Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-5-01 om samlet kørselsbehov - økonomiske forhold - andre ordninger - bil - hjælpemidler

Resume:

Oplysninger om en ansøgers økonomiske forhold, herunder om ansøger havde midler til at afholde afdrag og driftsudgifter til bil, kunne indgå i vurderingen, men ikke alene begrunde afslag på støtte til køb af bil med henvisning til, at det samlede kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre kørselsordninger.

Ansøger opfyldte iøvrigt betingelserne for støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen lagde vægt på lovens og bekendtgørelsens ordlyd.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 5

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1 og § 114, stk. 3

Sagsfremstilling:

En 19-årig bil-ansøger, der modtog kontanthjælp under forrevalidering med laveste takst, fandtes ikke berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, jf. §§ 1 og 2, stk. 2, i bilbekendtgørelsen. Nævnet stadfæstede amtets afgørelse.

Nævnet fandt, at ansøger ikke på nuværende tidspunkt havde økonomiske midler til at kunne afholde udgifter til afdrag på bilen eller driftsudgifterne. Nævnet fandt i øvrigt, at ansøger kunne henføres til den personkreds, der er omfattet af bekg. §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 3.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet ud fra oplysningerne om ansøgers økonomiske forhold ikke fandt, at ansøger havde midler til at afholde driftsudgifterne til bil. Nævnet fandt derfor, at ansøgers kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kunne løses ved alternative kørselsordninger.

Kontanthjælpen udgjorde kr. 4.606 om måneden, og ansøger havde efter afholdelse af faste udgifter et rådighedsbeløb på 2.274 kr. om måneden. Ansøger gik i 10. klasse på VUC under forrevalidering, og der var endnu ikke lagt en fast revalideringsplan. Ansøger modtog som følge heraf ikke revalideringsydelse.

Af ansøgningen fremgik det, at ansøger havde været udsat for en togulykke, hvor ansøger mistede begge ben. Ansøger var afhængig af kørestol, idet ansøger ikke altid kunne bruge benproteserne på grund af sår på benstumperne. Ansøger havde behov for kørsel til uddannelse (VUC), sportsaktiviteter (kørestolsbasketball) 2 gange ugentligt samt kampe, alle udadrettede aktiviteter, besøg hos familie og venner, samt behandling. Ansøger boede i egen bolig.

Ansøger havde aktuelt en bevilling til taxakørsel til sin skole, hvilket årligt var anslået at koste kommunen 120.000 kr.. Kørslen dækkede ikke øvrige kørselsbehov.

Ankestyrelsen havde under sagens behandling indhentet supplerende oplysninger om ansøgers økonomiske situation. Det fremgik bl.a. heraf, at ansøger fortsat var på kontanthjælp, taksten for ung udeboende, og det var ansøgers eneste indtægt. Når ansøgers faste udgifter var betalt, var der et rådighedsbeløb på 2000 kr. Ansøger havde ingen formue. Erstatningsspørgsmålet vedrørende togulykken var ikke afgjort. Afgørelsen forventedes ikke at foreligge før medio 2001. Ansøgers pårørende havde ikke mulighed for at hjælpe med afdragene på billånet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøgers økonomiske forhold kan indgå i vurderingen af, om ansøgerens samlede kørselsbehov mere hensigtsmæssig kan tilgodeses ved andre ordninger, jf. bilbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Afgørelse:

Sagen hjemvistes til ny behandling og afgørelse i amtskommunen, efter fornyet indstilling fra kommunen.

Begrundelsen var, at der ikke efter ordlyden af servicelovens § 99, i bilbekendtgørelsen eller i forarbejderne fandtes støtte for amtskommunens og nævnets fortolkning af bilbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at oplysningerne om ansøgers økonomiske forhold, herunder om ansøger havde midler til at afholde afdrag og driftsudgifter til bil, ikke alene kunne begrunde et afslag efter bilbekendtgørelsens § 2, stk. 2, når nævnet og amtskommunen i øvrigt havde fundet, at ansøger opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil, jf. bekendtgørelsens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen hjemviste således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at amtskommunen - såfremt der blev bevilget støtte til køb af bil - tog stilling til ansøgningen i sin helhed, herunder lånets størrelse, om ansøger var berettiget til særlige indretninger af den ansøgte bil og til tilskud til kørekort efter § 10.

Endelig skulle kommunen - forinden ny behandling og afgørelse i amtskommunen - rådgive ansøger om de økonomiske konsekvenser af en eventuel bevilling af støtte til køb af bil, herunder konsekvenser i tilfælde af, at låne- og afdragsvilkår ikke overholdtes. I rådgivningen burde indgå en helhedsvurdering af ansøgers situation, jf. § 5 i retssikkerhedsloven, ligesom kommunen måtte vurdere om andre befordringsordninger i rimeligt omfang kunne tilgodese ansøgers samlede kørselsbehov.

Efter denne rådgivning m.v. fandt Ankestyrelsen, at kommunen måtte afgive en fornyet indstilling til amtskommunen om ansøgning vedrørende bilstøtte.