Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-31-01 om Innovo Insulinsystem med hukommelse - insulinkrævende diabetiker - særligt behov - hjælpemidler

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om Innovo Insulinsystem med hukommelse.

Ankestyrelsen fandt, at Innovo Insulinsystem med hukommelse var omfattet af reglerne om injektionsmateriale i form af insulinpen til insulinkrævende diabetikere. Ankestyrelsen lagde vægt på, at Innovo Insulinsystem med hukommelse var en videreudvikling af Novopen III, at den dækkede samme behov som øvrige insulinpenne, og at retningslinjerne for anvendelse var de samme som for øvrige insulinpenne. Endvidere fandt Ankestyrelsen, at det beroede på en konkret vurdering, om der var et særligt behov for netop dette insulinsystem frem for andre insulinpenne.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen ud fra sagens lægelige oplysninger, at ansøgeren havde behov for netop dette injektionssystem med hukommelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger gentagne gange havde glemt, om hun havde taget sin insulin som foreskrevet, et problem, der var blevet forværret efter en apoplexi.

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at det ikke efter de lægelige oplysninger var dokumenteret, at ansøgeren havde behov for netop dette injektionssystem frem for andre insulinpenne. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om særlige forhold, f.eks. lidelser, der påvirkede ansøgers hukommelse, og som bevirkede, at hun vanskeligt kunne huske.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 97, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 350574-00:

Kommunen meddelte ansøgeren afslag på en ansøgning om hjælp til anskaffelse af 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse. Begrundelsen var, at der efter loven kun kunne ydes hjælp til anskaffelse af injektions- og testmaterialer.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, således at kommunen skulle betale ansøgeren det ansøgte insulinsystem. Nævnet lagde til grund, at det ansøgte hjælpemiddel måtte anses for i væsentlig grad at afhjælpe de varige følger af ansøgerens nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette hendes daglige tilværelse i hjemmet. Nævnet var ved afgørelsen opmærksom på, at § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 gør udtømmende op med muligheden for at få støtte til visse hjælpemidler som diabetiker. Men nævnet tillagde det vægt, at det måtte anses for lægeligt dokumenteret, at de produkter, som kunne bevilges efter bekendtgørelsens § 10, ikke var tilstrækkelige til at opfylde ansøgerens behov, da disse produkter ikke i tilstrækkelig grad tog højde for hendes nedsatte hukommelse. Nævnet lagde vægt på de lægelige udtalelser i sagen samt udtalelse fra Diabetesforeningen.

Det fremgik af sagen, at ansøger, der var 61 år, havde insulinkrævende diabetes, og at hun havde vanskeligt ved at huske, om og hvornår hun havde taget sin insulin som foreskrevet. Dette problem var blevet forværret efter en apoplexi. På baggrund heraf anbefalede ansøgers læge, at hun anvendte Innovo Insulinsystem med hukommelse, hvor dosis kan forudindstilles og tidspunkt for sidste dosis kan ses. Det var nødvendigt med 2 stk. da ansøger fik 2 slags insulin. Det sygehus hvor ansøger blev behandlet bekræftede overfor nævnet ansøgers problem med at huske. Sygehuset oplyste iøvrigt, at før indførelsen af det nye system - som kun blev anbefalet til få - kom hjemmeplejen ud til glemsomme diabetikere op til flere gange i døgnet. For lidt insulin eller for meget er et alvorligt problem, da det giver henholdsvis forhøjet blodsukker eller forårsager besvimelse.

Under behandlingen af sagen indhentede nævnet en udtalelse fra Diabetesforeningen. Af denne udtalelse fremgik det bl.a, at Diabetesforeningen fandt, at det var et lægeligt skøn, om der var behov for netop Innovo Insulinsystem med hukommelse. Diabetesforeningen var dog af den opfattelse, at systemet var at betragte som en insulinpen, blot med indbygget hukommelse, hvorfor systemet kunne ligestilles med reglen i § 10, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998. Foreningen bemærkede, at man tidligere - ved dårlig hukommelse - formodentlig har lavet sine egne mere usikre systemer (streger, mærker o.lign. ) for at huske om insulinen var taget. Endvidere havde foreningen kendskab til, at hjemmesygeplejen har givet insulin i lignende situationer.

I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a anført, om man generelt kunne se bort fra § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 og i stedet bruge § 97, stk. 1, i lov om social service. Endvidere anførtes, at hvis alle nye produkter blev bevilget efter § 97 i lov om social service, kunne man i stedet udvide bekendtgørelsens § 10. Endelig anførtes, at ansøgeren i den konkrete sag efter kommunens vurdering ikke havde dokumenteret, at hun var dårligere end så mange andre diabetikere.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev der indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Af denne udtalelse fremgik det bl.a, at Innovo Insulinsystem med hukommelse er en videreudvikling af den hidtil meget benyttede Novopen III. Pennen er lidt dyrere, men en genbrugspen. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse var Innovo Insulinsystem med hukommelse omfattet af § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998. Systemet dækkede samme behov som øvrige insulinpenne, nemlig at tilføre insulin til diabetespatienter. Retningslinjerne for anvendelsen af systemet var præcis de samme som for andre insulinpenne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af § 97, stk. 1, i lov om social service, jf. § 10, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, herunder om systemet er at betragte som en insulinpen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse, hvorefter kommunen skulle yde ansøgeren støtte til anskaffelse af 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse, jf. § 97, stk. 1, i lov om social service sammenholdt med § 10, stk. 1, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af ordlyden i § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, om injektionsmateriale i form af insulinpen til insulinkrævende diabetikere.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at Innovo Insulinsystem med hukommelse ifølge udtalelse fra Sundhedsstyrelsen er en videreudvikling af Novopen III (genbrugspen med hukommelsesenhed), at den dækker samme behov som øvrige insulinpenne, nemlig at tilføre insulin til diabetespatienter, og at retningslinjerne for anvendelsen er de samme som for andre insulinpenne.

Begrundelsen var videre, at ansøgeren ifølge de lægelige oplysninger havde behov for netop dette injektionssystem med hukommelse, jf. bekendtgørelsens § 8 sammenholdt med § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren gentagne gange ifølge sin læge havde glemt, om hun havde taget insulindoseringen som foreskrevet, et problem, der var forværret efter en apoplexi. Det sygehus, hvor ansøgeren gik til behandling, havde bekræftet dette.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 350575-00:

Kommunen meddelte ansøgeren afslag på en ansøgning om 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse. Begrundelsen for afslaget var, at der ikke lidelsesmæssigt lå noget til grund for, at ansøgeren ikke kunne huske, hvornår hun havde taget insulin. Innovo Insulinsystem med hukommelse skønnedes således ikke i væsentlig grad at kunne lette den daglige tilværelse i forhold til engangspennen, som hun tidligere havde benyttet.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den af kommunen anførte begrundelse. Det ansøgte skønnedes således ikke i væsentlig grad at lette ansøgerens daglige tilværelse i forhold til engangspennen, som hun tidligere benyttede. Nævnet noterede sig, at der ikke lidelsesmæssigt lå noget til grund for, at ansøgeren ikke kunne huske, hvornår hun havde taget sin insulin.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren, der var 49 år, havde haft insulinkrævende diabetes siden 14-års alderen. Hun havde svært ved at huske, hvornår hun havde taget insulin, og hun var derfor blevet anbefalet at bruge hjælpemidlet Innovo flergangspen til insulin, hvor et display viser tidspunktet for sidste injektion og dosis. Ansøger søgte om 2 stk. penne, en til hurtigt virkende insulin og en til langsomt virkende.

Ansøgeren oplyste, at hun i 34 år havde forsøgt at finde et system, der gjorde det muligt at sikre, om insulinen var injiceret eller ej, men uden tilfredsstillende resultat. I forbindelse med blodsukkermåling havde ansøgeren vanskeligt ved at huske, om hun havde stukket sig i forbindelse med blodsukkermåling eller insulininjektion. Ampuller til Innovopennen var også betydeligt billigere end engangspenne.

Af oplysningerne fra det sygehus, hvor ansøger var i ambulant behandling for sin diabetes, fremgik det bl.a, at ansøgeren som en del andre diabetikere kunne komme i tvivl om, hvorvidt der var taget insulin, hvilket kunne medføre alvorlige situationer. Hvis samme dosis insulin fejlagtigt blev taget 2 gange, var der betydelig stor risiko for et meget lavt blodsukker og eventuelt insulinchok med farlige situationer til følge samt hospitalsindlæggelse. Såfremt diabetikeren ikke fik sin insulin til tiden, var resultatet øget blodsukker og deraf følgende dårlig blodsukkerregulation, som igen øgede tendensen til de alvorlige følgesygdomme.

Under behandlingen af sagen forelå for nævnet samme udtalelse fra Diabetesforeningen som i sag nr. 1.

I klagen til Ankestyrelsen, som Diabetesforeningen på ansøgerens vegne havde udfærdiget, var det bl.a anført, at det ville være rimeligt at få udstukket retningslinjer for, om Innovo Insulinsystem skulle betragtes som en insulinpen under § 97, stk. 1, i lov om social service, jf. § 10, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998, eller som et specifikt hjælpemiddel. Desuden ønskede foreningen at få præciseret, hvad der skulle være af lægelig begrundelse for at få tilskud til en Innovopen.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev der indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. sag nr. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af § 97, stk. 1, i lov om social service, jf § 10, stk. 1, socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98, herunder om systemet er at betragte som en insulinpen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke var berettiget til hjælp til anskaffelse af 2 stk. Innovo Insulinsystem med hukommelse efter § 97, stk. 1, i lov om social service, sammenholdt med§ 10, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens § 97 og 98.

Ankestyrelsen fandt, at Innovo Insulinsystem med hukommelse er omfattet af ordlyden i § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse om injektionsmateriale i form af insulinpen til insulinkrævende diabetikere. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at Innovo Insulinsystem med hukommelse ifølge udtalelse fra Sundhedsstyrelsen er en videreudvikling af Novopen III, (genbrugspen med hukommelsesenhed), at den dækker samme behov som øvrige insulinpenne, nemlig at tilføre insulin til diabetespatienter, og at retningslinjerne for anvendelsen er de samme som for andre insulinpenne.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at det efter sagens lægelige oplysninger var dokumenteret, at ansøgeren havde behov for netop dette injektionssystem fremfor andre insulinpenne, jf. § 8 sammenholdt med § 10, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var oplysninger om særlige forhold, f.eks. lidelser der påvirkede ansøgerens hukommelse, og som bevirkede, at hun vanskeligt kunne huske og eventuelt notere, om og hvornår hun havde taget sin insulin.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 1. august 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.