Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-6-01 om særlig indretning - trailer - el - knallert - bil - hjælpemidler

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet en sag om tilskud til særlig indretning i form af trailer med presenning-overbygning, idet ansøgeren ønskede at kunne medbringe en el-knallert.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter bekendtgørelsens regler alene er hjemmel til at yde tilskud til nødvendig indretning af bil. Bestemmelsen sigter bl.a. på særlige indretninger, der kan lette placeringen af nødvendige hjælpemidler. Ved nødvendige hjælpemidler sigtes der til hjælpemidler, der medtages i forbindelse med dækning af det almindelige, regelmæssige behov for kørsel.

Ankestyrelsen fandt, at der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af behovet for medbringelse af el-knallert.

I den konkrete sag måtte ansøgerens regelmæssige behov for kørsel anses at være dækket af henholdsvis el-knallert, som kunne benyttes i nærområdet, og af en tidligere tilkendt bil, hvor ansøgeren havde mulighed for at medbringe manuel kørestol og rollator. Det forhold, at ansøgeren ønskede at medtage sin el-knallert på ture, camping og besøg hos venner, kunne ikke begrunde tilskud til en trailer, idet el-knallerten ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i bil, men måtte anses for at være et alternativ til bil i nærområdet.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 3

Sagsfremstilling:

En 24-årig mand, som led af tetraplegi, ansøgte om trailer til transport af hjælpemidler til tidligere bevilget bil.

Det var oplyst, at ansøgeren, som boede hos sine forældre, modtog højeste førtidspension og bistandstillæg. Forældrene var chauffører for ansøgeren. Ansøgeren ønskede at medbringe el-knallert af mærket Sporster i forbindelse med bl.a. campingture med forældrene og besøg hos venner, der havde el-knallert, hvor ansøgeren ellers ville være afskåret fra fælles udendørs aktiviteter. Ansøgerens hjælpemidler iøvrigt omfattede bl.a. manuel kørestol og rollator.

Amtskommunen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til særlig indretning i form af trailer. Amtskommunen lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste normalt anvendte manuel sammenklappelig kørestol og derudover kunne have behov for at medbringe rollator ved kørsel i bil med en af sine forældre som chauffør. Det var amtets vurdering, at medbringelse af sammenklappelig kørestol

og rollator ikke nødvendiggjorde yderligere transportmulighed i form af trailer, hvor hjælpemidlerne burde kunne være i bagagerummet. Amtet fandt endvidere ikke, at der var afgørende behov for at medbringe Sporster el-knallert under den daglige kørsel, hvor dette hjælpemiddel normalt var tænkt som et transportmiddel i nærområdet og ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i egen bil.

Det sociale nævn tiltrådte amtskommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i forbindelse med ansøgerens daglige bilkørsel, hvor der altid var chauffør med, var behov for at medbringe mere end manuel kørestol og rollator, som ville kunne placeres i bagagerummet på ansøgerens nuværende bil.

Nævnet var derfor enig med amtet i, at der ikke fandtes afgørende behov for at medbringe Sporster el-knallert under den daglige kørsel. Nævnet var ligeledes enig i, at dette hjælpemiddel normalt var beregnet til transport i nærområdet og ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i bil.

Nævnet var opmærksom på, at ansøgeren 2 gange tidligere i henholdsvis 1986 og 1990 var bevilget tilskud efter § 9 til trailer til transport af hjælpemidler, mens nævnet i 1994 ikke fandt ansøgeren berettiget til trailer, da han tilkendtes støtte til udskiftning af bil, selvom han på dette tidspunkt havde fået en el-knallert. Nævnet anførte i afgørelsen i 1994, at traileren, der var ydet som tilskud, fortsat kunne anvendes til transport, når ansøgerens el-knallert skulle medbringes. Det anførtes, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om konkret afgørelse, truffet ud fra de aktuelle oplysninger om alder, familieforhold, og daglige gøremål, ligesom praksis på området vedrørende omfanget og nødvendigheden af hjælpemidler i forbindelse med transport i dagligdagen tillægges betydning.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på nærmere belysning af spørgsmålet om, hvorvidt et ønske om at medbringe en el-knallert kan udløse tilskud til trailer eller eventuelt kassebil, eller om en el-knallert normalt alene er et alternativ til bil i nærmiljøet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til tilskud til særlig indretning i form af trailer med presenning-overbygning efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at den ansøgte indretning i form af en trailer til transport af ansøgerens el-knallert ikke kunne anses for at være nødvendig i forhold til ansøgerens daglige kørselsbehov.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1, alene kan gives tilskud til nødvendig indretning af bil. Bestemmelsen sigter bl.a. på særlige indretninger der kan lette placeringen af nødvendige hjælpemidler. Ved nødvendige hjælpemidler sigtes der til hjælpemidler, der medtages i forbindelse med dækning af det almindelige, regelmæssige behov for kørsel. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgerens almindelige, regelmæssige behov for kørsel måtte anses for at være dækket af henholdsvis el-knallert, som kunne benyttes i nærområdet, og af den tidligere tilkendte bil, hvori ansøgeren havde mulighed for at medbringe sin manuelle kørestol og rollator. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at en ikke-handicappet person ligeledes ville have behov for trailer for at kunne medbringe knallert eller lignende.

Ankestyrelsen fandt, at der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af behovet for

medbringelse af el-knallert. I ansøgerens tilfælde vurderede Ankestyrelsen, at det forhold, at han ønskede at medtage sin el-knallert i forbindelse med ture, camping og besøg hos venner, ikke kunne begrunde tilskud til særlig indretning i form af trailer, idet ansøgerens el-knallert ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i ansøgerens bil, men måtte anses for at være et alternativ til bil i nærområdet.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.