse og kontrolbesøg på sygehus.

Ægtefællerne havde et fælles barn og familien bestod herudover af moderens 2 andre særbørn.

Det var oplyst, at moderen ikke kunne klare at tage med det handicappede barn på sygehus, da hun havde en fobi i forhold til sygehuse.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til moderens ægtefælle i forbindelse med barnets kontrolbesøg/indlæggelse på sygehus. Nævnet lagde til grund, at ægtefællen ikke var far til barnet eller havde pligt til at forsørge det, og henviste til at dette var en forudsætning for hjælp efter servicelovens § 29.

I klagen blev anført, at sagen var af principiel betydning, da der findes mange sammenbragte familier. Der blev henvist til, at andre betragtede dem som en familie og at stedfaderen i hverdagen var med til at opdrage og forsørge det handicappede barn. Endvidere blev henvist til, at der var forskellig praksis på dette område.

I et brev til Ankestyrelsen oplyste moderen, at hun og stedfaderen havde boet sammen fra før barnets fødsel, og stedfaderen betragtede det handicappede barn som sit eget barn. I forbindelse med lægeundersøgelser var det kun stedfaderen, som var i stand til at berolige barnet. Det blev oplyst, at der var tale om fælles økonomi, der blev dokumenteret ved dokumentation fra pengeinstitut om fælles løn- og budgetkonti, og det fremgik af oplysninger fra statsamtet at den biologiske fader efter eget ønske ikke havde samvær med det handicappede barn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om stedforældre er omfattet af personkredsen, der er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at stedfaderen efter en konkret vurdering var omfattet af personkredsen, der kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i forbindelse med hans ægtefælles barns indlæggelse og kontrolbesøg på hospital.

Begrundelsen for afgørelsen var, at stedfaderen havde boet sammen med det handicappede barn og dets moder siden barnets fødsel, at barnet ikke havde nogen kontakt med sin biologiske fader efter dennes eget ønske, og at stedfaderen havde fælles økonomi med sin ægtefælle, barnets moder, og deltog i barnets forsørgelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at stedfaderen havde indgået ægteskab med det handicappede barns moder, at stedfaderen boede sammen med det handicappede barn og sin ægtefælles 2 andre særbørn samt et fællesbarn, og at stedfaderen havde boet sammen med det handicappede barns moder før barnet blev født.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen tillige til grund, at barnet havde en medfødt misdannelse i hals og venstre kind, der medførte behov for indlæggelse og kontrolbesøg på hospital, og at det var nødvendigt at barnet blev ledsaget af en voksen, når det skulle på hospital.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var oplyst, at ægtefællerne havde fælles økonomi og at stedfaderen deltog i forsørgelsen af barnet i hjemmet, uanset at stedfaderen ikke havde forsørgerpligt over for barnet. Det indgik tillige i vurderingen, at ægtefællerne og børnene fungerede som en familie.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at barnets moder ikke havde søgt om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets indlæggelse og kontrolbesøg på sygehus, ligesom den biologiske fader heller ikke havde søgt herom.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at udtrykket "person" i servicelovens § 29, stk. 1, ikke udelukker, at andre end biologiske forældre kan være omfattet af bestemmelsen om tabt arbejdsfortjeneste. Der henvistes også til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, punkt 101. Heraf fremgår følgende "At barnet/ den unge forsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til at barnet/den unge ved medvirken fra de sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet".

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.