Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-25-01 om anbringelse uden for hjemmet - kommune - kompetence - klageadgang - tilsyn - bistandsudøvelse - pas

Resume:

En kommunes medvirken til, at et barn anbragt uden for hjemmet kunne optages i plejeforældrenes pas, var en afgørelse, der ikke kunne påklages til det sociale nævn. Kommunens afgørelse var omfattet af bistandsudøvelsen. Klage skulle rettes til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. *)

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 60, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 55, stk. 1 og § 122, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 69

Note:

*) Se desuden C-12-00 og C-19-00.

Sagsfremstilling:

Et barn, der var anbragt uden for hjemmet, skulle optages i plejeforældrenes pas i forbindelse med ferie i udlandet. Forældremyndighedsindehaveren ville ikke give samtykke, og kommunen anbefalede over for den pasudstedende myndighed (politimesteren), at barnet blev optaget i plejeforældrenes pas. Barnet blev herefter optaget i plejeforældrenes pas.

Det sociale nævn traf afgørelse om afvisning af at behandle sagen, idet spørgsmålet om pas var omfattet af kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed, bistandsudøvelsen, og således ikke omfattet af formålet med anbringelsen, jf. servicelovens § 55, stk. 1.

Forældremyndighedsindehaveren klagede til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af nævnets kompetence.

Ankestyrelsen tog i den forbindelse stilling til, om optagelse i pas kunne anses for en nødvendig handling i forhold til den faktiske gennemførelse af anbringelsen, dvs. bistandsudøvelsen eller om optagelse i pas måtte anses for en beslutning efter lov om social service § 55, stk. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunens medvirken til, at barnet kunne indskrives i plejefamiliens pas efter Ankestyrelsens vurdering henhørte under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed i forbindelse med gennemførelse af anbringelsen, hvilket også er benævnt som bistandsudøvelsen. Klage over afgørelsen kunne derfor alene rettes til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

Det var således Ankestyrelsens vurdering, at kommunens medvirken til, at barnet kunne optages i passet ikke kunne anses for en beslutning efter servicelovens § 55, stk. 1, som kunne påklages til det sociale nævn. Kommunens medvirken havde ikke en sådan sammenhæng med formålet med anbringelsen, at der var tale om en beslutning efter servicelovens § 55, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der som en naturlig del af anbringelsen kunne være behov for, at et anbragt barn blev optaget i en eller begge plejeforældres pas, eller at barnet eventuelt selv fik udstedt et pas. Endvidere havde Ankestyrelsen lagt vægt på, at selve optagelsen i passet eller udstedelsen af eget pas ikke er et omfattende indgreb, der har indflydelse på barnets forhold under anbringelsen.

Endelig bemærkede Ankestyrelsen, at en kommunes medvirken til et anbragt barns optagelse i plejeforældrenes pas eller udstedelse af pas til barnet ikke var en egentlig retsskabende handling, idet optagelse i pas eller udstedelse af pas blev afgjort af politimesteren eller i København af politidirektøren, når forældremyndighedsindehaveren ikke ville give samtykke, jf. pasbekendtgørelsen § 16, stk. 4.

Ankestyrelsen oplyste endvidere, at politimesterens/politidirektørens afgørelse kunne påklages til Justitsministeriet.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 7. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.