Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-21-01 om tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - indgribende langvarig lidelse - for tidligt født barn - koldbrand i mavesækken - gentagne infektioner - salmonellaforgiftning - dagpengeloven - merudgifter

Resume:

En mor til et for tidligt født barn havde, på baggrund af en konkret individuel vurdering af barnets lidelse, ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter.

Ankestyrelsen fandt således i det konkrete tilfælde, at et for tidligt født barn var omfattet af personkredsen om indgribende langvarig lidelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et for tidligt født barn, hvor perioden efter fødslen blev kompliceret af koldbrand i mavesækken, hvilket medførte at barnet fik fjernet en stor del af mavesækken. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at barnet som følge af den komplicerede nyfødthedsperiode fik flere infektioner, herunder en alvorlig blodgiftning med salmonella, som medførte hospitalsindlæggelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der kunne vælges mellem tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven eller dagpenge efter dagpengeloven (såfremt betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt).

Ankestyrelsen tog i den konkrete sag ikke stilling til dagpengeretten.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 1

Sagsfremstilling:

Det fremgik af sagen, at ansøgers søn blev født den 1. december 1997, hvilket var ca. 9 uger før forventet fødselstermin. Nyfødthedsperioden var meget kompliceret. På grund af koldbrand i mavesækken fik han således kort efter fødslen fjernet en del af mavesækken.

Efter fødslen var barnet indlagt indtil den 7. januar 1998 og blev derefter fulgt ambulant fra børneafdelingen. Han blev genindlagt på børneafdelingen i perioden fra den 16. februar til den 18. februar 1998 på grund af en virusinfektion.

Den 6. oktober 1998 blev han indlagt på børneafdelingen på grund af en virus, men blev udskrevet igen den 7. oktober 1998. Ansøger tog herefter sammen med barnet til Norge for at besøge ansøgers familie.

Den 12. oktober 1998 blev barnet sammen med ansøger indlagt på sygehus i Norge. Han var indlagt i Norge indtil den 13. november 1998, hvor han blev overflyttet til et dansk sygehus. Indlæggelsen skyldtes, at han havde fået en alvorlig blodforgiftning med salmonella og infektion i knoglerne i venstre skulder. Han var indlagt indtil den 23. november 1998 og fik herefter ambulant fysiurgisk behandling, i begyndelsen flere gange ugentligt, ligesom moderen blev instrueret i at give ham intensiv optræning i hjemmet. Han blev fortsat behandlet med medicin.

Ved brev af 2. december 1998 søgte det behandlende sygehus på moderens vegne om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i perioderne 5. oktober 1998 - 7. oktober 1998 og 12. oktober 1998 - 15. december 1998 i forbindelse med indlæggelsen og den efterfølgende pasning i hjemmet. Endvidere blev der søgt om tabt arbejdsfortjeneste til faderen i perioden 27. oktober 1998 - 1. november 1998 samt 2 timer den 2. november 1998. Der blev samtidig søgt om hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 28 i form af udgifter til faderens transport til Norge i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus, faderens transport i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus i Danmark i perioderne 5. oktober 1998 - 7. oktober 1998 og 13. november 1998 - 23. november 1998 samt transport i forbindelse med ambulant fysiurgisk behandling + kontrol den 24. november 1998, den 30. november 1998, den 3. december 1998, den 7. december 1998 og den 15. december 1998. Der blev endelig søgt om dækning af merudgifter efter servicelovens § 28 i form af udgifter til medicin (pondicillin).

Kommunen anmodede herefter ved brev af 7. december 1998 i forbindelse med ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste og dækning af transportudgifter ansøger om at indsende dokumentation fra ansøgers og ansøgers ægtefælles arbejdsgiver samt en oversigt over antal kørte km. de nævnte dage eller evt. billetter. Kommunen anmodede samtidig om at få oplyst størrelsen af de månedlige medicinudgifter og henviste i den forbindelse til, at der i henhold til den nye lov pr. 1. juli 1998 kan bevilges et månedligt beløb til dækning af disse udgifter således, at der ikke nødvendigvis skal indsendes bilag hver gang. Endelig anførte kommunen, at ". . såsnart disse oplysninger er modtaget her, vil der kunne udbetales. . " og det henstilledes, at oplysningerne indgik senest den 15. december 1998 for at udbetaling kunne ekspederes til udbetaling den 1. januar 1999.

Det fremgik af kommunens journalnotat af 16. december 1998, at det på grund af manglende bilag, herunder ansøgers ægtefælles skattekort og lønseddel, ikke havde været muligt at beregne det aktuelle. Det var således oplyst, at der på daværende tidspunkt kun var grundlag for at udbetale 1250 kr. til dækning af transportudgifter og medicinudgifter svarende til henholdsvis 865,50 kr. og 421,10 kr.

Ved brev af 23. december 1998 ansøgte det behandlende sygehus på moderens vegne om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 indtil den 19. januar 1999, hvor barnet skulle til ny kontrol.

Det var oplyst, at kommunen efterfølgende udbetalte ansøger 15.000 kr. a conto, som dagpengeydelse.

Ved brev af 18. februar 1999 ansøgte det behandlende sygehus, på ansøgers vegne om yderligere 2 måneders tabt arbejdsfortjeneste med virkning fra den 19. januar 1999 i henhold til servicelovens § 29. Det fremgik af ansøgningen, at barnet havde været til ambulant kontrol den 19. januar 1999, hvor det var blevet konstateret, at han fortsat havde problemer med sin venstre skulder og overarm, nedsat muskelkraft og at han fortsat var i fysiurgisk behandling herfor. Det fremgik endvidere, at barnet på grund af sin lange sygdomsperiode ikke var alderssvarende motorisk og krævede ekstra stimulering.

Ved brev af 23. februar 1999 fremsatte det behandlende sygehus på ansøgers vegne anmodning om, at ansøger blev bevilget tabt arbejdsfortjeneste frem til den næste ambulante kontrol den 3. marts 1999.

Ved brev af 24. februar 1999 meddelte kommunen, at ansøger var bevilget sygedagpenge efter dagpengelovens § 19a i perioden fra den 6. oktober 1998 til den 19. januar 1999 i forbindelse med pasning af sygt barn. Kommunen afslog at udbetale sygedagpenge efter den 19. januar 1999, idet barnet ikke efter de lægelige oplysninger var pasningskrævende på hospital eller i hjemmet.

Ved brev af 25. februar 1999 gav kommunen endvidere afslag på tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29. Som begrundelse for dette afslag anførte kommunen, at det beskrevne hændelsesforløb sammenholdt med servicelovens §§ 28 og 29 ikke umiddelbart gav anledning til at bevilge det ansøgte, før der forelå lægelige vurderinger. Kommunens afdeling for børn og unge havde derfor henvist til dagpengeafdelingen, hvorfra det oplystes, at der var bevilget dagpenge for perioden fra den 6. oktober 1998 til den 19. januar 1999 i henhold til dagpengelovens § 19a. Kommunen fandt herefter ikke, at ansøger var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Ansøger henvendte sig den 26. februar 1999 til kommunen og ansøgte bl.a. om sygedagpenge fra den 20. januar 1999.

Kommunen meddelte efterfølgende ved brev af 12. marts 1999, at ansøger var bevilget sygedagpenge i perioden fra den 20. januar 1999 til den 12. marts 1999.

I brev af 18. marts 1999 anbefalede det behandlende sygehus, at ansøger fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 for endnu en periode. Der blev endvidere ansøgt om dækning af merudgifter efter servicelovens § 28 i form af transportudgifter til undersøgelser og kontroller af barnet.

Det blev i forbindelse med ovennævnte ansøgning oplyst, at ansøger efter aftale med sygehuset kunne genoptage sit arbejde igen den 19. april 1999, hvorefter sønnen skulle i dagpleje.

Ved brev af 23. marts 1999 ankede ansøger kommunens afgørelse om afslag på ydelser efter servicelovens §§ 28 og 29. Som bilag til anken vedlagde ansøger bl.a. et sagsresume af 23. marts 1999 fra det behandlende sygehus.

Det sociale nævn stadfæstede ved afgørelse af 26. november 1999 kommunens afgørelse om afslag på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 28 og 29 i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus og efterfølgende pasning i hjemmet fra den 5. oktober 1998 og frem.

Det var anført, at det fremgik af sagen, at der havde været ydet hjælp efter §§ 28 og 29 i forbindelse med drengens for tidlige fødsel den 2. december 1997 og efterfølgende operation på sygehus.

Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter der i forbindelse med barnets senere sygdom ikke længere var grundlag herfor.

Nævnet lagde herved vægt på, at barnet efter det oplyste ikke havde andre følger, efter den for tidlige fødsel og operation, end en forøget infektionsrisiko. Dette kunne efter nævnets opfattelse ikke i sig selv betragtes som en sådan betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, der kunne begrunde udbetaling af hjælp efter bestemmelserne i servicelovens §§ 28 og 29.

Nævnet fandt herefter ej heller, at der var grundlag for udbetaling af hjælp efter §§ 28 eller 29 i forbindelse med barnets salmonellainfektion. Spørgsmålet om hjælp til dækning af indtægtstab i denne forbindelse måtte i stedet som sket afgøres efter reglen i dagpengelovens § 19a om dagpenge i forbindelse med alvorlig sygdom hos børn.

Nævnet havde dog med henvisning til kommunens afgørelsesskrivelse af 25. februar 1999 bemærket, at der ikke kunne gives afslag på tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 alene med henvisning til, at der var bevilget hjælp efter dagpengelovens § 19 a.

Nævnet bemærkede videre, at der var mulighed for at søge hjælp til konkrete behandlingsudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 82, som forudsætter en vurdering af ansøgers økonomiske forhold. Nævnet tilføjede at kommunen kunne vejlede ansøger herom.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 19 a efter den 12. marts 1999.

Nævnet fandt, at der burde ydes hjælp i henhold til dagpengelovens § 19a indtil den 19. april 1999, hvor barnet efter aftale med sygehuset kunne starte i dagpleje, og ansøger selv kunne begynde at arbejde.

Nævnet bemærkede, at de nærmere regler om hjælp efter dagpengelovens § 19 a er fastsat i dagpengebekendtgørelsens §§ 49-51, ikke i dagpengevejledningens punkt 104 som kommunen havde henvist til.

Det følger af bekendtgørelsens § 49, at bevilling af hjælp efter dagpengelovens § 19 a sker på grundlag af atttestation af en læge, som behandler barnet. Kommunen kunne således ikke give afslag på dagpenge alene med henvisning til en vurdering fra en lægekonsulent, som ikke behandlede barnet.

Lægerne på det behandlende sygehus havde anbefalet, at barnet fortsat blev behandlet i hjemmet indtil den 19. april 1999. Såfremt kommunen ikke anså dette for tilstrækkelig dokumentation for at betingelserne efter § 19a var opfyldt, burde kommunen derfor have anmodet sygehuset om en udtrykkelig stillingtagen hertil.

Da dette ikke var sket fandt nævnet, at kommunen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at standse sygedagpengene før den 19. april 1999.

I klagen til Ankestyrelsen redegjorde ansøger for sagen og redegjorde i denne forbindelse for de gentagne hospitalsindlæggelser.

Ansøger oplyste endvidere, at kommunen ved brev af 7. december 1998 oplyste, at ansøgers ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter kunne imødekommes. Kommunen manglede dog dokumentation, hvilket ansøger indsendte efterfølgende. Det fremgik imidlertid efterfølgende af kommunens afgørelse af 25. februar 1999, at kommunen senere ændrede opfattelse og gav afslag på moderens ansøgning.

Ansøger havde bl.a. også anført, at barnet havde en meget sjælden lidelse, Salmonella Tyfus. Ansøger vurderede, på baggrund af barnets sygdomsforløb, at der var tale om en langvarig lidelse, hvilket måtte medføre, at ansøger var berettiget til hjælp efter servicelovens §§ 28 og 29, da det krævede, at ansøger skulle passe barnet hjemme store dele af tiden.

Ansøger havde endvidere henvist til, at sagen var uheldigt behandlet i kommunen. Der var således bl.a. givet forskellige svar og der var ikke taget stilling til spørgsmålet om dækning af merudgifter.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen, modtog Ankestyrelsen journaludskrift vedrørende perioden 5. december 1997 - 16. december 1997 fra det behandlende sygehus.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøgers søn kunne antages at have en "indgribende kronisk eller langvarig lidelse", jf. servicelovens §§ 28, stk.1, og 29, stk. 1. Sagen blev endvidere behandlet med henblik på en nærmere afklaring af forholdet mellem servicelovens § 29 og dagpengelovens § 19 a.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøgers søn, efter en konkret vurdering, måtte anses for omfattet af personkredsen om indgribende langvarig lidelse efter servicelovens §§ 28 og 29, jf. § 1, stk. 1, 2,og 4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunens brev af 7. december 1998 måtte betragtes som en afgørelse, som indebar, at ansøgningen af 2. december 1998 om tabt arbejdsfortjeneste og hjælp til dækning af merudgifter i form af transport- og medicinudgifter var imødekommet. Det var imidlertid forudsat, at ansøger fremlagde fornøden dokumentation.

Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger var berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i de ansøgte perioder fra den 5. oktober 1998 til den 19. april 1999, jf. breve fra sygehuset, hvor der havde været tale om et indtægtstab, i henhold til servicelovens § 29, som følge af drengens lidelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger, under forudsætning af forevisning af fornøden dokumentation, var berettiget til at få dækket de ansøgte merudgifter til transport og medicin i perioden fra den 5. oktober 1998 i henhold til servicelovens § 28.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgers søn var født for tidligt, hvor perioden lige efter fødslen blev kompliceret af koldbrand i mavesækken, hvilket medførte at drengen fik fjernet en stor del af mavesækken. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at drengen som følge af den komplicerede nyfødthedsperiode fik flere infektioner, som medførte hospitalindlæggelse. I november 1998 fik han således konstateret en alvorlig blodforgiftning med salmonella og infektion i knoglerne i venstre skulder tilfølge.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, om der var tale om en indgribende langvarig lidelse, vægt på den for tidlige fødsel, den komplicerede nyfødthedsperiode, hvor drengen fik koldbrand i mavesækken med delvis fjernelse af mavesækken til følge, samt de gentagne infektioner, herunder særligt salmonella infektionen, som medførte blodforgiftning med salmonella og infektion af knoglerne svarende til venstre skulder.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at lidelsen, ifølge de foreliggende oplysninger, måtte antages at have en forventet varighed på over 1 år.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det, efter en lægelig vurdering, måtte anses for nødvendigt, at drengen blev passet i hjemmet som følge af sin lidelse, og at det på grund af drengens alder måtte anses for mest hensigtsmæssigt, at pasningen blev varetaget af forældrene.

Ankestyrelsen bemærkede, at Ankestyrelsen ikke tog stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang ansøger havde ret til dagpenge efter dagpengelovens § 19 a i perioden fra den 6. oktober 1998 til den 19. april 1999.

Ankestyrelsen gjorde imidlertid opmærksom på, at der ikke kunne udbetales ydelser efter servicelovens § 29 og dagpengelovens § 19 a samtidig.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøger havde ret til at vælge, hvorvidt ansøger i perioden fra den 6. oktober 1998 til den 19. april 1999 ønskede at få tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 eller dagpenge efter dagpengelovens § 19 a. I det omfang ansøger valgte at få tabt arbejdsfortjeneste, skulle der imidlertid ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste foretages fradrag for de tidligere udbetalte dagpenge, som ansøger havde modtaget i perioden fra den 6. oktober 1998 til den 19. april 1999.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse for såvidt angik servicelovens §§ 28 og 29.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 24. april 2017, da den er erstattet af principafgørelse 23-17